Anmeldelse: Det Der eR, Husets Teater

Anmeldelse: Det Der eR, Husets Teater
Af Jonas Gudmand
Karen-Lise Mynster leverer her en pragtpræstation, som bør være obligatorisk for alle kvindelige skuespilaspiranter at se.
ADVARSEL: Hvis du ikke har set meget teater endnu, skal du nok ikke (starte med at) se denne forestilling. Forestillingen varer 1 time og 20 min., og det er én lang monolog, som Karen-Lise Mynster leverer. Temaet i forestillingen appellerer nok mest til det ældre publikum – med mindre du gerne vil høre om andres forhold til ensomhed.
Foto:Christian Skovgaard Hansen
Denne forestilling på Husets Teater fascinerer fra start af pga. et meget autentisk scenografisk arbejde af Jenny André. Jeg havde svært ved at finde indgangen til teateret. Det viste sig at være fordi, der var placeret en Berlinmur med pigtrådshegn foran ved indgangen (heldigvis var der dog en dør i hegnet, og man kunne gå udenom muren). Indenfor kommer du ind i et rum, der ligner noget fra den koldes krigs tid. Der er hærget, stemningsfuldt og inspirerende.
Det giver en stærk kontrast, når du kommer ind og ser selve forestillingen (akkompagneret af et dystert lydbillede). Her sidder Karen-Lise Mynster i mørkt tøj alene på en mørk stol på scene, der samtidigt også er mørk. Og ja, her bliver hun sådan set siddende under hele forestillingen. Det er utroligt at se, at det kan lade sig gøre at levere så stærk en forestilling med det set up.
Karen-Lise Mynsters karakter lever i Østtyskland under den kolde krig. Hun fortæller om sit liv igennem nogle breve, hun sender til Tom fra Danmark. Det viser sig, at de to har en hemmelig affære.
Kendetegnende for den tyske kvinde er, at hun drages af mænd, der er ensomme. Hun fortæller, at da hun var en lille pige, opsøgte hun en ensom mand, der havde fået lov til at bo i kælderen i hendes families bokompleks. Hun tager tøjet af og lægger sig ind til ham. Men han sender hende væk igen. Hun fortæller, hun bliver gift med sin mand pga., at hun mærker en ensomhed i ham, som skyldes hans tanker om hans eksistens. Samtidigt er hendes bedste veninde også et ensomt menneske. Aner man et mønster?
Dette kan være ledetråde til at forstå, hvorfor denne kvinde har en hemmelig affære med en dansk mand. Hun udtrykker mange gange sin store kærlighed til denne mand. Men hvad sker der så, når Berlinmuren endelig fjernes, og de har alle muligheder for at finde sammen? Ingenting. Det er måske hendes eget ensomme væsen, der drages af en tilværelse i dyb ensomhed på trods af, at hun har et ægteskab. Måske drives hun endda med det på sin egen mærkværdige måde?
Det virker som om, at hun har mødtes meget få gange med den danske mand. Dette flammende møde med ham kan have tændt vanvittigt meget op i hende – måske pga. hun ellers har levet ensomt.
 
Foto: Husets Teater, Henrik Ohsten Rasmussen
Jeg ved det endnu ikke selv. Men tag ind og se forestillingen og se, hvordan I vurderer hendes forhold til ensomheden. Der er mange nuancer at forholde sig til.
Den tyske kvinde kommer med en af de mest interessante replikker, jeg endnu har hørt: ”Hun var ensom, men hun var aldrig ked af det”. Det fortalte hun om sin veninde, der levede af at være skuespiller.
Lad mig slutte af med den allerfineste replik fra forestillingen, som samtidigt siger meget om hendes person: ”Jeg lever i erindringerne, men jeg levede ikke i dem.
Husets Teater, Halmtorvet 9, 1700 København V
Spiller indtil 14. marts 2015
Spilledato: 17. februar 2015
Fotos: Christian Skovgaard Hansen og Husets Teater, Henrik Ohnsten Rasmussen
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.husetsteater.dk/forestillinger/det-der-er/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *