Anmeldelse: Midt om natten (II), Tivoli (Langkjær Entertainment, Live Nation og Tivoli)

Anmeldelse: Midt om natten (II), Tivoli (Langkjær Entertainment, Live Nation og Tivoli)

Af Julie Vad B. Madsen

”Det her er begyndelsen på noget godt, ka’ du mærke det Benny?”. Filmen ”Midt om natten” fra 1984 er den sjette bedst solgte biograffilm til dato og albummet af samme navn er et af de mest solgte, så der er pres på, når alle sammen vi igen inviteres til Haveje. Og det slipper de langt hen ad vejen rigtig godt fra, vi kunne i hvert fald alle mærke i salen, at det her var begyndelsen på noget godt, så snart de kendte toner fra Larsen og Gasolins musik fyldte Tivolis koncertsal.

Musicalversionen af Midt om natten havde premiere i foråret 2018, og er blevet fornyet til denne genopsætningen. Det betyder, at selve historien nu ligger sig tættere op ad det originale filmmanuskript af Erik Balling, Henning Bahs og Kim Larsen, og den giver mere plads til de kendte evergreens fra Larsen og Gasolin, end det var tilfældet med opsætningen i 2018. Der er samtidig skåret ind til benet historiemæssigt, så der ikke tilføjes nye historieelementer til det originale filmmanuskript, men i stedet blot kører manuskript gennem musicalmaskinen og får sat alle sangene på. Og det slipper de alt i alt rimelig godt afsted med. Dog virker musicalmanuskriptet lidt tyndt, selvom det lægger sig tættere op ad filmen. Det virker som om, at det er musikken, der har fået den største fokus.

Musicalen er underholdende og har nostalgi på højt plan. Larsen og Gasolins musik er klassikere, som vi alle har en eller anden relation til, så at høre et medley af dem for fuld udblæsning i to timer, er en fornøjelse. Det er også i særdeleshed på musiksiden, at musicalen brillerer. Forestillingen giver os de største hits fra både Gasolin’ og Kim Larsens andre soloplader og flere sang med. Stemningen er slået an ved de første toner af ”Midt om Natten” og fortsætter med, ”Rabalderstræde”, ”Papirklip”, ”Sussan Himmelblå”, ”Vi er dem” og mange flere.

Det er en fornøjelse at se, hvordan musikerne får plads på scenen på lige fod med skuespillerne, både når de klædes ud som politimænd, og er med til at storme den besatte ejendomme, og når de bare i deres farverige jakkesæt, får lov at stå midt på scenen og blæse gang i festen. Peter Hellemann, Noah Rosanes, Rasmus Skov, Bastian Sjelberg og Rasmus Lund får på fornemmeste vis genskabt en stor del af nostalgien fra de kendte sange, og de bakkes godt op af de talentfulde sangere. Dog er der nogle steder ændret så markant i arrangementerne, at noget af nostalgien fjernes.

Gustav Wolter, der spiller Benny, Morten Hemmingsen, der spiller Arnold og Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, der spiller Susan har fantastiske stemmer, som giver liv til de kendte sange sammen med Jimmy Jørgensen der spiller både Charles og rockerleder. På trods af deres gode stemmer, kommer Hemmingsen og Lybæk-Hansen til at virke lidt ferske på skuespilsiden, deres karakteren i Arnold og Susan kommer til at virke lidt flade ved siden af nogle af de andre. Disse fire er smukt suppleret af det øvrige cast og ensemble, og især Anna Jessen i rollen som Gerda skiller sig ud som det komiske indslag, og hun har publikum med sig fra starten.

Selve fortællingen mangler dog flow og tempo, for at komme helt op og ringe, og den kommer mest til at virke som overgang fra den ene sang til den næste. Der er meget lange skift mellem scener, hvor der er stille, indtil en susende lyd lader os vide, at nu spiller vi igen. Hertil kommer, at den talte dialog, kommer til at virke kunstig og langsom, og dermed er med til at tage tempoet ud af forestillingen. Det kan næsten føles som om, at dette forsøges skjult bag de farverige og flotte kostumer af Rikke Von Qualen og overdrevne dansenumre. Men begge dele gør hvad de skal. De skaber en stemning, der drager publikum ind.

Musicalen bruger en stor del lys- og videodesign af hhv. Ulrik Gad og Arthur Steijn til at skabe stemning, og dette virker faktisk rigtig godt. Der er bl.a. flashback tilbage til Benny og Arnolds barndom, og sirenernes blå lys er med til at skabe stemning. Hele scenerummet bliver brugt i opsætningen. Der er skuespillere mellem publikum, hængende under loftet og klatrende i gamle forlystelser. Der er rigtig fine detaljer, som en båd der sejler over scenen og David Owe har skabt en virkelig dynamisk stagefight, som bidrager til stemningen.

Der var ingen tvivl om, at skuespillerne havde en fest, og det smittede. Så Hvis man mangler et skud nostalgi her i det våde og mørke efterårs vejr, så er Midt om natten lige det der kan give en varmen.

Langkjær Entertainment, Live Nation og Tivoli

Tivoli, Koncertsalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 30. september-24. oktober 2021

På turné rundt i landet før denne periode

Set den 30. september 2021

Fotos: Søren Malmose

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/midtomnatten

og

https://www.midtomnattenmusical.dk/

Medvirkende: Gustav Wolter, Morten Hemminsen, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Allan Mortensen, Jimmy Jørgensen, Thomas Jensen, Morten Rose, Jakob Randrup, Rikke Lillevaang, Ditlev Ulriksen, Ana Jessen, Henrik Launbjerg m.fl.

Band: Peter Hellemann, Noah Rosanes, Rasmus Skov, Bastian Sjelberg og Rasmus Lund

Manuskript og instruktion: Heinrich Christensen

Musik: Kim Larsen og Gasolin m.fl.

Kapelmester og musikalske arrangementer: Peter Hellemann

Scenografi: Marie I Dali

Lysdesign: Ulrik Gad

Videodesign: Arthur Steijn

Lyddesign: Frank Grønbæk

Kostumer: Rikke Von Qualen

Executive kreativ producent: Thomas Langkjær, Langkjær Entertainment

Producent: Christian Krage, Live nation

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *