Anmeldelse: Boys Don’t Cry, Aveny-T (gæstespil af Mungo Park og Eventministeriet, Det Kongelige Teater)

Anmeldelse: Boys Don’t Cry, Aveny-T (gæstespil af Mungo Park og Eventministeriet, Det Kongelige Teater)

Af Jonas Gudmand

’Boys Don’t Cry’ er ubarmhjertig, når den skildrer historien om Brandon, der er transkønnet og biologisk set er et hunkøn. Det er en skildring af en rå virkelighed, hvor der bliver vist sex og andre stærke situationer på scenen, som læner sig så tæt op ad virkeligheden som muligt.

Det er for dig, der er lidt træt af al for mange teatertricks og savner en forestilling, der forsøger at lægge sig tæt på, hvordan en given situation ville se ud i virkeligheden. Her finder du en stærk og rørende kærlighedshistorie, der her handler om, hvordan du er som menneske og ikke hvilken krop du har. Hovedpersonens seksuelle identitetsproblemer vil helt sikkert ramme dig, uanset hvilken seksualitet du har.

Mon ikke vi alle sammen har haft en identitetskrise på et eller andet tidspunkt i vores liv. Her i forestillingen bliver ens egne problemer eller tidligere problemer for alvor sat i perspektiv.

1

Historien om Brandon er baseret på virkelige hændelser, hvilket for mig gør det endnu mere mavepirrende, når jeg ser, hvilke glædelige og smertelige øjeblikke, han skal igennem.

Vi ser, hvordan Brandon indleder et forhold med en pige i starten af stykket, der dog ender med at gå galt. Senere møder Brandon en anden pige, der ender med at blive omdrejningspunktet i en stor kærlighedsaffære, der indeholder en farvestrålende ubetinget kærlighed, der bliver springbræt til en mørk historie.

Christine Albeck Børge leverer en af de bedste skuespillerpræstationer, jeg nogensinde har set. Der er en naturlighed og ægthed over hendes karakter, der går lige i hjertet på mig, fordi hun bare er Brandon frem for at spille Brandon. At se Brandons øjne i den allerførste scene er så stærkt.

Forestillingen er lavet på kun 11 prøvedage, hvilket har gjort forestillingen godt og skidt. Det er godt, da det giver et meget råt udtryk, jeg ikke kan undgå at blive grebet af, når der er noget på spil i scenerne. Men der er også sekvenser, som bliver for lange – f.eks. deres karaoke-scene (selv om den rummer noget autentisk over sig, fordi scenen tør tage sig tid).

Det fungerer ikke optimalt, at forestillingen er lidt for langsom til rigtigt at komme i gang. Det, der generer mit teaterhjerte, i denne ellers fantastiske forestilling, er, at der i starten er nogle lidt for karikerede kvindelige karakterer, som Brandon møder. Det bliver for kækt og karikeret i en historie, der fortjener lige så meget ægthed og ærlighed som karakteren Brandon.

Men altså, forestillingen rammer mig helt pladask i mit hjerte, når vi i slutningen ser kærligheden mellem Brandon og hans kæreste. Det bliver for komplekst at fortælle om deres forhold her. Det skal opleves.

Her viser det sig, at kærligheden er større end alt andet. Den sætning er hørt før, men ’Boys Don’t Cry’ har en scene til at virkeliggøre den ellers klichefyldte sætning. Det er det smukkeste øjeblik, jeg endnu har set i en forestilling. Den ramte mig i mit hjertechakra.

Jeg kan varmt anbefale at se denne mageløse forestilling. Det er i øvrigt det største 4-tal, jeg endnu har givet.

‘Boys Don’t Cry’ viser hvad sand og ægte kærlighed kan være.

Mungo Park og Eventministeriet, Det Kongelige Teater

Aveny-T, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C

Spiller næste gang d. 21. november 2015 i Skuespilhuset. Den vil spille igen på Mungo Park i Allerød på nogle endnu ikke kendte datoer. 

Set den 14. juni 2015

Foto: mungopark.dk og Natascha Thiara Rydvald

Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.mungopark.dk/boys-dont-cry-cph-stage-aveny-t.html

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *