Anmeldelse: YTR, Det Kommende Teater og Thy Teater

Af Anne Sophie Thingsted

 

Forestillingens eneste skuespiller, Søren Zacho Ruby, formår med en tom kulisse og en enkel rekvisit at diskutere ordets magt ved at parodiere forskellige karakterer og situationer. Parodierne er genkendelige og charmerende, når de er bedst. Men et for højt ambitionsniveau får til tider forestillingen til at virke retningsløs.

Scenens bagtæppe, et orange håndklæde og lidt underlægningsmusik. Det er de enestre værktøjer, der bliver brugt i ’YTR’. Derfor hviler succesen på Søren Zacho Rubys evne til at puste liv i de situationer, han udspiller på scenen. Og det lykkedes ret fint. Hans charmerende skuespil og hans publikumsinddragelse gør ’YTR’ appellerende for både børn og voksne.

Foto: Camilla Mortensen
Foto: Camilla Mortensen

’YTR’ starter, ironisk nok for et teaterstykke, der reklamerer med at være ordløst, med en ordflom. Ruby fortæller, hvad forestillingen kommer til at handle om, når den om et øjeblik går rigtigt i gang. Han bruger snørklede formuleringer, fyldeord og indskudte sætninger, så jeg opfatter ikke alt, hvad han siger. Men midt i talestrømmen nævner han, at man kan sige meget uden ord.

Resten af forestillingen foregår næsten udelukkende via gestik, mimik, fløjten, nynnen og mumlen. Pointen, om at man kan sige meget uden ord, fremstår nu ganske tydelig: Det er umuligt at gengive, hvad Ruby sagde i sin usammenhængende ordstrøm for et øjeblik siden. Men budskaberne i de efterfølgende tavse parodier kommer klart til udtryk.

De forskellige parodier viser, hvordan vi ytrer os i samfundet i dag. En af dem starter med en fugl, der kvidrer. Så begynder flere fugle at stemme i, hvorefter en ko brøler. Det hele er meget idyllisk, men flere og flere lyde forstyrrer: En hest vrinsker, en bilmotor accelererer, et damplokomotiv drøner forbi og den hakkende rotorstøj fra en helikopter blander sig. Til sidst smelter alle lydene i kakofonien sammen og bliver til hvid støj. Det understreger en gennemgående pointe om, at for meget tale forplumrer budskabet.

Foto: Anne Sophie Thingsted
Foto: Anne Sophie Thingsted

Imidlertid gør ’YTR’ sig skyldig i sin egen kritik. Alt lige fra vrede borgere, der ytrer sig ved at demonstrere, selvoptagede ytringer på sociale medier, karismatiske diktatorer, der manipulerer folket gennem retorik samt perfektionistiske kunstnere, der ytrer sig gennem malerier, drages frem som eksempler. Forestillingen vil fortælle så meget i sin relativt korte spilletid, at den af og til føles ufokuseret og langtrukken.

Søren Zacho Ruby kompenserer heldigvis for det for høje ambitionsniveau med sine finurlige og morsomme fortolkninger af de karakterer og situationer, der vises på scenen. Han inddrager publikum gentagne gange, hvilket udløser adskillige klapsalver i salen.

I kontrast til begyndelsen afslutter han forestillingen med at ”lyne sin mund sammen” ved at køre en sammenpresset pege- og tommelfinger over læberne med ordet ”zip”. Han har ikke mere at sige. Nu begynder publikums tale- eller tænketid. For det er op til os selv hvordan vi behersker vores evne og ret til at ytre os, og vi efterlades ikke med endegyldige løsninger eller svar på, om vi skal sige mere eller mindre, eller hvordan vi skal ytre os. I stedet har vi fået en portion stof til eftertanke.

Vi kan for eksempel reflektere over skævvridningen i, at danskere dokumenterer deres egen navlepillende hverdag på sociale medier, mens nordkoreanske borgere trues med døden, hvis de pipper op. Vi kan også overveje, hvordan alle instrumenterne i et orkester har deres rolle og indgår i en harmoni, der brydes, hvis én begynder at spille højere end de andre, for at blive hørt. Eller måske genkender vi os selv i portrætteringen af en taler, der er så usikker på egne synspunkter, at han konstant må have sit bagland i ryggen. Eller skal det i virkeligheden forestille en politiker, der konsulterer sin spindoktor? Tolkningen er frit til debat.

Ved at lade fortolkningen være op til publikum og ved at vise, hvordan ytringer kan være positive eller negative afhængig af kontekst, udfordrer forestillingen os. Emnerne har potentiale til at provokere, fordi spørgsmålet om hvorfor vestlige lande skal have lov at ytre sig i flæng om stort og især småt, når en del af verdens borgere er hindret i at ytre sig om de ”virkelige” problemer. Men fordi showet stikker i så mange forskellige retninger, rammes publikum desværre aldrig af den provokation, der hist og her er sneget ind i stykket.

 

Co-produceret af Det Kommende Teater og Thy Teater

Set i: Teatret Gruppe 38, Mejlgade 55B, 8000 Aarhus C.

Spilleperiode: 19. september-22. september 2017

Turné på et senere tidspunkt

Set den: 19. september 2017

Foto: Camilla Mortensen og Anne Sophie Thingsted

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.kommendeteater.dk/ytr.htm

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Hår på den, Teater Grob

Af Stine Hermann Larsen, gæsteanmelder   ”Jeg ligner noget nyt hver dag, for hver ...

Anmeldelse: ELF – The musical, Tivoli

Af Henriette Devantier   En festligste julehumørbombe er sprunget i Tivoli! På storslået vis ...

Ungt Teaterblod

Anmeldelse: 7 RUNER, Next Zone

Af Amalie Sloth de Fine Licht   8 dygtige dansere kæmper en krig, men ...

Anmeldelse: Nattergalen, Det Kongelige Teater (Dansk Danseteater)

Af Ida Spedtsberg Efter urpremieren i Aarhus i fredags satte Dansk Danseteater kurs mod ...

Anmeldelse: Burlesque – Inspired by Alice in Wonderland, Teater Malstrøm

Af Sanne Halkjær Hebsgaard Undertitlen til denne burlesqueforestilling er, at den er inspireret af ...