Teaterblik: Billigere end biffen (Aarhus Teater)

Teaterblik: Billigere end biffen (Aarhus Teater)
Af Christian Skovgaard Hansen
Er du ung under 25 år eller studerende, og bor du i Århus eller omegn? I så fald er der en god nyhed til dig!
Aarhus Teater har netop præsenteret et udspil, hvor prisen for en billet til en forestilling på en af teatrets scener fra sæson 2015/16 kun er 50 kr. (inklusiv billetgebyr). Teatret tyvstarter dog allerede med rabatten i denne sæson med forestillingen ”On Off” i april.
Satsning skulle meget gerne munde ud i, at hver 3. teatergænger på Aarhus Teater skal være under 25 år, hvor tallet i dag er hver 4. teatergænger. Satsningen baggrund er, at sikre et varieret publikum til teatrets forestillinger, og at ændre den kedelige tendens med dels faldende publikumstal, dels det faktum at den typiske teatergænger er en velstillet kvinde på 60+ år.
 
 
Der er desværre ofte en række barrierer for unge, når det kommer til teatret. Ved denne satsning håber Aarhus Teater at afskaffe i hvert fald selve købsbarrieren – nemlig prisen – ved at gøre det billigt og nemt at købe en billigt. Men at det ikke er nok, er teatret også bevist om. Direktør og initiativtager til projektet, Henning Kærsgaard udtrykker det således:
At vi på Aarhus Teater sænker billetprisen for morgendagens publikum er et af de håndtag, vi kan dreje på, men vi er også bevidste om, at billige teaterbilletter alene ikke er nok til at få væsentligt flere unge i teatret. Vi fjerner med vores nye tiltag én købsbarriere – prisen – men de forestillinger, vi tilbyder, skal også være relevante for dem. Derfor vil vi i vores kommunikation fokusere yderligere på de forestillinger, der taler i øjenhøjde til de unge og tilbyde dem særlige arrangementer omkring forestillingerne, hvor man fx kan møde de medvirkende, deltage i debatarrangementer, komme til en eksklusiv koncert eller noget helt
fjerde.”
Læs selv nærmere i Aarhus Teaters pressemeddelelse:
Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Århus C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *