Anmeldelse: Abrahams børn, Teater V (Teatret/Hans Rønne)

Af Sofie Lystrøm

 

Islam, kristendom og jødedom er verdens tre største monoteistiske religioner, og de har været i karambolage med hinanden i hundredvis af år. Men er det egentligt ikke tankevækkende, når man tænker på, at alle tre religioner har samme rødder, og at det blot er fortolkninger, der skiller dem ad?

I ’Abrahams børn’ tager vores ene skuespiller Hans Rønne fat i denne problematik og tager udgangspunkt i religionernes stamfader Abraham. Hvis du ikke er helt sikker på, hvem ham Abraham er, så ringer det måske en klokke, når jeg fortæller, at det var ham, der tog sin søn Isak op på Moriabjerget for at ofre ham til Gud. Sådan var det i hvert fald ifølge Det Gamle Testamente. I islam er det samme historie, men der er det ikke Isak, men hans ældre bror Ismael, der skal ofres, og det sker i øvrigt ikke på Moriabjerget i Jerusalem, men på Arafatbjerget i Mekka.

’Abrahams børn’ sætter religionernes ligheder og forskelligheder i spotlyset, og det gøres i en form, der er fuld af liv, fantasi og aha-oplevelser.

Stykket er spillet og delvist skrevet af skuespilleren Hans Rønne, som formår at lave magi på en scene. Selvom det eneste, der rent fysisk er på scenen, er en gammel stol, en talerpult og Hans Rønne selv i gråt tøj og med tre gamle hellige bøger, ja så er der ingen grænse for, hvor fantasien kan bringe os hen.

I starten af stykket møder vi Hans’ bedstemor fra Vendsyssel, der entusiastisk fortæller om ”Ham Sjelv” (Gud på vendelbomål) og viser den lille 6-årige Hans, at paradiset lægger lige ovre på den anden side af fjorden. I den muslimske myte ”Natterejsen” møder vi også profeterne, når vi sammen med Muhammed hopper op på ryggen af dyret Burak, der flyver os gennem de syv himle op til Allah. Her skal Muhammed høre, hvor mange gange menneskerne skal bede dagligt. ”50 gange”, siger Allah. Hvis du gerne vil vide, hvorfor han alligevel endte med at sige 5, så må du hellere tage ind og se ’Abrahams børn’.

Den arabiske musik, der ledsager ”Natterejsen” skifter til lyden af storbymylder, butikker og skridt. ”Her står jeg foran Al-baraque moskeen i Jerusalem” siger Hans Rønne og kigger op. Hans fortæller, at det var her, at Muhammed bandt dyret Burak, da ”Natterejsen” var forbi, og han fortæller, at det kun er et stenkast herfra at Grædemuren står: Jødernes helligste sted.

På den måde får vi som publikum historierne fortalt indefra og udefra, i datid og i nutid, og det føles som om, at vi bliver suget med ind i fortællingerne. Således får vi ikke blot kendskab til religionernes kernehistorier, men også en anderledes forståelse af hvorfor religioner er endt i uoverensstemmelser.

’Abrahams børn’ er resultatet af et yderst velfunderet og helt genialt manuskript, som er leveret levende, lærerigt og med et glimt i øjet. Fem tunge bloddråber fra mig.

 

 

 

Produceret af »TEATRET« og Hans Rønne

Teater V, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby

Spilleperiode: 1. sep.–16. okt. 2016

Turné-forestilling. Se Turné-plan på: http://www.teatret.dk/abrahamsborn

Set den: 23. sep. 2016

Fotos: Per Pedersen 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatret.dk/abrahamsborn

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod