Anmeldelse: BLAM!, Europa (Kristján Ingimarsson Company)

By: Ea Melissa Christiansen
On: 2. september 2018

Af Ea Melissa Christiansen

Elsker du en tegneserier, actionfilm og skuddrama? Sidder du sommetider og drømmer dig væk? Eller er du bare en af dem, der ville ønske, at du havde superkræfter? (Hvem vil ikke det?)

BLAM! er en danseperformance, skrevet og instrueret af Kristján Ingimarsson, og den har hevet en række priser med hjem, bl.a. en Reumert tilbage i 2012. Siden da har forestillingen spillet over 300 gange i 17 forskellige lande. Nu er den vendt tilbage og kan i første omgang opleves i Europa Copenhagen international performance avenue, Refshaleøens nye scene, som finder sted i et gammelt cirkustelt.

Inden vi kommer hen det sjove, er vi fluen på væggen i et ganske almindeligt kontor, med en ganske almindelig (og nederen) chef, på en ganske almindelig hverdag. En af medarbejderne kommer for sent, og prøver på at snige sig uset hen til sit arbejdsbord, men det varer ikke længe før hverdagens grå rutiner, bliver farvet af et bombardement at fantasi, action, western og ironisk superhelte-drama, når dem på kontoret tager deres indre legebarn i hånden, og sammen forvandler arbejdspladsen til en legeplads for blod, sved og tårer.

I starten foregår det i smug, som var de en wannabe jack-ass trup, der filmer alle deres drengesteger, for senere hen at invitere chefen velkommen i legen. Der forekommer hurtigt en magtkamp imellem chefen og den forsinkede medarbejder, for der kan altid kun være én alfahan. Hvem vinder? Helten eller skurken?

Sven E Kristensen har med lydbilledet formået, at danne rammen om forestillingen. Vi bliver suget direkte ind i et slags tegneserieunivers, hvor ALT har lyde. Når der ikke er lydeffekter på anlægget, bliver de selvfølgelig sagt af skuespillerne; ”SMASH”, ”BLAM”, ”SQUASH!” Herudover er der metal til den hårde tand, når testosteronet pumper løs i kroppene på de kampdygtige mænd, såvel som en god håndfuld soundtrack fra action/western/superheltefilm. BLAM! kan på nogle punkter virke som en forgænger til ”Guardians of the Galaxy”, hvor der både er humor under bæltesædet, overraskende finurlige input, hvor du grinende tænker: ”Hvad skete der lige der?”, såvel som overnaturlige væsner.

Joen Højerslev gør sig fantastisk i rollen, som den magtliderlige chef, der egentlig bare er et sørgeligt socialt akavet individ, hvis ønske er at have en plads i fællesskabet. Hans fantastiske ansigtsmimik, såvel som lyde er bare eminente, når han hopper rundt og laver sine ninja-fagter. Kristján Ingimarsson gør sig ligeså perfekt i rollen som den charmerende, populære drengerøv som ”leder” gruppe. De to andre skuespillere udskiftes af og til ud, men jeg kan nævne, at de ligeså gør en god indsats for at spille til dels den stereotype nørd med briller, og den blærede stærke ven i flokken.

Selv om der er fyldt med skudepisoder og stunts til den helt store guldmedalje, får vi også en snert af en romance. Romancen bliver en kort affære mellem en genstand (der vækkes til live), og en af medarbejderne. Her er det fantastisk at se, hvordan skuespillerne hjælpes ad om, at bevæge genstanden, så vi får illusionen om en genert og forelsket kvinde.

Herudover er humoren et gennemgående tema. Bare dét, at ALLE rekvisitter bruges til kampvåben, skjold, kameraer, alskens finurlige opfindelser og flere kampvåben, siger lidt det hele. Eller dét, at der reelt ingen replikker forekommer, så al kommunikation udelukkende forekommer via lyde så som ”hep”, mumlen eller ét enkelt ord i ny og næ som f.eks. ”FUCK”, gør det også bare lidt mere blæret. Resten siges via deres kropssprog, men stadigvæk på en måde, så handlingen er forståelig.

Hvad der ellers er ekstremt beundringsværdigt, er samspillernes tillid til hinanden. Det var endt galt MANGE gange, hvis de ikke havde stået det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Timingen er alfa omega i den her slags forestillinger, og de klarer den imponerende godt. Lige indtil der kom to kiksere med en væsentlig genstand, som ødelagde et ellers fint dramatisk øjeblik. Det er anden gang jeg, ser forestillingen, så heldigvis vidste jeg, hvad der ville ske, men hvis man ikke har set den før, kunne den stille seance måske være blevet afbrudt kort for en stund. Om ikke andet blev der hurtigt rettet op på det.

Apropos spænding, så er det spændende at se, hvor mange kendte figurer, der forekommer. Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg bliver nødt til at nævne deres geniale og meget simplificerede version af Wolverine fra X-Men. Du tager en mand og giver ham blyanter i hånden, frem for knivblade og tradaa! Hvor svært kan det være?

Fik jeg nævnt, at der var en masse action? Ellers nævner jeg det lige igen. BLAM! er fyldt med action, og jeg sad nærmest og tænkte: ”Wow, det der ER virkelig nutidens superhelte”, når de talentfulde parkourudøvere laver deres blærede stunts. Både med hinanden, solo såvel som med lamperne i loftet. Hvordan kom han pludselig derop? Fløj han?

Er du til superhelte, western, action og parkour, tror jeg absolut at denne forestilling vil vælte hele dit billede af, hvad en teaterforestilling også kan være. BLAM! skal opleves, ikke genfortælles, og den kan sagtens opleves flere gange.

Kristján Ingimarsson Company

Europa Copenhagen, Beddingen på Refshaleøen, Refshalevej 167, 1432 København K

Spilleperiode: 30. august–3. september 2018

Herefter på turné: Roskilde (Roskilde Teater) den 6. september 2018, Trommen (Bibliotekstorvet 1, Hørsholm) den 7 –8. september 2018

Set den 1. september 2018

Foto: Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://blamtheshow.com/tour

Medvirkende: Kristján Ingimarsson, Joen Højerslev, Didier Oberlé, Janus Elsig og Anders Skat

Instruktør: Kristján Ingimarsson og Simon Boberg

Idéer: Kristján Ingimarsson og Jesper Pedersen

Scenograf: Kristian Knudsen