Anmeldelse: Alting er noget 2.0, Teatret ved Sorte Hest

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 5. marts 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

I 2016 opførte Teatret ved Sorte Hest forestillingen ”Alting er noget”. Dengang satte skuespillerne Anette Støvelbæk og Sarah Boberg, iscenesætter Maria Vinterberg, scenograf Marianne Nilsson og musiker og komponist Jacob Binzer sig for at undersøge forfatter og digter Naja Marie Aidts tekster. De udvalgte uddrag i hendes tekster, således hele manuskriptet udelukkende bestod af ord skrevet af Aidt. Samme hold har nu igen kastet sig over Aidts forfatterskab, så de har skabt forestillingen Alting er noget 2.0, hvor man har taget et kig i Aidts nu endnu større forfatterskab. Forestillingens ord er igen alene Aidts.

Også denne gang optræder Støvelbæk og Boberg som to videnskabelige forskere, der forsker i Aidts ord, udtryk, stemninger og former. Marianne Nilssons enkle, men smukke scenografi hjælper med at sætte denne scene, hvor de to forskere ved hjælp af de mange forskellige virkemidler, herunder særligt de to store whiteboards, hvorpå udvalgte ord fra Aidts tekster noteres, belyser ordene og ikke mindst deres betydning. Uden at afslørefor meget får vi samtidig en smuk afslutning, som viser os, at alting stadig er noget, og at verdenen fortsætter i noget når det uendelige. Jacob Binzers opdaterede lydspor komplementer også fint ordene uden at tage fokus fra dem.

Støvelbæk og Boberg får ordene præsenteret for os i bider, og temaerne i Aidts tekster bider fra sig, og de får ordene til at bundfældes i os. Herved får de mange ord stemme og krop, og vi drages ind i de forskellige metoder, hvorpå de forskellige tekster kan formidles og undersøges. Det er ganske vist ”bare” brudstykker af Aidts forfatterskab. Og der er mange, rigtig mange, ord. Men uddragene af Aidts tekster er alligevel sammensat, så de udgør et mere samlet hele.

Udvalget af Aidts tekster kredser om livet, men også afgangen, afskeden og sorgen. Vi følger årets og dermed livets gang. Vi følger livets gang og dødens komme. Vi oplever sorgens komme og dens væsen, herunder både tristheden, men også troens og den følgende nyglædes komme. Vi følger livets forskellige faser gennem lejlighederne, der godt nok alle er på 84 m², men som bebos af folk forskellige steder i livet og med forskellige syn på de øvrige beboere. Aidts tekster har noget på hjerte, hvilket er forestillingens styrke.

Visse passager bliver dog alligevel nærmest til ren oplæsning, og det både tager pusten fra forestillingen, men det får også en til at overveje, om det er oplæsning eller teater, som man overværer. Selvom forestillingen kun tager en god times tid, bliver de mange ord dermed næsten for mange. I visse passager savner vi en dybere årsag til oplæsningen. Det er også med at holde tungen lige i munden for oplæseren og ørene stive for tilhøreren for, at de mange ord når at trænge igennem til os.

Læserens egne forestillinger fortoner sig også en smule, hvilket jo altid er risikoen, når andre oplæser og fortolker ordene for en. Var det mon sådan, at man egentlig forestillede sig det? Eller bliver man lagt en andens fortolkning over det? Aidts tekster gør sig måske egentlig bedst i fred og ro, hvor man selv har muligheden for at fordybe sig i dem.

Alting er noget 2.0 er dog alligevel en kompakt, lille, interessant forestilling med vigtige tematikker. Samtidig er en fin indgang til Aidts forfatterskab. Publikum får i hvert fald en interesse i at dyrke hendes ord endnu mere. Alting er noget 2.0 er derfor bestemt også noget.

Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V

Spilleperiode: 18. februar-1. april 2023

Set den 1. marts 2023

Foto: Robin Skjoldborg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.sortehest.com/forestillinger/alting-er-noget-2-0-2023/

Medvirkende: Sarah Boberg og Anette Støvelbæk

Manuskript: Tekster af Naja Marie Aidt

Iscenesættelse: Maria Vinterberg

Scenograf: Marianne Nilsson

Musik: Jacob Binzer

Lysdesigner: Lasse Svarre Christiansen