Anmeldelse: Romeo og Julie Komplekset, Københavns Musikteater

Af Mathias Sauer

Hvis du nogensinde har været forelsket, så er denne forestilling noget for dig. Hvis du lige er kommet ud af et parforhold, så bør du nok medbringe kleenex. Det kan godt blive en hård omgang.

William Shakespeares, nok mest, berømte værk og udødelige kærlighedshistorie “Romeo og Julie” har endnu engang gennemgået en nyfortolkning. Denne gang er det dog ikke selve stykket, men dets to hovedkarakterer, som står for skud. Vi bliver hurtigt præsenteret for, at forestillingen er inddelt i 5 “takes”, ligesom Shakespeares originale stykke er inddelt i 5 akter.

De forskellige takes byder på forskellige versioner af, hvordan den moderne Romeo og Julie ville bære sig ad med at få et forhold til at fungere. Der tegner sig hurtigt et billede af, at der selvfølgelig er fordele og ulemper ved alle situationerne. Dog er det lidt det samme mønster, som går igen i fortællingerne, og det bliver derfor hurtigt forudsigeligt og en anelse langtrukkent i enkelte scener, da man godt er klar over, hvad der kommer til at ske.

 

 

Scenografi, rekvisitter og kostumer er enkle, men udnyttes på bedste vis. Intet er, for mig at se, overflødigt eller ubrugeligt i scenerummet, og der er i den grad nogle originale idéer og fede løsninger undervejs. Det bliver også komplimenteret af lyssætningen, som giver forestillingen et virkelig flot visuelt udtryk.

Musikken i forestillingen er, hovedsageligt, sange af forskellige pop-musikere og originale kompositioner af Jacob Crone Jensen, den eneste musiker på scenen. Det er en skam, når nu så meget af hans guitarspil er inkorpereret i de forskellige fortællinger, at han må blive stående/siddende i den ene side af scenen under hele forestillingen. Det var også et bemærkelsesværdigt valg at adressere ham i begyndelsen af stykket, men umiddelbart ikke tage notits af ham i resten af det.

Jeg var helt solgt, da den ene mandlige skuespiller, Rasmus Cundell, kastede sig ud i et meget vellykket medley af danske pop-sange, omhandlende kærligheden til den eneste ene, der var rettet til samtlige kvindelige publikummer i salen. Han ejer en sindssyg lækker vokal, som man heldigvis fik hørt flere gange undervejs. En ellers rimelig vellykket lyd-side blev desværre spoleret af, at man på visse tidspunkter ikke kunne høre enkelte replikker. Enten fordi der blev talt utydeligt i mikrofonen, guitaren/musikken var for høj, eller at spillerne simpelthen ikke kunne tale salen op.

 

 

Romeo og Julies ubetingede kærlighed bliver bragt op til overvejelse, for hvordan passer det helt præcist ind i det moderne parforhold, hvor karriere og, ikke mindst, ego’er har så meget at sige? Komedie og tragedie ligger tæt op og ned af hinanden i denne forestilling, nøjagtig som i det originale værk, og det fungerer til tider godt, da humoren kan fremhæve det groteske og modbydelige, men føles andre steder komplet malplaceret. Dog skal én scene fremhæves. Nemlig den hvor karakteren Louise fortæller om sit mislykkede parforhold. Hun leverede en monolog med en intensitet og en timing, der var så vanvittig smuk, at jeg ikke engang turde blinke.

De medvirkende har hver deres tydelige force, men talentet er meget stort. Skynd dig ind på Københavns Musikteater og vær vidne til en virkelig flot forestilling, som bruser over af spilleglæde og kærlighed til faget. Den unge talentmasse er flyttet ind på et etableret teater, og hvorfor ikke? De er tydeligvis parate.

 

Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, 1114 København K

Spiller indtil fredag d. 28. august 2015

Set lørdag d. 22. august 2015

Fotos: Kjeld Grønberg

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://kobenhavnsmusikteater.dk/forestillinger/romeo-og-julie-komplekset/ 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod