Anmeldelse: Den glade enke 2.0, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Den glade enke 2.0, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Franz Lehárs musik er den samme som i operetten “Den glade enke”. Ellers er der ikke meget, der ligner sig selv i operetten Den glade enke 2.0 på Det Kongelige Teater. Handlingen er rykket frem i tid, og den har været igennem Adam Price og teaterchef Kasper Holtens bearbejde. Adam Price har skrevet sangtekster og dialog, mens Kasper Holten har iscenesat.

Originalens ambassadefester er væk, og vi er nu på et nødlidende teater i dagens Danmark. Adam Price har skrevet et helt nyt blot over den originale operettes skelet. Teaterdirektøren Zeta har netop haft premiere – på ”Den glade enke”! Forestillingen bliver dog ikke en succes, og han står i forvejen i spidsen for et nødlidende teater, hvor økonomichefen og djøf’eren Britta Nielsen (!) holder styr på finanserne. Zeta øjner en redningsplanke gennem et sponsorat fra Hanna Glawari, den ombejlede “glade” enke efter en velhavende jysk svineproducent – og tidligere dansepige på teatret. Han vil have, at teatrets førsteelsker Danilo skal hjælpe ham og bejle til hende, men Danilo har andre planer, da han medvirker i realityshowet ”Gift ved første knald!”. Zeta er ikke den eneste kulturpersonlighed, som vil have del i Hannas penge.

Hanna Glawari inviterer til fest på grisefarmen i Jylland. Hun vil nemlig se, hvor langt kultureliten vil gå for at få fat i hendes penge. I et forsøg på at redde sit teater har Zeta lejet teatret ud til et vist realityshow. Men Hanna har købt hele showet, så intet ender som forudset!

Adam Price og Kasper Holten har altså lavet en gennemgribende transformation af den oprindelige forestilling. Udover en humoristisk og imponerende handling, der har været igennem Adam Prices krøllede hjerne, bliver det også en både vittig og skarp, spiddende kommentar til tidens emner i dagens Danmark, hvor Hannas svinefarm står som symbol på tidens svinestreger. Emner som kulturen vs. pengepungen, diversitet i alle henseender, underholdningsindustriens betydning og evt. læring, realityshows og selvpromovering, #metoo og djøf’ernes betydning for samfundet er blot nogle af de emner, som fornemt tages op i løbet af forestillingen.

Det Kongelige Kapel med dirigent Vincenzo Milletarì i spidsen giver fantastisk liv til Franz Lehárs vidunderlige musik. Sammen med Det Kongelige Operakor er de i hopla denne aften.

Det hele foregår i Steffens Aarfings fantasifulde scenografi. Den starter som én stor diskokugle – er kulturen sunket så dybt? – inden den åbner op til teatret i sit indre. Man kan så diskutere, om det egentlig er lav- eller finkultur, og ikke mindst hvilken påvirkning den har på os som publikum. På Hannas grisefarm kører båndene med grisekroppene, som er på vej mod deres endelige. Sammen med Ida Marie Ellekildes fantasifulde kostumer giver det os en flot visuel og velfungerende ramme.

Operetten er en musikalsk, måske lidt lettere forestilling med sang, tale og ofte dans. Her er det særligt talen, som volder lidt kvaler.

Morten Staugaard spiller rollen som Zeta. Han er både skuespiller og operasanger, hvilket kan mærkes, selvom han denne gang desværre ikke får lov at synge meget. Det gør Gisela Stille som Hanna Glawari og Dénise Beck som Zetas yngre kone til gengæld. De to synger fortræffeligt, men som skuespillere er deres behandling af replikkerne lidt kunstig.

Som Danilo folder Palle Knudsen som Danilo sig fuldstændig ud, så han er en fornøjelse at høre på både som skuespiller og sangmæssigt. Vil den moderne mand mon overleve? Lise Baastrup er som altid en glimrende skuespiller, og hun giver os overbevisende alle Nielsens facetter som den skrappe økonomiansvarlige, der skal redde trådene ud og som djøf’er redde teatret. Hun viser os, at – måske… – djøf’eren er Gud! Læg hertil en række glimrende sidefigurer og det fantastiske operakor som resten af folkene.

Adam Price og Kasper Holten har med Den glade enke 2.0 skabt en humoristisk forestilling, som samtidig fornemt kommer med en skarp og klog kommentar til tidens Danmark. Mangt og meget får – berettigede – hug! Kunsten skal udfordre os og få os til at stille de rette spørgsmål og tænke os om. Transformationen til version 2.0 lykkes til fulde.

Det Kongelige Teater og Bergen Nasjonale Opera

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 1. oktober 2021-11. februar 2022

Set den 1. oktober 2021

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20212022/opera/den-glade-enke-2.0?section=top

Medvirkende: Morten Staugaard, Dénise Beck, Gisela Stille, Palle Knudsen, Gert Henning-Jensen, Bente Eskesen, Michael Kristensen, Frederik Rolin, Fredrik Bjellsäter, Jacob Skov Andersen, Gina Gloria Tronel, Lisa Baastrup, Hanna Leonora Hollesen, Nina Sveistrup Clausen m.fl. (denne aften), Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel

Iscenesættelse: Kasper Holten

Assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen

Bearbejdelse: Adam Price og Kasper Holten

Sangtekster og dialog: Adam Price

Dirigent: Vincenzo Milletarì

Scenograf: Steffen Aarfing

Kostumedesign: Ida Marie Ellekilde

Koreograf: Signe Fabricius

Lysdesign: Ulrik Gad

Videodesign: Luke Halls

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter

Operetten synges på dansk med danske overtekster

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *