Spotlight: Lukas Birch

By: Lise Barslev
On: 2. august 2018

Af Lise Barslev

Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod den unge Lukas Birch som med ”Sommerlystrevyen” er Danmarks yngste revyinstruktør.

Hvem er Lukas?

Lukas er vokset op i lidt uden for København. Han bor i Værløse og er i gang med at tage en gymnasial uddannelse på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, hvor han skal til at i gang med 3. g.

Udover revy elsker Lukas også musical og andet teater. Han kan også godt lide at læse og skrive, og han er især glad for krimier.

Et ”dødkedeligt” hjem

Med sine bare 18 år falder Lukas Birch, ikke rigtig ind i målgruppen for et typisk revypublikum, men for Lukas har revy altid ligget i kortene.

”Jeg kommer fra et meget spøjst hjem; begge mine forældre er bedemænd. Min mor er 3. generations bedemand og min søster, er faktisk lige blevet 4. generation. Så man kan sige, at jeg kommer fra et dødkedeligt hjem” griner Lukas og fortsætter: ”Så det er egentligt ikke fordi, at det er derfra, at den helt store inspiration til teaterverdenen kommer fra.”

Lukas har siden han var lille, vidst at han ville stå på en scene. Denne store kærlighed startede allerede, da Lukas gik i børnehave.

”Det startede jo med, at jeg gik i børnehave med Henrik Lykkegaards datter. Så en dag var der en af pædagogerne som spurgte hende: ”Er det ikke din far der er et hindbær?”, og der stod jeg så, som en lille 5-årig knægt og kunne slet ikke forstå, at Henrik kunne være et hindbær. Så jeg gik hjem til mine forældre og spurgte, hvordan Henrik kunne være et hindbær. Mine forældre havde heldigvis set ”Cirkusrevyen” det år, hvor Henrik i en skøn sketch render rundt som et hindbær.”

Lukas satte sig så ned med hans forældre, da revyen kom i fjernsynet, for nu skulle han se med hans egne øjne, hvad det var Henrik rendte rundt og lavede på den scene.

Lukas tilføjer: ”Og jeg kan huske at jeg der sagde: ”Det vil jeg lave når jeg bliver stor”.”

Forfølgelsen af drømmen

Lukas har altid elsket at få folk til at grine, og som han selv siger: ”Så er revy en god måde at gøre det på.”

Men selvom Lukas nu ved, hvad det er han vil, så har der været tvivl, da han var mindre. I en periode var det dyrepasser, som var drømmen, så var det cirkusdirektør og så var han tilbage på det spor han er nu.

”Dengang ville jeg være skuespiller 100%, det var det jeg synes var sjovt,” siger han.

Lukas kan også mærke, at siden han er begyndt at skrive selv, og nu når han skal instruere sin første revy, at det har været meget lærerigt at have prøvet skuespils siden af det hele. Men for ham er der lige stor kærlighed til skuespillet, som til at skrive revynumre, som til at instruere revyen selv. Lukas siger: ”Jeg føler, at skuespillet trækker i hvert fald lige så meget som det andet.”

”Jeg kan godt lide hele arbejdsprocessen, altså det er det, jeg synes er sjovt. At man for eksempel tager en tekst og siger ”Okay hvad kan vi så gøre her?”, ”Pointen er måske ikke helt så god, lad os prøve at se om vi skal gå den vej med den, eller hvad hvis det nu var en kvinde i stedet for en mand, der sang det?”,” siger Lukas og fortsætter: ”Så hele det arbejde, der ligger i forberedelsen af det endelige produkt – det er det jeg synes er sjovt. Selvom det også er sjovt at stå på scenen. Men at arbejde med det, er noget som jeg brænder meget for og jeg synes faktisk også selv at jeg er god til det.”

Gennembruddet

Lukas havde allerede debut som 14-årig, da han sendte en joke ind til Cirkusrevyen i 2014. Et par år senere i 2018 fik Lukas den fantastiske mulighed, at være instruktørassistent på Kerteminde revyen, og det var et tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

”Mads Nørby (direktør for Kerteminderevyen, red) spurgte om, at når nu Jan Hertz skulle instruere, om jeg så ville med. Det sagde jeg ja til, men måske lidt for hurtigt”, siger han.

Lukas forklarer, at det viste sig, at han både skulle bruge et kørekort, og han skulle bo i Kerteminde, for at det hele kunne fungere. Der var bare lige det, at Lukas ikke havde kørekort, og han boede ikke i Kerteminde. Men det skulle ikke sætte en stopper for Lukas.

”Jeg tog et lynkursus og fik kørekort på 5 uger. Mit gymnasium fik mig ind på sådan en talentlinje, som gjorde at jeg kunne få så meget fri. Jeg har faktisk ikke været i skole siden marts” siger han og fortsætter ”For at det hele skulle hænge sammen, så måtte jeg tage til eksaminer om dagen, derefter skynde mig til Kerteminde og være om aftenen til forestillingen”

Derfra kom så springet til, at Lukas kunne kalde sig for Danmarks yngste revyinstruktør. Martin Ahlehuus, som er direktør for ”Sommerlystrevyen”, kendte godt til samarbejdet mellem Lukas og Jan Hertz. Det gjorde, at Martin Ahlehuus, spurgte om Lukas kunne tænke sig at instruere ”Sommerlystrevyen 2018”.

”Martin Ahlehuus spurgte mig, om jeg havde lyst til at kaste mig ud i at instruere på fuldtid. Det turde jeg godt, fordi jeg vidste, at Jan Hertz skulle være konsulent, og at han så ville være der med en sikker hånd,” siger Lukas og tilføjer: ”Og jeg synes faktisk, det går rigtig godt.”

Mentoren

For Lukas har det at have en mentor, hjulpet ham meget. Det at have en, som kender faget, og som kan være en guide igennem feltet. For Lukas har denne guide været skuespiller, instruktør og scenekunstner Jan Hertz. Lukas udtrykker stor glæde for Jan.

”Heldigvis har jeg haft min gode ven og mentor Jan Hertz. Han har hjulpet mig godt ind i den her verden. Han fik mig med i Ganløse-revyen i 2017. Han har vist mig, hvad det er for et arbejde, og han er stadigvæk min mentor. Han hjælper og guider mig på teaterverdens vej,” siger Lukas.

Lukas glæder sig også over samarbejdet med mentoren og fortætter: ”Han kommer med gode råd og hjælper mig. Nu skal vi jo også lave ”Sommerlystrevyen” sammen. Det er jo dejligt at være i så trygge hænder med Jan.”

Revy er kommet for at blive

Revy har eksisteret i 250 år, og genren har udviklet sig fra at have lange viser med 97 vers, 2 stjerneskuespillere og resten af castet fungerede som fyld for, at stjernerne kunne nå at klæde om. Og så til i dag, hvor der hvert eneste år, bliver produceret og skrevet 21 nye professionelle revyer i Danmark. Lukas elsker revygenren og synes, at den kan noget helt specielt.

”Det er den måde, genren er bygget op på. At man på ca. 2 timer kan få afleveret 25 forskellige numre, som skal kunne det hele. Det skal være sjovt, det skal være alvorligt, det skal være satirisk, det skal være følelsesladet, det skal være skørt, og det skal være dumt. Men selv det skøreste og det dummeste nummer kræver enormt stort professionelt arbejde. Niels Olsen sagde engang til mig, at ”hvert et lille nummer skal egentligt kunne være en hel aftens forestilling”,” siger Lukas.

For Lukas kan det også føles som om, at nogen misforstår eller undervurderer, hvad det er revy er.

”Revy bliver ofte undervurderet som genre. Nogle folk tror, at man bare går ind og tager en dum paryk på og siger noget sjovt. Men i processen går man jo helt ind i dybden med karaktererne, fuldstændigt som i et rigtigt teaterstykke,” siger Lukas.

Det er dansk, det er dejligt, det er revy

Revy har det rigtig godt i Danmark. Hvert år strømmer tusindvis af mennesker ind og ser revy.

Når Lukas bliver stillet spørgsmålet ”Hvad kan revy som andre genre ikke kan?” så svarer han: ”Det revyen, den kan, er at afspejle os danskere, vores fejl og mangler på både godt og ondt. Den kan afspejle problemer med politikere, men også skænderier mellem Hr. og Fru. Danmark, sådan lidt mere ”tåbelige” ting. Det kan den på sådan en måde, at det er ligesom en løftede pegefinger, men den har humoren i det. På en herlig, humoristisk og underholdende måde, går revy til os danskere og stiller spørgsmålstegn ved os selv og alt hvad vi går rundt og laver.”

For Lukas så er revy en helt speciel genre, fordi det er så dansk. Revynumre handler ofte om Danmark, og det som sker i det danske samfund, men i stor grad handler det også om mange begivenheder fra hele verden.

”Det, jeg egentligt synes er sjovt, er os danskere og vores historie, at vi alle er forskellige. Det jeg også godt kan lide ved revy, er at den tager så mange forskellige små historier op på så kort tid,” siger Lukas.

Fremtiden

For Lukas så er han ret sikker på, at hans fremtid ligger inden for revy, men han er dog åben for andre sider af teaterverden. Lukas pointerer også, at han jo ikke ved, hvor revygenren er om 20 år, men han håber selv, at han er der om 20 år.

Revy har udviklet sig væk fra, at den havde lange viser, så zappersamfundet har påvirket genren. Der skal hele tiden ske noget nyt, og derfor må numrene ikke tage mere end 3,5 minutter. Men Lukas har dog en ide om, hvad han gerne vil lave i sin fremtid.

”Jeg vil gerne have min egen revy, og jeg kunne godt finde på selv at instruere den,” siger han. Lukas tilføjer derefter med et lille smil:” Hvis Lisbet Dahl bliver træt af revyen (Cirkusrevyen, red.), så kan jeg da godt passe den en sommer eller to!”

Forfatter, skuespiller og instruktør er de professionelle titler, som Lukas har, men han føler ikke, at der kun er én titel, der passer på ham. Han mener at ”entertainer” er en passende titel til ham. For han føler selv, at han er en blanding, og han vil gerne det hele.

”Jeg synes det er fantastisk sjovt at stå på en scene. Jeg synes, det er sjovt, når jeg spillet min egen revy, ”Jægersprisrevyen”, og når jeg har optrådt til fester. Det at få folk til at grine, kan jeg bare rigtig godt lide,” siger han.

Dog så kan Lukas også godt lide instruktørsiden af det hele, det har han ikke prøvet så meget af, men det er det han har kastet sig ud i nu med ”Sommerlystrevyen”.

”Jeg vil stadig gerne få folk til at grine, men jeg kan godt lide tanken om, at når jeg har haft premiere på ”Sommerlystrevyen”, så har jeg ”fri”. Jeg skal ikke det samme igen og igen hver dag, som når man selv spiller med i revyen. Det glæder jeg mig til at prøve, men jeg håber at det i fremtiden kan blive en god blanding mellem, at jeg instruerer og selv spiller med,” siger han

Revy + de unge =?

Revyens fremtid ligger i de unge mennesker i Danmark. Lige nu synes mange unge, at revy, det er sådan noget, som mormor og morfar ser, og det bestemt ikke er noget for dem. Lukas fortæller, at han selv har slæbt sine klassekammerater med i revyen, og de synes, at det faktisk var ret sjovt alligevel. Lukas tror på, at de unge bare skal kaste sig ud i det og ikke tro på det ry, som revyen har. At revy kun er for 50 +.

”Det er en sjov og underholdende måde at blive gjort opmærksom på sig selv og vores forældre, og dem vi kender. Og man får en skidegod aften; det er sjovt, det er sang, det er musik, og det er højt humør,” siger han.

Lukas fremhæver at de unge hellere vil se stand up og programmer som ”Live fra Bremen” og ”Danish dynamite” og ved lige disse to programmer fra TV2, der siger Lukas:

”Begge programmer er jo sketch shows, og det er revy jo også. Revy er jo et sketchshow – bare live!”

Lukas er ret sikker på at de unge vil kunne lide revygenren, hvis de ville give den en chance.

”Der er mange der når de tænker på revy så tænker de på ”Cirkusrevyen”, og den er også fantastisk, men der også 20 andre professionelle revyer og mange andre små revyer i Danmark,” siger han.

For Lukas mener at man ikke bare skal give op efter at have set revy en gang, for der er ikke to revyer, som er ens. Så hvis man set en revy, som man synes var dårlig eller måske ikke noget for en alligevel, så betyder det ikke at hele revygenren, ikke er noget for en.

Som Lukas siger:” Hvis man er lidt nervøs for at skulle kaste sig ud i revy, så tag mormor med under armen, hvis det beroliger dig, kast dig ud i det!” Lukas’ pointe er, at man skal prøve at se nogle forskellige revyer og se feltet an; prøve at have en neutral indstilling til genren, og derved måske blive positivt overrasket af genren.