Teaterblik: Kvinder i musikken, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Hvor mange komponister kender du? Og hvor mange af dem er kvinder? De fleste kan nævne en eller flere komponister, men samtidig gælder, at de fleste af dem, hvis ikke dem alle af dem, er mænd. Det er svært at nævne nogle kvindelige komponister for den almindelige koncertgænger og formentlig endnu sværere for den almindelige borger.
Dét faktum vil Det Kongelige Teater råde bod på. Denne eftermiddag holder de kammerkoncerten Kvinder i musikken på Takkelloftets scene, hvor vi præsenteres for et alsidigt udvalg af nordiske kvindelige komponister fra 1800-tallet og frem.
Igennem koncertens program får vi mulighed for at høre musik af de kvindelige komponister Laura Netzel, Agatha Backer Grøndahl, Signe Lund, Hilda Sehested, Nancy Dalberg, Helvi Leiviskä, Anne-Marie Ørbeck og Kaija Saariaho. Vi får en række velklingende uddrag af komponisterne, og uddragene viser os, at – også – de kvindelige komponister har en brede i stilarter, genrer og instrumentvalg.
Jørgen Hansen var konferencier, og han gav os en række oplysende introduktioner serveret med tilpas lune, så man kun kunne ønske sig flere informationer. Solisterne mezzosopranen Johanne Bock, tenoren Niels Jørgen Riis samt sopranen Sine Bundgaard sang alle med overskud og kraft.
Musikken blev fornemt leveret af Orsi Fajger og Robert Houssart (klaver), Joachim Becerra Thomsen (fløjte), Jeppe Lindberg Nielsen (kornet), Kumi Shimizu (violin) og Jonathan Jakshøj (percussion).
Koncerten blev desværre kun opført én eftermiddag, men man kan håbe, at Det Kongelige Teater vil lade os høre mere til de kvindelige komponister. Koncerten viste os i hvert fald, at tidligere tiders holdninger om, at kvinder ikke kan komponere, og i så fald de kan, så gør de det i hvert fald ikke lige så godt som de mandlige kollegaer, nu gøres til skamme!
Hvis du ellers vil høre mere til kvindelige komponisters værker, afholder Danmarks Underholdningsorkester sammen med radiovært og foredragsholder, Signe Amtoft, og historiker og formidler, Gry Jexen, en koncert og samtale i Den Sorte Diamant den 4. juni 2024.
Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 10. marts 2024
Set den 10. marts 2024
Foto: Det Kongelige Teater
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/koncert/kvinder-i-musikken
Medvirkende: Kumi Shimizu, Tomas Lundström, Joachim Beccarra Thomsen, Jeppe Lindbjerg Nielsen, Jonathan Jakshøj, Orsi Fajger og Robert Hussart samt Johanne Bock, Sine Bundgaard og Niels Jørgen Riis
Konferencier: Jørgen Hansen
Musik af: Laura Netzel, Agathe Backer Grøndahl, Signe Lund, Hilda Sehested, Nacy Dalberg, Helvi Leiviskä og Kaija Saariaho
Varighed: Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod