Anmeldelse: Alice i Eventyrland, Asterions Hus

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

Det er ikke til at komme udenom, at corona-pandemien spiller en stor rolle i vores liv lige pt. Jeg havde selv set frem til diverse forestillinger her i foråret og hen over sommeren, og dem måtte jeg pænt vinke farvel til. Men nu har diverse teatre valgt at udgive deres enten planlagte forestillinger eller tidligere optagede forestillinger trods corona-krisen. Og jeg må bare sige, at jeg er kæmpe fan af det! Dette corona-tiltag har Teater Asterions Hus også valgt at gøre brug af i forbindelse med premieren på deres alternative udgave af Alice i Eventyrland.

Selve forestillingen er udviklet til børn i alderen 5 til 10 år, og det synes jeg også, er til at mærke. Der er fokus på det fantasifulde og eventyrlige, som børn hurtigt fanges af. Selve kostumerne, som Susan Marshall har udviklet, har også sit afsæt i børnenes univers. De er nemlig lavet ud fra geometriske former som cirkler, trekanter og firkanter, som børnene kender til.

Igennem hele forestillingen bliver der sagt, hvad der svarer til i alt ti ord. Det er meget sparsomt de ord, der bliver sagt. Ellers bliver hele forestillingen ”sagt” med Tilde Knudsens fysiske bevægelser, mimik, og Klaus Riasagers musik. Musikken er især med til at opbygge stemningen, og gøre det endnu mere spændende at se på.

Undervejs bliver forestillingen live streamet fra forskellige kameravinkler, hvilket jeg synes, er en virkelig god ide! På denne måde kan publikum, der sidder bag skærmen følge med rundt i salen, mens Tilde Knudsen bevæger sig rundt på scenen. Det er med til at gøre forestillingen endnu mere levende. Og i takt med, at kameraet bevæger sig i et bestemt tempo, eller er vinklet i en bestemt vinkel, så er det muligt også at give forestillingen en bestemt stemning, som skifter undervejs.

Det eneste, der nager mig en smule undervejs i forestillingen, er, at jeg en stor del af tiden simpelthen ikke kan se, at det er Alice i Eventyrland, jeg sidder og ser. Jeg kan sagtens genkende det, når Alice følger efter den lille kanin, og hun derefter falder ned i der dybe sorte hul, eller når Hjerter Dame går rundt i eventyrlandet og er helt følelseskold. Men ofte bliver det næsten alt for abstrakt for mig. Jeg får den oplevelse af, at der er mere fokus på det æstetiske og det legende element, end der er på handlingen. Men siden forestillingen har fokus på børn, kan jeg godt forstå, hvorfor handlingen falder lidt i baggrunden. Børnene bliver optaget af det legende element i forestillingen, og Tilde Knudsens til tider uvante bevægelser gør, at det pludseligt er helt unødvendigt at følge med i handlingen.

Siden forestillingen blev live streamet på Facebook, havde jeg muligheden for at følge med i publikums kommentarer, som hyppigt poppede op på skærmen undervejs. Og mange af de der kommenterede var forældre, der videregav deres børns begejstring. Børnene syntes, at det var spændende, anderledes og mærkeligt at se. Men fælles for alle var, at de syntes, at forestillingen havde en kæmpe wow-faktor. Det var tydeligt at se, at de var meget begejstrede.

Det er som sagt en helt ny digital scene, mange af landets teatrer begiver sig ud på, men de klarer sig alle flot i denne proces. Og det gør Teater Asterions Hus skam også! Selvom teknikken kan drille, så er det så dejligt at se, at de begiver sig ud i dette nye univers. Corona skal i hvert fald ikke komme i vejen for deres premiere. Og Alice i Eventyrland er helt klar anbefalingsværdig til de små, som måske kan blive lidt rastløse i denne uvante tid. Her er der i hvert fald 40 minutter, hvor de kan fordybe sig i et nyt og spændende univers.

Asterions Hus

Spilleperiode: 2. maj 2020 og indtil videre

Set den 5. maj 2020

Fotos: Emile Carlsen

Lyst til at se med? Læs nærmere her:

https://www.facebook.com/watch/live/?v=1692733374210857

Medvirkende: Tilde Knudsen

Instruktør: Peter Kirk

Kostumier: Susan Marshall

Komponist: Klaus Risager

Koreografisk konsulent: Liv Mikaela Sanz

Varighed: Cirka 40 minutter

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Brænding, Aarhus Teater (Den Danske Scenekunstskole)

Af Anne Sophie Parsons   Giftige hemmeligheder i et lille lokalsamfund i fjorden. Deforme ...

Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Tivoli

Af Henriette Devantier   Tivoli byder igen i år indenfor til juleklassikeren balletten Nøddeknækkeren, ...

Anmeldelse: Med mig selv i mine egne arme, Østerbro Teater, Revolver

Af Christian Skovgaard Hansen Forfatter Christina Hagen skriver råt, kynisk og provokerende, og hun ...