Anmeldelse: NOMA, Sort/Hvid (- set fra to synsvinkler!)

Af Christian Skovgaard Hansen og Jonas Gudmand
Nogle gange vil I opleve to anmeldelser af den samme forestilling. En forestilling skildres muligvis også bedre, når to med hver deres opfattelse deler den.
 
Christian Skovgaard Hansen
(Rating på 5 ud af 6).
 
Se den, hvis du vil opleve et anderledes, nærværende og tankevækkende stykke.
NOMA er ikke bare navnet på en gourmetrestaurant. Noma er også navnet på en sygdom, der skyldes hungersnød og underernæring. Dette samspil eller måske snarere modsætningsforhold mellem disse to forskellige former for ”noma” er omdrejningspunktet for hele forestillingen.
Scenografisk er det hele bygget op som en restaurant med 6 fire personers-borde og et stort krydsfiner-hoved påsat nødhjælpsposer med knækbrød og et lod i det store lotteri. Den opsætning virker, og man har følelsen af at være gæst på restauranten, hvor man får serveret en ”noma”-menu. Hele rummet er derfor visuelt en del af forestillingen, og publikum inddrages i forestillingen gennem placeringen af gæsterne og af de forskellige valg, der skal træffes, og den omtalte menu. Forvent derfor ikke, at du blot kan sætte dig ind og få en oplevelse – forvent at blive en del af installationen og tilhørende teaterperformance.
Gennem forestillingen bliver man præsenteret for nomas (sygdommen forstås) dårligdomme, og hvad man kan gøre for at bekæmpe den. Man bliver gennem forestillingen gæst til en middag med fokus på noma – der er ikke tale om en traditionel middag… Hver eneste ret er en kontrast til vores egen verden og en normal restaurantoplevelse.
Under hele forestillingen prikkes der til vores sanser og vores naive og til tider manglende ansvar for samfundet og løsninger på samfundets problemer. Dette sættes på spidsen til slut, hvor man deltager i det store lotteri – hvor præmien blandt kan være et besøg på NOMA! Det er på den ene side underholdende, mens det på den anden side er tankevækkende, nærværende og ikke mindst udfordrende!
 
 
Jonas Gudmand
(Rating på 5 ud af 6)
 
Denne scenekunst skal du se, hvis du kan vil bryde din forestilling om, hvad scenekunst kan bruges til og gøres med.
Min makker Christian Skovgaard Hansen har allerede skrevet om, hvad der foregik i denne specielle form for forestilling, men jeg vil gerne supplere. Værd er dog at bemærke, at vi begge giver den hele 5 ud af 6 ringe i bedømmelsen. 
Hvis du skal have noget ud af denne forestilling, er det vigtigt at bevare din åbenhed og ikke sidde og tage ironisk distance til, hvad der foregår. Men det kan man selvfølgelig sige om så meget. Jeg tænker dog, at det er godt at tænke over på forhånd, fordi du her skal i interaktion med de medvirkende og også de andre publikummer.
Det gav en ekstra dimension at smage på de retter, vi fik serveret, for det er som om, at jeg bedre kan forholde mig til, hvad der bl.a. spises i visse fattige lande. Først skulle vi smage på en nødhjælpsration, som tjeneren på engelsk fortalte om havde alle de nødvendige næringsstoffer i sig for at overleve. Det var en tør, men tankevækkende oplevelse. Derefter fik vi serveret en rund småkage, man kan købe på markedet i nogle afrikanske lande. Den var der ikke nogen næringsstoffer i – overhovedet – til gengæld blev den spist fordi den mættede. Her var en af hovedingredienserne jord. Det var tydeligt, at der var form for sandkorn i.
Uden at gå i detaljer sker der et brud på forestillingen, når det store hoved med nødhjælpspakkerne i krydsfiner kommer i fokus. Herfra kommer der bl.a. en sang, hvor ordene oversat til dansk var noget i retning af: ”Jeg vil få mig et nyt tankesæt, jeg ser nu verden på en ny måde”.
Jeg sad og blev overvældet, for ”NOMA” var vist i gang med så småt at ændre på min tankegang.
I løbet af forestillingen sad jeg og blev ramt af skyldfølelse over, at jeg ikke bruger mere tid eller energi på alle de mennesker, der bliver ramt af alvorlige sygdomme som ”noma”. Men jeg ved aldrig rigtig, hvad jeg skal gøre ved det.
Denne forestilling har i det mindste sørget for, at jeg må finde et svar inde i mig selv på, hvordan jeg vil forholde mig til sult og sygdomme i den tredje verden fra nu af. For jeg kan ikke stå ved, hvordan jeg nu har det med det.
Åh gud, jeg kan aldrig høre restaurant NOMA’s navn mere uden at tænke på den forfærdelige sygdom af samme navn, der i værste fald begynder at spise ens ansigt op, hvis den ikke behandles med antibiotika. Hvor er det dog ironisk at denne storslåede restaurant deler navn med noget så forfærdeligt.
TA’ AF STED!
 
 
Sort/Hvid; spiller i Kunsthallen Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Spiller indtil 28. februar 2015
Spilledato: 13. februar 2015
Foto: Sort/Hvid
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.sort-hvid.dk/projekt/noma/

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Brænding, Aarhus Teater (Den Danske Scenekunstskole)

Af Anne Sophie Parsons   Giftige hemmeligheder i et lille lokalsamfund i fjorden. Deforme ...

Anmeldelse: Lav sol, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons   På mange måder var det stilheden før scifi-stormen, som ...

Anmeldelse: GENERATOR (2018), Dansk Danseteater

Af Emil Samaras Eriksen   GENERATOR er et projekt, hvor tre unge koreografer får ...

Anmeldelse: Hodja fra Pjort, Folketeatret

Af Jonas Gudmand   ‘Hodja fra Pjort’ er en magisk fortælling, som alle må ...