Anmeldelse: Ar, Aarhus Teater (gæstespil fra Opgang 2)
Af Christian Skovgaard Hansen
Se den, hvis du vil opleve en forestilling rettet specielt mod unge, og hvis du vil se en forestilling, som har tanker, mening og nærvær bag. Det er 56 minutters spændende og ikke mindst tankevækkende teater – og forestillingen har præcis den længde, der gør, at fokus holdes, mens historierne samtidig når sin fortælling.
På Aarhus Teaters hjemmeside skriver de ”ALLE AR KAN MÆRKES” og ”Der er små og store ar. Smukke og grimme. Der er dem vi får ved et uheld og dem vi påfører os selv og hinanden. Dybe eller overfladiske skrammer. Og så er der de ar, som vi ikke kan se.” Dette sammenfatter meget godt forestillingens indhold. ”Ar” er et gæstespil fra Opgang 2, og forestillingen handler netop om livet og de ar, som livet giver – og ikke kun de ar, som man kan se, men også de psykiske ar, som gemmes bagved.
Både Pia Marcussens tekst og Nana Schwartzloses musik og lydside rammer plet. Teksterne står på den ene side hver for sig, og de rummer hver for sig en fortælling, som på den ene eller anden måde har givet et ar. Men samtidig flettes alle historierne sammen, om man kan gennem stykket nikke genkendende, når der går elementer igen, som har tråde til de andre historier.
Den enkle scenografi er stort set holdt i hvidt, og alle rollerne i stykket spilles af Gaia Maria Jørgensen, Said Mohamed og Rasmus Reiersen. Disse tre skuespillere udfylder rollerne i alt fra de to drenge, der hopper i trampolin, datteren og faren, som ikke har set hinanden, siden datteren var lille og plejehjemsbeboeren Johannes og besøgsvennen Osman. Lydsiden understøtter flot hele forestillingen, og hele historien bindes sammen. Undervejs bliver publikum aktiveret, og skuespillerne er i stand til at flette denne interaktion ind i forestillingen uden, at det virker kunstigt.
Igennem forestillingen præsenteres publikum for rækken af fortællinger, hvor der sættes fokus på ensomhed, at være glemt, modgang, afsavn og valgene, som man tager. Igennem selve fortællingen præsenteres de forskellige historier og de dertil knyttede ar – men det er op til publikum selv at finde dem og reflektere over dem. Til slut præsenteres man for den unge fyr med de fysiske ar – og her opsummeres samtidig, at ikke ar kan ses.
Forestillingen præsenterer det alvorlige og seriøse på en underholdende måde. Men det gøres i en fin og knivskarp balance, så det ikke bliver plat eller belærende.
Forestillingen er absolut seværdig – både for den unge selv, men også for den unges voksne. Den rummer så mange tanker, at man selv efter, at forestillingen er slut, har den siddende i kroppen, mens man tænker over alle de ar – fysiske og psykiske – som man selv har.
Uddraget: ””Og ved du hvad, far!” siger en ung pige. ”I tredje klasse, da vi skulle lave en tegning af vores familie, gik jeg i stå, for jeg vidste ikke, om du skulle være med på billedet.”” sammenfatter hele essensen i stykket.
Smut af sted og se forestillingen! Den spiller kun kort tid på Aarhus Teater!
Aarhus Teater, Stiklingen, Teatergaden, 8000 Århus C
(gæstespil fra Opgang 2)
Spiller indtil 3. marts 2015
Spilledato: 26. februar 2015
Fotos: Anders Ladegaard, Opgang 2/Aarhus Teater
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/studio-og-stiklingen/ar/