Anmeldelse: 2084, Teater Katapult (Det Dramatiske Udgangspunkt og Teater Katapult)

Posted by - Anne Sophie Parsons
On - 6. oktober 2021

Af Anne Sophie Parsons

George Orwells klassiker ”1984” har vedholdt sin status som et værk, der forbliver relevant i en tid, hvor korruption og altdominerende ordensmagt stadig gør sig gældende; hvor tankeforbrydelse findes og individualitet forsøges at blive renset væk, som fedtpletter fra en dug. I samarbejde med Det Dramatiske Udgangspunkt har Teater Katapult stablet forestillingen 2084 på benene, som giver sit eget bud på, hvorledes en dystopisk fortolket fremtid kunne se ud – med direkte indflydelsesrigt udgangspunkt i Orwells oprindelige litterære tekst.

I 2084 møder publikum Vincent Storm, som meget apropos sit navn, ønsker at ruske op i samfundets tilstande; Big Mother styrer folket med fast hånd. Her er individuelle tanker og kødkonsumering strengt forbudt. Børnene er spioner og indgiver voksne til ordensmagten med sadistisk glæde. Europia er i krig med Østasien og har altid været det, ifølge nyhederne. Hovedpersonen Vincent Storm, som arbejder i Ministeriet for Sandhed, ønsker at tage del i modstandsbevægelsen imod diktaturet, han befinder sig i – og da han indleder et forhold med kvinden Julie, er ruten sat for parrets håb for løsrivelse. Men begge må indse, at det er umuligt, at vælte en institutionel magt, som hjernevasker mennesker til at miste al selvstændig tankevirksomhed…

Manuskript og dramaturgi af Eva Littauer er gået fortolkende til Orwells klassiske historie med ekstra elementer, som spejler dansk nutid, mens iscenesættelse af Krzysztof Minkowski peger hen imod en fremtid, der mere end sølvfarvet sci-fi ser beige-blegt kommunistisk ud. Derved læner forestillingens fremstilling sig også direkte op ad Orwells 1940’er-baserede udgangspunkt, fra romanens oprindelsesårti, og farver derved også den forudindtagede forståelse af teaterstykket i mere eller mindre højre grad; fremfor at divergere fra velkendt materiale, er det en forholdsvis regelret og direkte afbildning af Orwells kendte historie. Det er derfor nødvendigt med et kendskab til den oprindelige roman, da manuskriptet ellers kommer i lidt for mange brudstykker. Det ville have givet forestillingen en spændende kant igennem at have fortolket udgangspunktet endnu mere afprøvende og afsøgende.

Mest spændende og vitalitetsgivende til stykket er video, hologram og lysdesign af Lars Egegaard Sørensen, akkompagneret af sound design af Simon Littauer, der skaber det lydlige og visuelle univers til det dystopiske landskab, hvor alle må makke ret i forhold til Big Mother. Især inddragelsen af et kalejdoskop, som et fund fra fortiden og dets farverige brydninger fungerer flot og dragende projiceret op på en skærm i sin enkelthed.

2084 byder på et lille cast, som bærer forestillingen; i rollen som Vincent Storm kan ses Jonas Littauer, mens Ludmilla Faber Striim er Julie, kærlighedsinteressen, som bryder med Big Mothers totalitære magt i sin livsnydende tilgang til tilværelsen igennem chokolade, kød og kropslig nærkontakt. Skuespillet fungerer bedst i sine 1-1 møder imellem karaktererne, hvor publikum får mulighed for at få mere indsigt i karakterernes psyke, og når rollerne klæder skuespillerne. Malte Frid-Nielsen gør sig i rollen, som både tiggende, lettere patetisk kollega til Vincent, der indgives af sin egen 11-årige datter, samt som hårdkogt torturvagt, mens Marius Bjerre Hansen er den kolde og kalkulerende Borgström, der omvender Vincent til at følge med strømmen, som han selv formulerer det.

Forestillingen 2084 gør sig allerbedst i sin humoristiske tilgang til materialet, som læner sig tydeligt op ad nutidig dansk politik og gældende emner; Big Mother fremtoner som et kropsløst hoved på hologram-skærmen og agerer en ekstrem version af Mette Frederiksen, som ’børnenes minister’ med mantraet: ”Krig er fred. Underkastelse er frihed. Børnene er fremtiden”. Ligeledes lægger inderkreds-overhovedet Borgström sig tæt op ad navnet Brostrøm, som en omvendt hjælpende figur, der knækker Vincent og Julies vilje til ikke at se kun fire fingre holdt oppe, men hele fem.

Teaterstykkets tydelige leg med fake news, populisme og diktaturstat, hvor figurerne står genkendeligt frem, såsom i mareridtsversionen af ”Mor Mette” og tematikken omkring kødkonsumption er relevante. I denne fremtid, er det strafbart at spise kød, da det tærer på de naturlige ressourcer, som er til rådighed – men ender derfor også kun med at blive fremstillet som en ret til at kunne spise hvad man vil, som oprørsmekanisme, hvilket Vincent og Julie viser i deres stønnende fryd og krav efter at kunne indtage lige præcis denne mangelfulde fødevare.

Forestillingen griber fat i interessante tematikkere, men skorter lettere på de mere teatralske overraskelser og fortolkende greb, som kunne tage flere friheder med Orwells gravalvorlige grundstof; Det kunne have været interessant, at have set flere af disse indførte tvungne tiltag og regulationer, som skaber rammerne for fremtidssamfundet i 2084, såsom ideen omkring ”nysprog”, der arbejder på at forsimple sproget til den mest reducerede, optimerede form.

Forestillingen 2084 er en justeret version af George Orwells oprindelige tekst, med fokus på de seneste verdenssituationer og udfald, som implementeret inspirationspunkter. Spørgsmålene som bliver stillet, er stadig relevante i vores nuværende politiske klima og forståelse af individualitet i mødet med en omformet digital verden, hvor intet kan stoles på og 2 + 2 nogle gange kan give 4, men ikke nødvendigvis altid, skaber grobund for et mentalt baggrundstæppe, hvor utryghed og paranoia kan spire som mørke frø.

Det Dramatiske Udgangspunkt og Teater Katapult

Teater Katapult, Skovgårdsgade 3, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 29. september-7. oktober 2021

Forestillingen spiller herefter den 9.-16. oktober 2021 på Mungo Park i Allerød

Set den 4. oktober 2021

Fotos: Konrad Schaller

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://katapult.dk/kalender/2021-2022/2084/