Anmeldelse: Wallmans URBAN NIGHTS, Cirkusbygningen (Wallmans)
Af Ea Melissa Christiansen
Det er ikke hver dag, du får besøg af en akrobat, som stiller sig op på dit spisebord og slanger sig rundt, mens en flok sangere slynger deres stemmer ud til en gruppe dansere, som bevæger sig til musikkens toner. Men det er meget normalt hos Wallmans’ dinnershow.
Det svenske Wallmans har holdt til i Cirkusbygningen siden 2004. I år har de med deres internationale dinnershow Urban Nights fokuseret på storbyens vilde, brogede og kontrastfyldte liv, når mørket falder på.
Til at starte med, vises vi alle hen til de borde, hvor der de næste fire timer vil være underholdning on and off, alt imens du nyder en fire retters menu. Ydermere vil du hurtigt lære, hvis du er ny hos Wallmans, at der er nogle faste og atypiske traditioner. F.eks. svinger man sin serviet i luften i luften, når der kommer noget man synes om. Så hold øje med krummerne, medmindre du vil få dem kastet tilbage i hovedet på dig selv!
Urban Nights starter ud med et åbningsnummer, hvor showets artister synger den opmuntrende sang ”Come Alive” fra musicalfilmen ”The Greatest Showman”. Danserne hopper ind og ud af et filmisk bagtæppe-lærred, som hoppede de ind og ud af en filmskærm, og laver en slags illustion af film versus virkelighed. Der var generelt lagt stort vægt på film og animation igennem showet, hvor Peter Andrén Produktion og David Nyström har gjort et fantastisk stykke arbejde.
Herefter befandt vi os i et retro pin-up køkken, med applause til Adele, og ”Hello” blev f.eks. fremført i en rocket nyversion, som fungerede super godt. Dette godt krydret med dansere, som jeg sommetider nedstirrede i deres velkoreograferede momenter, når de til perfektion lavede en slags ”call-and-response”-dans, eller når de nærmest balancerede diagonalt i luften og kun støttede på, hvad der lignede, en tå- og en fingerspids. Wow. Den intense dans blev sommetider opvejet af humoristiske sekvenser, når ensemblet kom frem på de mest finurlige måder i ren ”Muppets Show”-stemning. Koreografen Therese Carlsson har her lavet en både stærk og komisk koreografi, som står godt i spænd med Adeles sange.
Herefter bevæger vi os bl.a. hen til storbyens baggårde, hvor et letpåklædte hip-hip-inspirerede univers udfolder sig. Her husker jeg mest entréen med Jean Michel Helgason iført lak, høje hæle og hans lækre bløde stemme, imens han føres ind på scenen i en indkøbsvogn. Det blev trashy og classy på en og samme tid, og her blev der svinget godt med servietterne. Bagefter kom der en smagsprøve på ”West Side Story”, som blev leveret med et frisk pust af bl.a. dubstep, hvilket blev meget interessant. Og hvor er det skønt at se, når sangere hengiver sig til sangene, og inddrager krop og bevægelser med ind til én stor bevægende organisme.
Herudover har vi tre cirkusartister, der sommetider performer solo og sommetider sammen med de andre. Jeg var især imponeret af Igor Zavadko fra Ukraine, som både fløj vandret og lodret i luften i takt til musikken. Og når Grygoriy Lovygni rullede rundt, mens han jonglerede, blev der stille, og hvad der tit lignede uheld, var planlagte skift med hjælp fra dem i siden, som tog imod- og kastede bolde tilbage. Men var det mon blot planlagte kiks, eller var nogle af dem reelle? Jeg kommer i tvivl. Ydermere gjorde slangemennesket Ylva Maia Havndrup sig også godt bemærket, nå hun i turboomgange, drejede rundt om sig selv, som vi normalt kun ser det i tegnefilm.
Senere blev vi blæst væk i en øjenorgasme med AC/DC, hvor især Robin Blomgren gør sig synlig med hans kæmpe personlighed og energirige stemme. Han kunne være god til at sparke røv som frontsanger i et metal- eller rockband! Sangerinden Jessica Berge gør også sin entré i showet, når hun står på midterpodiet og udviser ekstremt stor sexappeal, med hendes eminente udstråling og fantastisk kraftige stemme. Her oser det altså af sex, og danserne hjælper til med at bibeholde den lumre stemning.
Udover de store performances, var der også stille sekvenser, hvor bl.a. pianisten Johann Gustav Skov-Hansen spillede for, når der skulle leveres personlige lykønskninger til dagens fødselarer. Når man bestiller billet kan man nemlig skrive, om man har nogen med, som skal fejres, og alt i alt var der musik til enhver smag. Dog skal man være forberedt på, at lydniveauet er skruet godt op! Måske det ikke passer alle?
Vi må heller ikke glemme maden, som også var en del af aftenens show. Det er muligt både at vælge en vegetarmenu og en med kød. Ved begge menuer starter aftenen med dagens suppe, som denne aften var en smagfuld, kraftig og cremet blomskålssuppe med chili. Vegetarmenuen var overraskende smagfuld, fyldt med variation og meget mættende. Jeg var især imponeret af hovedretten, som bestod af lynstegt skorzonerrod og romanesco på sauteret grønkål samt kartoffelkrokkette fyld med svensk prästost og estragonemulsion.
Min ledsagers hovedret var desværre et par lidt kedelige og velbeskedne skiver grillet oksemørbrad, hvor dog trøffelemulsionen og rødvinssaucen trak op. Det er sin sag at lave mad til så mange mennesker – og samtidig holde den frisk og varm – på samme tid. Men det kunne være fantastisk, hvis kødhovedretten blev lige så spændende og inspirerende som vegetarmenuen. Både mellemretten (italienske antipasti) og desserten (lemoncurd med kandiserede græskarkerner og solsikkefrø) var fine, men gjorde ikke større væsen af sig.
Men! Selv om showet var fyldt med ekstravagante sang-, danse- og cirkusartistpræstationer, var der også sommetider en kende for meget ”blærerøvsstemning”. Mændene havde tendens til at blinke kækt under de mange numre, mens kvindernes stemmer og ord sommetider forsvandt i mængden af høj musik og bas, når de puttede for mange finesser på deres ellers topprofessionelle sangpræstationer. Sommetider kan det hjælpe med blot at tænke ”keep it simple”. Og hvorfor er der intet live orkester, når der lægges så stor vægt på sang, dans og cirkusartisteri? Det kan undre mig.
Men showet som helhed fungerede godt. Der var plads til at snakke om de forskellige indslag i de små pauser, og temaet Urban Nights havde en fin tråd, på trods af de mange kontraster. Alt i alt en spændende underholdning under spisningen.
Er du vild med kontraster i form af store ekstravagante Las Vegas a-like shows, musicals i ægte Broadway stil, intimkoncerter med jokes under bæltesædet og artisteri ifølge med en 4 retters-menu, så er Wallmans Urban Nights et fanstastisk bud derpå.
Wallmans
Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, København V
Spilleperiode: 24. august 2018 og frem til foråret 2019
Set den 19. september 2018 (gallapremiere)
Foto: John Resborn
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Andrea Ulvenstål, Grygoriy Lovgin, Igor Zavadko, Jean Michel Helgason, Jessica Berge, Johann Gustav Skov-Hansen, Julia Ingvarsson, Liza Johanna Stokseth, Mohammed Ali, Oliver Gramenius, Rebecka Eklund, Robin Blomgren, Sofia Arvidsson, Timmy Bergström og Ylva Maia Havndrup.
Kreativ instruktør: Johan Espeland
Musikalsk instruktør: Frederik Von Wachenfeldt
Kostume designer: Karen Christoffersen
Assisterende show producer: Albin Ljungqvist
Lysdesign: Mikael Kratt
Lyddesign: Magnus Högkvist
Film og Animation: Peter Andrén Produktion og David Nyström
Varighed: Ca. 4 timer (inkl. mad og pauser)
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod