Anmeldelse: Bloody Mary #4, Moribund

Af Jonas Gudmand

(Ratingen er 0 ud af 6).

Bloody Mary er for dig, der kan lide at bryde grænserne for, hvordan scenekunst kan blive lavet. Hvorfor bruge en scene, når man kan bruge sit barndomshjem? Ja, det er det, der sker her.

Titlen på forestillingen er meget fint ændret lidt, når man møder op til forestillingen og ser i programmet. Her er det ændret til ”Bloody Mary  #4 grethe d. 1”. Altså Margrethe d. 1. Publikum bliver vidner til en fortælling, der tager udgangspunkt i et barndomshjem krydret med en historisk dimension om tiden, hvor Danmark var en del af Kalmarunionen.

Det har været lidt af en syret oplevelse at se forestillingen ”Bloody Mary #4”. Først tager jeg til Snekkersten station, hvor os, der har mødt op, bliver ført 1,5 km til et parcelhus. Så har jeg også været på turisttur i Snekkersten – hvem skulle tro, at man lige skulle opleve det? Så bliver jeg ført ind i parcelhuset, der er Sara Hammings barndomshjem. Det er samtidigt hende, der har stået for iscenesættelsen og er hovedperformeren.

Vi bliver ført ind i stuen af Sara Hamming, hvor vi bl.a. skal have en quiz om farver. Hun fortæller også om, at hun sendte et brev til Dronning Margrethe d. 2 på hendes 50 års-fødselsdag, og det brev skal vi høre lidt fra.  Sara fortæller, inden hun læser brevet op, at hun vil gøre det med den stemme, som hun forestiller sig brevet er skrevet i dengang, da hun var 10 år. Og så læser hun op på fuldstændig samme måde, hun ellers taler. Det er underligt.

Hun får hjælp af tre svenske performere. Vi skal bl.a. med dem ind i børneværelset med meget lidt plads og se dem lege, hvor de ”som børn” leger som nogle historiske skikkelser. Vi får alle et løg eller en rødbede at holde, som vi til sidst skal ligge på et fad. Det giver ingen mening.

Jeg kunne også nævne andet, der skete. Men fællesnævneren for det hele er, at jeg synes det er mærkværdigt. Hvad det hele dog skal til for? Jeg føler mig desorienteret og blank. Jeg fatter det tydeligvis ikke.

Der ligger sandsynligvis nogle stærke og dybe overvejelser bag ”Bloody Mary #4” om, at man vil prøve at føre sig selv og publikum tilbage til sin barndom for at genopdage den. Når alt slår fejl i ens liv, så ville da det være godt at kunne finde sin uskyld og tryghed tilbage fra barndommens gade. Og jeg tror, at publikum skal forstå, at det er ulideligt, at det ikke kan lade sig gøre.

Men jeg kan simpelthen ikke tage det seriøst, når Sara Hamming til sidst slutter af med at fortælle noget i retning af, at dette så var hendes historie. Jamen hallo, jeg føler slet ikke, at jeg har fået noget særligt af vide.  Jeg er frustreret som publikum, fordi jeg ikke er i nærheden af at føle eller mærke noget interessant af det, som jeg får fra omgivelserne. Men det var da sjovt at begive mig rundt i huset, fordi det bryder formen på, hvordan scenekunst kan laves.

Forestillingen slutter af med en minikoncert af bandet ”Selvhenter” i teenageværelset. Musikken er noget rigtig hardcore raballermusik. Det var befriende at høre denne larmende musik for det brød ligesom med et eller andet.

Lige så larmende musikken var, lige så tom gik jeg desværre hjem. Det er derfor, at jeg kun giver 0 ud af 6.

I dag kan jeg ikke lade være med at tænke på, at hvis det hele bare har været en performancejoke, så er det bestemt nået i mål.

P.S.

Forestillingen er blevet til i et samarbejde med Helsingør Teater og er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik og Den Ingwersenske Fond. Så der er nogle, der kan se noget godt i denne forestilling.

Spillested: Fr. Leyels Vej 11, 3070 Snekkersten

Spilledage: 16., 17., 18., 23., 24. og 25. april 2015 – alle dage kl. 19.30

Spilledato: 16. april 2015

Fotos: www.moribund.dk og Jonas Gudmand

Har du lyst til en billet eller se nærmere på forestillingen så gå ind på teatrets officielle side: http://www.helsingor-teater.dk/bloody-mary-4/

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod