Anmeldelse: Green Day’s American Idiot

Af Sofie Riis Endahl

 

Solen skinner, og den sødlige lugt af hash kradser i næsen, mens jeg parkerer min cykel og bevæger mig hen mod Den Grå Hal på Christiania, der ikke er så grå længere, men fyldt med farverigt graffiti. Her spiller forestillingen ’American Idiot’, og hvis den skulle spilles noget sted, skulle det være her, da vi knap er halvvejs i forestillingen, før hovedpersonen selv sidder med en kanyle i hånden.

’American Idiot’ er en rå historie sprængfyldt med energi, fede skandinaviske popstemmer, Green Day-hits og aktuelle problemstillinger, som foreksempel mediernes magt over Amerika og livets og skæbnens gang. Forestillingen handler om Johnny, der snart fylder 30 og stadig sidder fast i et hul af en forstad uden at have opnået noget med sit liv, og hans venner Tunny og Will. Drengene er på vej til storbyen for at starte et nyt liv, da Wills kæreste, Heather, afslører, at hun er gravid, og han må blive hjemme.

_9070745-Edit - WEB

I storbyen sover Tunny dagene væk, indtil han, påvirket af propaganda fra fjernsynet, melder sig til den amerikanske hær. Johnny møder en sød pige, Whatsername, men hans mørke tanker, i form af en mystisk mand: St. Jimmy, trækker Johnny ud i et hårdt miljø af stoffer.

Historien er dog meget tankevækkende og yderst relevant. Musikken er skrevet efter 9/11 og kritiserer mediernes magt til at skabe frygt i befolkningen. Når man læser følgende linjer fra åbningsnummeret ”American Idiot”, kan man næsten ikke undgå at tænke på Trump:

Don’t want to be an American idiot.
One nation controlled by the media.
Information age of hysteria.
It’s calling out to idiot America.

Når man har læst om forestillingens baggrund, indser man dens vildt mange facetter, men har man ikke investeret i et program og læst det grundigt igennem, skal man bruge uforholdsvis meget energi på at hitte redde i handlingen, der på overfladen synes banal.

_O520771-Edit - WEB

Forestillingen havde været tydeligere, hvis den havde lænet sig op af dialog – især når sangene både er velkendte og på engelsk, og man derfor ikke lytter så godt efter sangteksterne. Desuden er nogle scener lidt uklare, for eksempel er der en scene, hvor Heather under nummeret ”To Much To Soon” forlader Will. Dog er det forvirrende, da der i scenen står en helt tredje pige og holder deres barn, som man undrer sig over, mon er barnepigen eller Heathers veninde, men som viser sig at være et underordnet ensemblemedlem, og man bliver i tvivl, om Heather går med eller uden barnet.

Jeg opfattede også først bagefter, at St. Jimmy ikke var en virkelig person, men en figur i Johnnys indre. En fed detalje, der dog ikke fremgår tydeligt af forestillingen.

Forestillingen kalder sig selv en musical, men jeg synes, at det er lidt misledende grundet mangel på dialog og tydeligere handling, som man forventer, når man ser en musical. Til gengæld er det en pissefed teaterkoncert.

Da forestillingen bæres af musikken, vil jeg også anbefale, at man hører soundtracket, før man ser den. Det gjorde jeg selv, og det er bare federe at kunne sidde og rocke med til sangene.

Forestillings højdepunkt er helt klart svenske Bruno Mitsogiannis, som brillerer i rollen som Johnny. Han har ikke kun den lækreste rockstemme, men spiller også sindssygt levende – især under Johnnys trips. Også norske Snorre Tøndel udmærker sig i rollen, som den barnlige Tunny, der melder sig til den amerikanske hær.

_DSC7579-Edit - WEB

Benjamin la Cour, som også har stået for scenografien til Fredericia Teaters ’Klokkeren fra Notre Dame’ og den aktuelle ’Vildheks’ på Østre Gasværk Teater, har også herl lavet en flot scenografi. Scenografien bestod af 3 blokke, der blev løftet op og ned med lænker fra loftet, hvilket skabte et fedt scenerum, der var i konstant forandring.

’Green Day’s American Idiot’ er en vild og rå teaterkoncert, der, når man har sat sig ind i baggrunden for musicalen, indeholder meget dybde. Forestilling henvender sig især til Green Day-fans og -folk, der er klar på at blive blæst omkuld af rockhit efter rockhit.

 

Gæstespil af Heltemus Production ApS

Den Grå Hal, Christiania, Refshalevej 2, 1440 København K

Spilleperiode: 15. september-22. oktober 2017

Set den 17. september 2017

Foto: Martin Mydtskov Rønne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.americanidiot.dk/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Zappa, Teater Vestvolden

Af Emilie Lykke Hartz   Denne forestilling er rettet mod den yngre generation; dog ...

Anmeldelse: Faldet, Teater Får302

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Forestillingen er for dig, der vil se en ...

Anmeldelse: Bonnie & Clyde, Betty Nansen Teatret

Af Ida Spedtsberg ”Et liv på flugt. Med svigt og nød. Med vold og ...

Anmeldelse: Blodbadets Gud, Aalborg Teater

Af Lærke Holst Thomsen Aalborg Teater var velbesøgt af alle aldre onsdag aften, da ...

Anmeldelse: Lucia di Lammermoor, Opera Hedeland

Af Henriette Devantier   Lørdag aften var der premiere i Opera Hedeland, som i ...