Spotlight: Stig Jarl

Af Jonas Gudmand
 
Stig Jarl: Teateret er en kærlighedserklæring
 
Vi i Ungt Teaterblod vil vi hver måned sætte spotlight på en bestemt person, der kan gøre os klogere på skuespil og teater. Vores formål er at få flere unge til at interessere sig for teater. 
 

Derfor møder vi, i den første ’Spotlight’, lektor Stig Jarl, som vi har opsøgt for at få en større viden om forholdet mellem de unge og teater.

 
Stig Jarl er lektor i Teatervidenskab på Instituttet for Kunst og Kulturvidenskab på KUA (Københavns Universitet på Amager). Han beskæftiger sig med teaterhistorie lige fra de gamle grækere til den nyeste performance, men har også lavet publikumsundersøgelser og interesserer sig for ’kvalitetsbegrebet i teater og kulturpolitik’. Oveni Stigs fagklogskab kan han lige supplere op med tre ugentlige ture i teateret.


 
Hvordan er forholdet mellem unge og teateret?
 
På den ene side kan vi jo ikke snuppe bastante generaliseringer – for vi passer jo aldrig selv ind i sådanne billeder.  Jeg er da heller ikke i tvivl om, at teatervanerne hos netop de, der klikker ind på Ungt Teaterblods sider, adskiller sig meget fra de resultater, som Gallup og jeg nåede frem til i en undersøgelse af unges teatervaner for en del år siden. På den anden side synes jeg faktisk, at jeg er blevet ganske meget klogere af generaliseringer, der er kommet ud af undersøgelsen.
 
Jeg føler mig ret overbevist om, at Ungt Teaterblods brugere er ganske flittige teatergængere. Det er ”ungdommen som sådan” imidlertid ikke. Langt de fleste unge ser nemlig teater som noget, der hører til i voksnes verden; ikke som en naturlig ungdomsaktivitet, som at gå i biografen eller til en koncert.
 
Godt nok er der nogle teaterformer – stand up bl.a. – der i særlig grad taler til unge, men hvis vi f.eks. tænker på skuespil i Skuespilhuset, hænger de fleste unges teaterbesøg sammen med noget, der ligger ud over selve teaterforestillingen. Oftest er teaterbesøget en organiseret aktivitet via uddannelse. Men hvis det nu er på eget initiativ, er anledningen speciel, og mange gange handler det om den seriøse date. Den er noget særligt og lægger op til at gøre noget ikke-dagligdags. Hvis du inviterer en på date i teateret, betyder det mere, end hvis I ”bare” tager i biografen.  Biografturen er impulsiv; det er teaterbesøget ikke for ret mange mennesker.
 
Hvad forhindrer unge i at gå i teateret?
 
Det at teater opleves som noget særligt, er både det attraktive og den største barriere. Som publikum føler vi, at vi investerer mere – ikke blot i forhold til en billetpris , men fordi teater kræver et andet ”mentalt beredskab”. Det gør det først og fremmest, fordi der er levende mennesker på scenen, og vi fornemmer, at vores tilstedeværelse i salen betyder noget for dem. Der kan også ske noget uforudsigeligt på teatret – et uheld. Det kan måske blive pinligt. Den kontakt, der er mellem skuespillere og publikum, som den teatervante nyder, kan også opleves at være farlig, påtrængende og utryg.
 
Teater kan også være skræmmende, fordi der ofte er voldsomme følelser i spil. Mange unge mænd har det svært med følelser. Det bliver akavet, føles pinligt at overvære. Følelser kan være slemt nok på film – men i teatret er det live!  Samtidig er der alle de fordomme om, at man helst skal have pænt tøj på og opføre sig på en bestemt måde. Alt sammen noget der er med til at stemple teateret som en voksen-verden, hvor man som et ungt menneske sikkert ikke vil føle sig hjemme.
 
Hvordan kan vi få flere unge i teateret?
 
Barrierer er jo noget, der kan overvindes. Meget af det handler om ukendskab, så vejen til teatret er i høj grad gennem ungdomsuddannelserne. Du skal prøve at smage, som man siger til mindre børn. Heraf følger altså også retten til at sige: – Nu har jeg smagt; jeg kan ikke lide det! Eller: Der er noget andet, jeg bedre kan lide; det vil jeg have, hvis jeg selv må bestemme. Men selvfølgelig har det stor betydning, at både opdragelse og uddannelse skal gøre børn og unge nysgerrige og parate til at prøve noget, som måske er anderledes end hvad de har været vant til.
 
Tilgængelighed er naturligvis også en central faktor. Men faktisk er det jo rimelig let at finde billetter via de forskellige hjemmesider. Så er der den økonomiske side, og for ungdom under 25 år samt studerende er der rabat, så en teaterbillet sjældent koster mere end en koncertbillet til Vega – og ofte væsentligt mindre. Til gengæld kunne det da godt være, at teatrene ved at lave en smart tilbud med billige sidste-øjebliks-billetter, kunne hente et ekstra publikum.
 
Traditionelt er det kvinderne, der tager initiativ til at gå i teateret, og vi ved, at der er flere kvinder end mænd i teatersalene. Det forklares ofte med, at der nok er en generel opfattelse af, at teater er ”piget” – hvilket igen hænger sammen med, at følelser betyder så meget.
 
Så kan man spørge, om teatrene for at ramme mændenes målgruppe i deres reklamer skal fremhæve, at teater er andet end følelser.  Eller om der er andre smarte måder at lokke de unge mænd i teatret. Faktisk tror jeg, at teatrene snarere skal fokusere på, hvad det er for et produkt, de har. Selv om jeg let bliver træt af målgruppetænkning, er det jo reelt at vurdere konkret for hver produktion, hvem den passer rigtig godt til. Så hvis man rigtig gerne vil have unge mænd i teatret, skal det nok først tænkes ind i repertoiret.
 
Vi skal dog passe på med ikke at få en missionerende tilgang i forhold til at få flere unge i teateret. Jeg har ikke behov for hverken at frelse verden eller ungdommen gennem teaterbesøg. Samtidig tror jeg, at man må acceptere, at teaterinteressen vokser med alderen. Når man spørger til forklaringer på, at folk ikke går i teatret, er det oftest de unge, der svarer, at det ikke interesserer dem eller at teater ikke henvender sig til dem. Jeg har også oplevet, at unge, som faktisk har været en del i teatret i løbet af deres gymnasietid, ikke har det mindste behov for at gå i teatret, når de er flyttet hjemmefra og er i begyndelsen af tyverne. Men så kommer lysten, når de er noget ældre – hvor det til gengæld kan knibe med tiden, fordi der er karriere, børn, der skal hentes/bringes og meget mere.
 
Men den med teater i skolen er også et tveægget sværd. Misforstå mig ikke. Jeg er meget tilhænger af, at skoler og ungdomsuddannelse er med til at introducere teater for de unge. Men det kan være et problem, hvis teater netop identificeres med lektier og den skolegang, som man måske hader. Det skal jo være lyst og ikke pligt. Det er også derfor, at jeg ikke kan lide udsagn, som ”ja, vi bør altså også gå noget mere i teatret”.
 
Hvordan kommer teater til at se ud i fremtiden?
 
Det er da et spændende spørgsmål, for det kunne jo godt være, at de unge ikke går i teatret, fordi det teater, vi har i dag, ikke opleves tidsvarende. Det er jeg nok for gammel til at vurdere; men der er en generel tendens i samfundet for tiden, der går ud på, at vi helst skal være meget synlige og være med. Derfor tror jeg, at vi kommer til at se flere forestillinger, der er baseret på interaktion, ligesom jeg forestiller mig, at det vil blive mere almindeligt, at teatermediet vil indgå i et samspil med andre medier – specielt de sociale.
 
Performancefeltet, teaterkoncerter, ny-cirkus mv. – Der er kommet mange nye former inden for den seneste generations tid. I første omgang, havde det etablerede teater svært ved at acceptere dem. I dag ser vi kunstneriske virkemidler fra disse genrer i rigtig mange forestillinger. Det vil nok også blive tilfældet med de nye former, som vi knapt nok har betegnelser for.
 
Det er jo ikke ualmindeligt at se både opera og ballet som noget af det mere svært tilgængelige. Men jeg tror, at en væsentlig fornyelse både af scenekunsten og publikum kan komme ved at arbejde nyskabende med netop musik, sang og kroppe. Det sker flere steder på eksperimental plan, men det er også interessant, at man i mere øjenhøjde med et bredt publikum på den kongelige ballet har både Corpus-ensemblet og Kompagni B.
 
Jeg tror således, at vi kommer til at se flere og flere hybrid-former – både med et cross-over mellem kunstarter og medier, og måske også med en overskridelse af den traditionelle opdeling af optrædende og tilskuere.
Fremtidens teater bliver naturligvis anderledes, end det er i dag. Andet ville også være mærkeligt.

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Spotlight: Lotte Andersen

Af Mia Søndergaard   Ungt Teaterblod har haft fornøjelsen af at mødes med Lotte ...

Spotlight: Cecilie Stenspil

Af Jonas Gudmand Det er en fornøjelse for Ungt Teaterblod at præsentere det næste ...

Spotlight: Ina-Miriam Rosenbaum

Af Carina Blangsbøll   Ungt Teaterblod har i dette Spotlight haft fornøjelsen af at ...

Spotlight: Katrine Greis-Rosenthal og Thue Ersted Rasmussen

Af Christian Skovgaard Hansen   Denne gang retter Ungt Teaterblod spottet mod Katrine Greis-Rosenthal ...

Spotlight: Peter Schlie Hansen

Af Jonas Gudmand   Dette Spotlight handler om Peter Schlie Hansen, som her efter ...

Spotlight: GROW og GROWINSANE

Af Christian Skovgaard Hansen   Her på Ungt Teaterblod har vi denne gang fokus ...