Anmeldelse: SKAKMAT, Teater Grob (Teatret st.tv)

Af Malthe Pihl, gæsteanmelder

 

’SKAKMAT’ er en forestilling, der vil sætte det danske velfærdssystem under lup, men i højere grad kredser om maskulin psykologi (uha, tør vi snakke om det?), kønsroller og mening i arbejdslivet. Unge kan reflektere over psykologien i stykket, for hvad i alverden er en mand egentlig for en størrelse i et samfund gennemsyret af feminin energi? Det midaldrende publikum kan relatere og studse lidt over deres eventuelle midtvejskriser.

 

 

I stykket følger vi den 40 årige Johan, der er lænket til sin lænestol på grund af en arbejdsskade. Hans maskuline og overbeskyttende søster presser på med påmindelser om genoptræningsøvelser, møder på kommunen og evig snak om dagpenge og kontanthjælp. Imens dukker Johans kammerat Patrick op i tide og utide for at høre musik og ryge fede. I starten virker Johan faktisk velfungerende, som han er beskrevet i beskrivelsen af stykket. Men efterhånden som han (for)falder længere ned og tyr til formiddagsdruk, joints og skejen ud med søsterens barnepige Sofi, lugter det af et usammenhængende menneske, der aldrig har været velfungerende. Og der bevæger Johan sig, som kompensation for manglende indhold i livet, ud i en slags kreativ destruktion, hvor den underliggende kritik af velfærdssystemet i stykket bliver lidt utydelig og blandet med Johans private dilemmaer. Han er for lemfældig med kongen og ender med at stille sig selv skatmat.

 

 

Det minder om et teenageoprør, når Johan, Sofi og Patrick skråler med på Rage Against the Machines “Killing In the Name Off”, øllet flyder, og armene er i tæt seksuel omklamring i stedet for i genoptræningsøvelser. Og søsteren Livs udråb: ”Man kan sku da ikke bare melde sig ud fordi man ikke gider mere”, hænger tungt i luften. Kan man det?

 

Det lykkes det i høj grad stykket at udpensle, hvor vigtigt det er for en mand, at en kvinde (ung babysitter) aldrig må blive det vigtigste i ens liv. Det er i hvert fald tydeligt, hvor flygtigt et element Sofi er for Johan, når han ganske barnligt nærmest trygler hende om, hvorvidt de ikke bare kan være fucking lovely in love. Korthuset begynder så småt at vælte, når hun gerne vil have ham til at tage ansvar og sige undskyld til sin søster for en kontrovers.

 

http---www.grob.dk-wp-content-uploads-2015-08-MG_0527_lav-SKAKMAT-Per Morten Abrahamsen

 

I den mandlige psyke er der fire arketypiske energier, som ligger latent i enhver mand. Kongen, krigeren, magikeren og elskeren. Det er alle potentielle maskuline energier som modnes i overgangen fra barn/ung til voksen. Har man manglet en helstøbt faderfigur eller på anden vis ikke haft de rette omstændigheder for denne modning, kan man falde ned i energienes skyggesider. Jeg tillader mig at påstå. at Johan blandt andre henfalder til skyggeelskeren. Han bliver besat og spørger insisterende hvorfor han skulle sætte nogle begrænsninger på sin sensuelle og seksuelle oplevelse af denne forunderlige verden. Hvorfor mon? Ja, det kunne vi snakke længe om.

 

De fire skuespillere forlader aldrig scenen i det 1 time og 10 minutter lange stykke. De træder hurtigt ind og ud fra deres skamler, og der foregår 3-4 sideløbende historier med nærmest filmiske klip mellem scenerne. Det giver et intenst udtryk, hvor man aldrig falder ud af handlingen, men tværtimod sætter sig længere frem på sædet for at følge med.

 

Teksten har ligeledes et interessant krydderi, hvor stykkets karakterer indleder mange replikker med: ”Det er så er her, at jeg…”. Det giver fornemmelsen af, at hele handlingen opstår i det øjeblik ordene forlader deres mund. Flot skuespil over hele linjen og et mægtigt friskt lydbillede! Ligeledes giver en stor skærm i baggrunden ekstra tyngde til handlingen med bland andet regn og røg. En god og tankevækkende teateroplevelse, nuets kunst? Ja tak.

 

 

 

Teatret st.tv

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

 

Spiller indtil: 20. november 2015

 

Spilledato: 6. november 2015

Fotos: Per Morten Abrahamsen

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.grob.dk/forestilling/skakmat/ og http://www.teatretsttv.dk/

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (1)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Re-anmeldelse: Erasmus Montanus, Aarhus Teater

Af Trine Kinch NB! Denne anmeldelse er en anmeldelse af Århus-repremieren (re-anmeldelse). Vores anmeldelse ...

Anmeldelse: The WOMANhouse/ReDoing GENDER, Warehouse 9 (gæstespil af HimHerAndIt Productions)

Af Sidsel Stoustrup Er du interesseret i en skarp politisk forestilling, hvor kønsdebatten er ...

Anmeldelse: Spoonface Steinberg, Teater Får302

Af Sidsel Stoustrup   ’Spoonface Steinberg’ er en af de forestillinger, som man går ...

Anmeldelse: Orlando, Betty Nansen Teatret

Af Emil Samaras Eriksen   Betty Nansens Teatrets Orlando er en teaterfremvisning af den ...

Anmeldelse: Daemon, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm, gæsteanmelder “Den, der kæmper mod uhyrer, skal passe på, at han ...

Anmeldelse: Imagine, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen   Han er tilbage! Han er rasende aktuel, og ...