Spotlight: Revyernes Revy
Af Lise Barslev
Revy er en stor del af det danske samfund, og det er det blandt andet fordi danskerne er gode til at af os selv. Med 23 revyer medlem af Revy Danmark er der rig mulighed for et godt grin hen over sommeren. Derudover findes dog også både vinter (Esbjerg Revyen), forår (Aarhus Revyen) og efterår (blandt andet Pejseshow og Menstrup Revyen)
En gang om året samles hele revybranchen om at lave Revyernes Revy. Steen Stig Lommer er formand for Skuespillerforeningen af 1879, som står bag engagementet.
Revyen som genre
Mange danskere kender til revy, men hvad er revy for en genre?
Genren stammer fra Frankrig og kom til Danmark i 1849. En revy er en forestilling som består af forskellige sang- og dansenumre, monologer og sketches, som ofte har et humoristisk og satirisk udtryk.
Mange kender sikkert også genren fra skuespillere som Dirch Passer, Elga Olga, Marguerite Viby og Preben Kaas.
Men hvad er Revyernes Revy egentligt?
Det er skuespillerforeningen af 1879 som er arrangør bag Revyernes Revy, og selve showet er sat sammen som en rigtig revy, dog bestående af numre fra landet forskellige revyer.
Men hvem vælger hvilke numre der skal med i revyen og hvem der skal nomineres til priserne?
”Vi har et rejsehold, der rejser rundt og ser revyerne, og så har vi en jury, som også ser alle revyerne og nominerer, hvorefter rejseholdet udvælger numrene og sætter dem sammen,” siger Steen Stig Lommer.
Det er dog ikke kun en aften, hvor man kan opleve numre fra landets revyer, det er også en aften, hvor revyerne hyldes. Ved Revyernes Revy uddeles der priser, som hædrer revyerne og dem, som spiller med.
Under showet vil der blive uddelt 7 priser: Årets Dirch (Revykunstner), Årets revyforfatter, Årets revy komponist, Årets æreskunstner, Årets revy, Revy prisen og Årets talent pris.
Hvad er historien bag Revyernes revy?
Ideen med Revyernes Revy startede i 1979, hvor økonomien i Skuespillerforeningen af 1879 var stram, og de havde svært ved at drive ”Huset”, som er et hus med 15 lejligheder som lejes ud til foreningens ældre medlemmer. Det var blandt andet Dirch Passer, som var bag idéen. Revyernes Revy skulle samle penge ind til holde ”Huset” (Skuespillerforeningens Hus på Bispebjerg) kørende.
I sommeren 1979 blev den første Revyernes Revy afholdt, dog de første 2 år gik det under navnet ”Revy kavalkade”, inden det skiftede navn til Revyernes Revy.
Vinderen ved dette første show var blandt andet Tommy Kenter som vandt ”Årets revykunstner” som også er kendt som ”Årets Dirch”. Dette var specielt da Tommy Kenter er den eneste som har vundet denne pris og fået den overrakt af Dirch Passer selv.
Hvorfor arbejder alle både på og bag scenen gratis?
”Det er en beneficeforestilling til fordel for Skuespillerforeningen af 1879, men alle på scenen, altså alle skuespillerne arbejder gratis og alle instruktører arbejder gratis, og alle forfatterne, som har skrevet numrene, arbejder gratis. Dem der arbejder bagscenen bliver betalt, men princippet for aftenen er skuespillere, der hjælper skuespillere,” siger Steen Stig Lommer.
Og hvad går pengene til?
Alle som arbejder både på og bag scenen, bliver som nævnt ikke betalt, og det betyder at alt overskuddet fra showet går til Skuespillerforeningen.
”Udover at bidrage til driften af Skuespillerforeningens Hus på Bispebjerg byder Revyernes Revy også på en kærkommen mulighed for, at rigtig mange, der er beskæftiget med teater på alle planer, kan mødes og tilbringe en festlig dag sammen,” siger Steen Stig Lommer.
Hvad er Skuespillerforeningen af 1879?
Skuespillerforeningen af 1879 er faktisk verdens ældste skuespillerforening. Foreningen er opstået efter et behov for at passe på og hjælpe ældre skuespillere. Før i tiden var pension og forsikringer ikke noget, som skuespillere kunne falde tilbage på. Derfor er Skuespillerforeningen af 1879 i dag en sammenslutning og en form for interesseforening for skuespillere, instruktører og scenografer, der passer på skuespillere, instruktører og scenografer. Derudover bliver der to gange årligt uddelt legater til foreningens medlemmer.
”Vi er en humanitærforening, som også har en hel del legater som vi deler ud hvert år for over en million kroner til medlemmerne. Til vores generalforsamling og til vores julestue har vi de her to engagementer årligt, hvor vi så samles og uddeler de her legater og holder taler for prismodtagerne,” siger Steen Stig Lommer
Men er revy overhovedet for ungdommen?
Det er ikke nogen hemmelighed at revy ofte bliver omtalt, som noget kun ældre mennesker ser. Dog så er det sket noget med aldersgennemsnittet i landet revyer. De unge mennesker er begyndt at gå i revyen. Men hvad har revyerne så gjort anderledes?
”Jeg synes, der er sket noget med revyerne i Danmark. De er blevet moderniseret, det er ikke som det var i gamle dage, lidt støvet med gamle kulisser og sådan. Det er meget dygtige skuespillere, der optræder på revyscenen og meget dygtige tekstforfattere og så kan man selvfølgelig også sige, at fordi det er satire, så siger det noget om vores samfund, på en sjov måde selvfølgelig. Revyen gør grin med politikkerer, gør grin med folk, der tror de er noget, det er tit meget musikalsk,” siger Steen Stig Lommer og fortsætter: ”Jeg tror i og for sig, at når man først har været der og set en god revy, så vil man komme igen uanset alder. Det er klart, at det har et støvet ry, men jeg synes det er blevet bedre. Jeg synes også, at revyerne har været skidegod til at forny sig og blive moderne.”
Vi ser størstedelen af Danmarks professionelle revyer, og anmeldelserne kan læses på vores hjemmeside.
Læs mere om Revyernes Revy her.
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod