Anmeldelse: Aarhus Revyen 2024, Hermans (Det’ Revy)
Af Christian Skovgaard Hansen
Mikkel Schrøder og Christine Astrid startede sidste år revytraditionen op igen i landets andenstørste by. I år er de klar igen, og med Aarhus Revyen 2024 – med undertitlen ”Smilets revy” – er de lidt usikre ben sidste år nu blevet ganske sikre. Revyen har fundet formen, hvor både kækheden og skævheden sammen med et højt musikalsk niveau er i højsædet.
Selvom tempoet er højt, har instruktør Birgitte Næss-Schmidt sammensæt revyen med både et tilpas flow og en fin variation af numrene, som bindes fornemt sammen af musikken. Samtidig gives der også plads til de lidt mere eftertænksomme og alvorlige stunder.
Årets hold består igen af Mikkel Schrøder og Christine Astrid, som i år har fået selskab af Lone Rødbroe, Andreas Bo og Maria Lucia Heiberg. De leverer alle fine præstationer, og Birgitte Næss-Schmidt sørger glimrende for, at de alle sammen stråler.
Køn og ligestilling går igen gennem flere af numrene. Andreas Bo og Maria Lucia lægger ud med et fint, om end lidt for langt nummer, hvor hun som både revydebutant og kvinde giver hans mansplainende ældre og garvede mand tørt på. Temaet går også igen i nummeret ”Den bedste mand til jobbet”, hvor ”mand” skal tages bogstaveligt, når Mikkel Schrøder er den mandlige privilegieblinde mellemledermand, der udfordres af kvinderne.
Der er også sørget for lidt lokale islæt. Århus Ø og den nye bydels mange fortrinligheder og ikke mindst mangel på samme blæses godt igennem, og der gives både plads til byens stolte fodboldhold, AGF, Sallings tagterrasse (som giver plads til jagten på mågen i revyens lettere platte version af ”Nak og æd”) og ikke mindst kommer vi tilbage til 1904 og forlystelsesparkens forløber, som dengang lå uden for byen. Krænkelseskulturen får her et vrid i tidsmaskinen, som viser os, at forståelsen har ændret sig gennem tiden.
Samme tanker går igen i Mikkel Schrøders vise ”Enten/eller” med en fin tekst af Leif Maibom. Her leveres de dog med en anderledes og klædelig poesi, når der blidt opfordres til, at vi giver nuancerne i livet og debatten en chance, så der bliver plads til alle.
Lone Rødbroe er ganske fantastisk som dansklæreren, der har sit hyr med at få 7.C. væk fra skærmene og i gang med at læse en god gammeldags bog af papir. Det er morsomt, men vi fornemmer opgivenheden sammen med desperationen som en kommentar til folkeskolen af i dag. Sammen med Andreas Bo er hun forældreparret, som nok tror, at de kan tale over hovedet på deres unge datter (Christine Astrid), men hvor datteren viser sig at forstå mere end som så!
Fuldemandstaler plejer sjældent at være en god idé, og det er de heller ikke her, hvor Christine Astrids nyligt fyrede kvinde giver hele firmaet en tur til den firmafest, som hun egentlig ikke er inviteret til. Hæmningerne er smidt, og sandhederne vælter ud i Lukas Birchs tekst. (Dobbelt)moralen er tyk, og hun sørger for, at nummeret ikke kammer over og bliver for plat. Samme moral – eller mangel på samme! – giver hun os som den manipulerende og magtsyge Mette Frederiksen, der holder på magten ved hjælp af skræmmekampagner (bøh!), hvor hun suppleres af Maria Lucia som en lige så grum Barbara Bertelsen. De to sætter senere skarpt fokus på, hvordan vi egentlig opfører os, når vi vil klage.
Maria Lucia er især god som sanger, hvilket hun blandt andet beviser i den morsomme og aparte hyldest til nutidens modekøkkenredskab, airfryeren, der gør, at manden ikke kigger til hendes side mere, men hun får en ganske glimrende revydebut.
Mange flere gode nedslag kunne laves. Ikke alle numrene er dog helt gode. Nogle bliver næsten for overdrevne, og nogle bliver lidt for platte. Andreas Bo og Mikkel Schrøder er de to fædre, hvis døtre bebrejder dem, at de er for meget – hvilket de ”kompenserer” for ved at være endnu mere for meget. Idéen fejler ikke noget, men det er helt skarpt, så det bliver let ”lidt for meget”. Det lidt ujævne tekstniveau opvejes dog fuldt ud af skuespillerholdet, der leverer parodier og karakterer til perfektion, andre tilpas grovkornede og spiddende numre og ikke mindst den fantastiske musikside.
Musikken fylder meget i årets revy, og den bliver også kittet mellem numrene med en række kvikke afrundinger og overgange. Den leveres heldigvis til perfektion af bandet under ledelse af kapelmester Rasmus Friis Tvørfoss, og den suppleres af to glimrende korsangerinder. Musikken kommer rigtig til sin ret i første akts afslutningsnummer. Her får vi Vase & Fuglsangs morsomme og gennemmusikalske skraldemedley, hvor kendte sangere og deres hits møder nutidens affaldssortering. At revyen også har styr på parodierne oplever vi i anden akt, når de kendte roller i film og TV nu spilles af nogle ganske andre kendisser.
Med Aarhus Revyen 2024 starter sommerrevyen sikkert op. Der er bestemt meget at både smile og ikke mindst grine af i ”Smilets revy”, der samtidig har kant og kækhed, så der er al mulig grund til at håbe, at revyen også vender tilbage til Hermans næste år, så revytraditionen i Århus holdes i live igen.
Det’ Revy ApS
Hermans, Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Århus C
Spilleperiode: 5. april-4. maj 2024
Set den 5. april 2024
Fotos: Rune Buch
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Lone Rødbroe, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Andreas Bo, Christina Astrid og Mikkel Schrøder
Tekst og musik: Mikkel Schrøder, Rasmus Friis Tvørfoss, Morten Wichmann, Ralph Fidecki, Thomas Pakula, Vase & Fuglsang, Stephan Nørrelykke, J.A.P. Schulz, Jacob Weble, Leif Maibom, Sofie Jo Kaufmanas & Mette Søndergaard Nielsen, Jørgen Lindemann, Jan Svarrer, Lucas Birch, Bjørn Bønne Christensen, Anna Jessen m.fl.
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt
Scenografi: Rikke Juellund
Koreograf: Steffen Hulehøj
Kostumer: Vibeke Valeur
Kapelmester: Rasmus Friis Tvørfoss
Kor: Anna Jessen og Lene Nørrelykke
Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod