Anmeldelse: Blind Hamlet, Teater Grob (gæstespil af Actors Touring Company)

Af Amalie Sloth de Fine Licht

Gå ind og se ’Blind Hamlet’, hvis du vil se et spændende teatereksperiment som måske/måske ikke kommer til at lykkes.

På den tomme scene bliver lagt en diktafon, og herfra strømmer stemmen af Nassim Soleimanpour, dramatikeren af den forestilling, som vi snart skal se… eller høre?

Igennem en diktafon får vi at vide, at den iranske dramatiker Nassim Soleimanpour er ved at miste synet, og at han derfor vil indtale sit stykke som et lydspor. Han fortæller, at han i sin sidste tid som seende vil læse Shakespeares Hamlet, som han aldrig har fået læst og snart aldrig vil kunne læse. Vi lytter til hans tanker om det at miste synet, om Hamlet, og om at disse optagelser på diktafonen en dag vil blive til en forestilling; den forestilling, som vi nu oplever.

1

Syv publikummer får dog ikke lov til kun at opleve denne forestilling, men bliver Nassim Soleimanpours skuespillere. Løbende bliver flere og flere modvillige publikummer hevet op fra tilskuerpladserne og op på scenen. En scenebestyrer sørger for øl og vand til de ængstelige mennesker, som igennem små lege, styret af Nassims stemme, bliver en del af forestillingen. ”Skuespillere er alligevel altid til besvær,” som Nassim Soleimanpour siger.

Efter endelig at have godtaget denne mærkelige situation med publikum på scenen, får vi at vide, at den sympatiske stemme vi nu længe har adlydt, blev kørt ned og døde for to måneder siden. Scenebestyreren fortæller os dog, at Nassim Soleimanpours ønske var, at tilskuerne på scenen skulle lege en sidste leg. Legen, bedre kendt som ’Varulv’, består i at bluffe, bedrage, myrde og forråde de andre spillere. Legen bliver spillet og forestillingen afsluttes ved afspilningen af et lydspor. Lydsporet er optaget ved en tidligere spillet ordleg imellem tilskuerne på scenen, og således bliver publikum selv medforfatter til den forestilling, de skulle ind og se.

’Blind Hamlet’ er en ukonventionel og ny form for forestilling, hvor billederne på scenen skabes i publikums hoveder i stedet for på scenegulvet. Temaer fra Shakespeares Hamlet gennemsyrer forestillingen – magtspil, løgne, bedrag. Publikum kan intet se og adlyder, som den blinde Hamlet, en stemme fra det hinsides. Men hvad er sandhed, og hvad er løgn? Er stemmen i diktafonen overhovedet Nassim Soleimanpours? Nassim Soleimanpour lever i hvert fald i bedste velgående og er ikke blind.

Den iranske dramatiker Nassim Soleimanpour vender op og ned på, hvad en forestilling kan være og ikke være, og hans største konventionsbrud er at trække publikum op på scenen. Et meget voldsomt træk, som tager enkeltpersoner som gidsler i et spil, som de ikke har indvilliget i at spille. Der opstod derfor heller intet interessant sammenspil imellem de modvillige ”skuespillere”, og forestillingen efterlod et halvfærdigt indtryk.

Ideen om en stemme, som skaber en sandhed og måske en hel forestilling i tilskuerens hoved er meget interessant, men det poetiske værk som Nassim Soleimanpour øjensynligt havde forestillet sig, at ’Blind Hamlet’ skulle blive, blev ikke realiseret den aften, hvor jeg sad på tilskuerrækkerne.

Se en trailer for forestillingen på https://www.youtube.com/watch?t=10&v=xeU6FxwIByU

Actors Touring Company

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spiller også d. 16. juni 2015 under CPH STAGE

Set den: 15. juni 2015
Foto: PR-foto, CPH STAGE

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.grob.dk/forestillinger.asp?page=1&id=1307

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Overgang, Husets Teater (Teater Rio Rose)

Af Jonathan Stahlschmidt   ”Så gammel er jeg vel heller ikke …” “Nej, nej. ...

Anmeldelse: Rusturen, Edison (C:NTACT)

Af Christian Skovgaard Hansen   De fleste, der går eller har gået på en ...

Anmeldelse: Min far og Vrede Mand, ZeBU

Af Jonathan Stahlschmidt, gæsteanmelder   Mange teatre har nok før i tiden forsøgt at ...

Anmeldelse: Dans2Go, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier   Den Kongelige Ballet byder publikum velkommen til det tilbagevendende koncept ...

Anmeldelse, Panda Affæren, Teater Grob

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen To danskere laver big business med en kinesisk medicinalvirksomhed, og ...

Anmeldelse: DANNER – en grevinde af folket, Det Flydende Teater

Af Anja E. H. Poulsen Fortryllet af Furesøens smukke omgivelser med grønne bakker, Mølleåens ...