Anmeldelse: Urinetown – The musical, Fredericia Teater

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

I døren til Fredericia Teater møder jeg et par søde og smilende tissekoner. De står hver især klar med deres svupper, lyserøde gummihandsker og en rulle toiletpapir. Og til min overraskelse er toiletpapiret rent faktisk denne forestillings program. Toiletpair som program til forestillingen UrinetownThe Musical, det er da genialt. Allerede der får jeg et kæmpe stort smil på læberne.

Da publikum finder deres pladser i salen og snakker med hinanden om deres forventninger, hvem de kender i forestillingen, hvad de glæder sig til, og hvor morsomt det vil blive, kan man i højtalerne høre en person finde vej til toilettet og derefter benytte det. Publikum begynder så småt at opdage det, og der lyder en sagte latter i salen, som kort efter bliver erstattet af en voldsom latter fra hver enkelt publikum. Dette er tilfældet, da kapelmesteren kommer ud fra det offentlige toilet, der er centrum i forestillingen, i et usselt kostume, som passer til mange af de andre skuespillers kostumer. Så er barren sat for aftenens komik, og publikum er nu klar til et par timer fyldt med grin.

Forestillingen fortæller om et samfund, hvor der har været flere årtier med tørke, der dermed har ført samfundet ind i en stor fattigdom. På grund af tørken skal der spares så meget på vandet som muligt, og derfor skal befolkningen betale for deres toiletbesøg. Men fordi det bliver dyrere og dyrere at betale for sine toiletbesøg, bliver nogle nødt til at gå i busken og lade vandet der. Dette er med livet som risiko, da dette kan ende med, at byens politi vil sende dig til ”Tissebyen” som straf.

Denne historie bliver leveret med en utroligt stor mængde humor. Størstedelen af forestillingen sidder jeg og griner højlydt sammen med resten af publikum, og det er tydeligt at mærke, at publikum er ellevilde med forestillingen. Der bliver grint, hujet og klappet utroligt mange gange, fordi der er så mange morsomme elementer i forestillingen.

Et af de morsomme elementer i forestillingen er koreografien. Ud over at koreograf Kim Ace Nielsen har lavet nogle spektakulære koreografier, har han også ladet dem med komik. Det er tydeligt, at nogle af dansetrinene er velkendte for publikum, og det er kun med til at gøre forestillingen endnu sjovere at se. Da dansetrin fra blandt andet computerspillet ”Fortnite”, Michael Jacksons hit ”Thriller” og PSY’s hit ”Gangnam Style” toner frem på scenen, er publikum helt ekstatiske. Både fordi dansetrinene er så velkendte, men også fordi det er så uventet og utroligt sjovt i de situationer, de præsenteres.

Som noget andet, er scenografien ikke ligefrem flot, siden størstedelen af scenografien skal ligne den usle og klamme del af byen, men den fungerer strålende i de forskellige historier undervejs i forestillingen. Blandt andet er der gjort brug af videodesign, når skuespillerne bevæger sig på den øverste del af scenen. Det spiller super godt i forhold til, at gøre scenen større end hvad den i virkeligheden er, og så er det også et fint element, som skuespillerne kan spille op af.

Dernæst er musikken i forestillingen også utrolig og gennemført. Musikkerne fylder salen med fantastisk og lækker musik, og giver samtidigt skuespillerne et godt grundlag til deres fantastiske stemmer. Alle skuespillere er utroligt talentfulde, og de ved lige præcis, hvad deres stemmer kan. Alle stemmer passer perfekt sammen, og sammen med musikerne bliver hele salen fyldt op til randen at lækre og smukke toner.

Rollerne ”Strunk”, der spilles af Lars Mølsted, og ”Lille Sally”, der spilles af Bjørg Gamst, er med til at give forestillingen en helt anden dimension. ”Strunk” fungerer både som byens politibetjent men samtidigt også som forestillingens fortæller. Han fortæller publikum de indlysende ting, der foregår i forestillingen, og derudover svarer han også som fortæller på ”Lille Sally”s mange og til tider naive spørgsmål, hvilket også er med til at fortælle historien. Sammen kommer de løbende med nogle morsomme udbrud, og dette passer perfekt ind i deres funktion som fortællere og som en del af byen.

Derudover er det en stor del af forestillingen, at de fleste skuespillere har mere end en rolle. Derfor er lynskiftene vigtige, samtidigt med at stemmeføringen og kropssproget udviser en helt anden rolle. Beboerne i byen er usle og beskidte og dermed det stik modsatte af de fine mennesker i byen, som opkræver masser af pengene fra byens borgere, så de kan komme på toilettet. Skuespillerne kommer generelt i mål med at sørge for, at de ikke er den samme, når de har flere forskellige roller. Blandt andet kan man høre på stemmeføringen, at skuespillerne både spiller børn og voksne. Selvom det ikke er troværdigt, et en fuldvoksent menneske spiller et barn, synes jeg umiddelbart ikke, at det gør noget i denne forestilling.

Mange musicals er kendte for, at der altid er en lykkelig slutning, og at alle dermed lever lykkeligt til deres dages ende. Men det kan man ikke sige denne forestilling er. Musikken og koreografien ligger op til en munter og sjov musical, hvilket jeg også føler, at det er, men i virkeligheden er det jo et billede på en grisk mand, som vil styre byen, ved at forlange alle borgerne at betale for at kunne komme på toilettet. Og da han endelig bliver væltet af pinden, går det alligevel galt, og byen har derfor ikke længere rent vand. Hvad er pointen så, hvis der alligevel ender galt, når man lytter til sit hjerte? Forestillingen er dermed med til at tage pis på vores samfund, hvor man ofte får at vide, at man skal kæmpe for det, man tror på. Dog kan udfaldet godt være dårligt, selvom man håber på, at det vil gå, som man så inderligt ønsker sig.

Urinetown – The Musical har lige nu Danmarkspremiere, og det klares helt igennem fantastisk. Oversættelsen af forestillingen er fyldt med masser af komik, hvor intet går tabt. Og det er fuldt forståeligt, at Fredericia Teater har forlænget spilleperioden. Lattermusklerne vil med garanti blive rørt godt og grundigt igennem. Så hvis du elsker plat humor og spektakulære sange- og dansenumre, så synes jeg 100 %, at du skal lægge vejen forbi Fredericia Teaters opsætning af Urinetown – The Musical!

Fredericia Teater, Store Scene, Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Spilleperiode: 12. april-4. maj 2019

Set den 12. april 2019

Fotos: Søren Malmose

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Bjørg Gamst, Thomas Jensen, Diluckshan Jeyaratnam, Kim Leprévost, Lars Mølsted, Kim Ace Nielsen, Mads Æbleøe Nielsen, Maria Skuladottir, Cecilie Thiim og Frederikke Maarup Viskum

Tekst: Greg Kotis og Mark Hollmann

Musik: Mark Hollmann

Oversættelse: Mads Æbleøe Nielsen

Instruktør: Michelle Tattenbaum

Koreograf: Kim Ace Nielsen

Scenograf: Nevena Prodanovic

Kostumedesigner: Anna Juul Holm

Kapelmester: Thomas Møller og Martin Konge

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Fandens Oldemor, Teater V (Off Off/Produktion)

Af Nikolaj Bomberg Simonsen   Historien om arkitekten Poul Henningsen og hans mor Agnes ...

Anmeldelse: Napoli, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier   Sidste ring inden forestillingen lyder, lyset slukkes, dirigenten finder sin ...

Anmeldelse: Welcome to the Internet, Filuren

Af Caroline Schrøder   At skulle acceptere 1000 siders købsbetingelser for en kop kaffe er absurd. ...

Anmeldelse (re-anmeldelse): No Planet B, Teater V (Powerplay)

Af Sarah Dickow   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også No Planet ...

Anmeldelse: Højskolesangbogen, Det Kongelige Teater

Af Jonas Gudmand   ‘Højskolesangbogen’ på Det Kongelige Teater er en af de forestillinger, ...

Anmeldelse: Et vintereventyr, Østerbro Teater, Republique

Af Kathrine Fremming   Repremieren på Et vintereventyr blæste mig fuldstændig overbord. For første ...