Anmeldelse: Alt er umuligt, Den Danske Scenekunstskole i samarbejde med Aarhus Teater
Af Sanne Halkjær Hebsgaard
Alt er umuligt. Sådan kan det i hvert fald godt føles til tider. Især som ung, hvor nogle ting bare virker helt umulige. Jeg får aldrig en kæreste, jeg bliver aldrig set som den, jeg i virkeligheden er, ingen kommer og redder mig, når jeg er mest ulykkelig, og man kan blive ved og ved. Nogle af disse dilemmaer tager seks afgangselever på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil i Aarhus op, og beskriver mange umulige ting i en lige så umulig og uvirkelig tid.
Alt er umuligt er dette års afgangsforestilling fra Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus. Det er tydeligt, at alle skuespillerne brænder 100 % for det, de laver. De er yderst oprigtige og opfindsomme i deres udtryk. Og i sammenspil med Nanna Cecilie Bangs tekst, går alt dette op i en højere enhed. Det er i den grad oplagt, at tage alle de umulige emner op i forestillingen, for man kan mærke på skuespillerne, at de selv kender til de grundfølelser, de fortæller deres publikum om.
Gennem hele forestillingen er der skiftende tempo, skiftende humør og i den grad skiftende energiniveau. Jeg synes, det er fedt at opleve disse skift, også fordi det hjælper til at opbygge en spænding og en interesse for, hvad der nu skal til at ske på skærmen. Samtidigt synes jeg, at skiftene, hvor musik bliver en del af forestillingen, og skuespillerne pludseligt alle medvirker i en form for musikvideo, er en genial ide. Det er i hvert fald et kæmpe overraskelsesmoment, som kun kan give en et stort smil på læben.
En tanke jeg har op til flere gange under forestillingen, er, at det må kræve yderst meget koordination at få denne forestilling i hus! Alt er umuligt bliver nemlig livestreamet i seks forskellige lejligheder, i stuen, på badeværelset, i køkkenet og på soveværelset. Men ikke nok med det, så bliver der også livestreamet i Århus’ gader, og i en bil, hvor tre af skuespillerne bliver samlet op undervejs. Jeg synes alligevel, at det er ret imponerende, hvordan det er muligt at koordinere det så godt, eftersom alt uden for lejligheden ikke er det samme hver dag. Der kan komme en trafikprop undervejs, en forbipasserende kan have brug for hjælp til at finde vej, eller bussen kan være forsinket.
Jeg kan kun forestille mig, at det er et stort udstyrstykke, der hører med til forestillingen. Undervejs bliver der brugt utroligt mange rekvisitter, men i min optik gør det faktisk ikke noget. Nogle gange kan en overflod af rekvisitter ødelægge udtrykket og virke helt overvældende for publikum, men i Alt er umuligt giver det blot forestillingen kant og gør forestillingen til tider mere abstrakt.
Da Alt er umuligt slutter sidder jeg tilbage med en kæmpe lykkefølelse i kroppen. Alt er umuligt var en helt igennem levende forestilling, som ramte mig dybt, fordi skuespillerne var utroligt relaterbare. Og det bedste ved det hele var, alt jeg kunne se, hvor fedt skuespillerne selv havde det på den anden side af skærmen. Om forestillingen havde fungeret lige så godt i virkeligheden, er ikke til at sige, men der var helt klart noget helt specielt over den måde, skuespillerne afviklede forestillingen på online, som man måske ikke vil opleve på samme måde i virkeligheden. Men jeg kan bare sige, at de har ramt plet med Alt er umuligt som en livestream, for jeg var i hvert fald solgt, da forestillingen var færdig.
Den Danske Scenekunstskole i samarbejde med Aarhus Teater
Spilleperiode: 23.-30. maj 2020
Set den 30. maj 2020
Fotos: Aarhus Teater
Lyst til at se med? Læs nærmere her:
https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/2020-21/alterumuligt-com/
Medvirkende: Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Patrick A. Hansen, Anne Laybourn og Clara Josephine Manley (Mathilde Arcel Fock medvirker ikke pga. sygdom)
Dramatiker: Nanna Cecilie Bang
Instruktør: Tue Biering
Livestream og hjemmesidedesign: Lasse Steen Jensen
Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod