Anmeldelse: Brøgger, Revolver på Republique

Af Emma Brink Laursen

Kusseaftryk, knælange lakstøvler og ”Eros” bøjet i hotpink neon. Lyder det afskrækkende for nogen, så læs videre. For denne forestilling fortjener opmærksomhed. Og jo, det er en forestilling, som på mange måder er ”in-your-face”, men det er ikke lakstøvlernes skyld! Og Brøgger er ikke tilnærmelsesvis så afskrækkende, som den er livsbekræftende! 

Det er kunstner, skuespiller og komponist Jeanett Albeck, kendt fra kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der er dykket ned i Suzanne Brøggers tekster. Hun har fortolket hendes ord og givet dem nyt liv i form af en sprudlende musikalsk forestilling, som flyder over til alle sider med saft og kraft og længsel efter livet! 

Det er ikke fortællingen om Brøggers liv. Det er snarere fortællingen om Kvinden. Kvindens styrke – og smerte. Det er fortællingen om at vokse ind i rollen som kvinde – med alle de unaturligheder, som der dertil hører. Det er fortællingen om at være mor, datter, kæreste, elskerinde. Om lidenskaber og lyster, der hverken kan eller vil holde sig inden for de rammer, der er bygget op om kvinderollen.

”Jeg vil ha’ det hele!” proklamerer Albeck, som er rammet ind, så vi betragter hende gennem en firkantet glasplade. Og der bliver hun naturligvis ikke! For forestillingens hovedperson vil have det hele. Aldrig nippe til noget! I modsætning til os i publikumsæderne, hensunket i en magelig konformitet. Hvornår har vi egentlig sidst fulgt vores længsler? Albeck går helt tæt på os. Der er så mange ting, der binder os. Ikke en skid, er svaret fra scenen. Det er en illusion. En undskyldning for ikke at leve sit bedste liv. Forestillingens hovedperson tør satse hele butikken og udtrykker sig vidunderligt klart: ”Det, der løfter mig op, det slikker jeg på! Det, der trykker mig ned, det skider jeg på!”

Det er et tomt, hvidt scenerum, som Albeck indtager, men det bliver der lavet om på i løbet af forestillingen. Scenografien skabes undervejs, med kusseaftryk, hårmalerier og efterladte kostumer og rekvisitter. Alle disse genstande udgør til sidst en udstilling – om livet og lidenskaben og seksualiteten – og vi inviteres indenfor.

Albeck går til både mikrofon, guitar, klaver og harmonika med et vidunderligt temperament og en musikalsk overlegenhed, og hun skaber et lydunivers, som strækker sig vidt. Fra en blid skrøbelighed til en pulserende vildskab. Der bliver ikke lagt nogen fingre imellem i skildringen af den selvoptagede, selvmedlidende og suicidale mor, der leger missekat over for hunden (stedfaren) og har nok i det. ”Min mor, hun var ikke ligesom alle andre mødre. På en måde var hun slet ikke mor!” synger Albeck igen og igen og bliver mere og mere indædt, og man fristes næsten til at synge med.

Allerstærkest stod dog beskrivelsen af den massevoldtægt, som Suzanne Brøgger blev udsat for under en rejse til Usbekistan. En fortælling i ni akter – om magtesløshed, chok, raseri og skyldfølelsen – der gjorde det svært at trække vejret. Der er mange ting, man som kvinde ikke må, hvis man vil være fri for at blive voldtaget, og Albeck insisterer på at tage os med, punkt for punkt, i en guide, om man vil, taget fra Brøggers debut ”Fri os fra kærligheden” fra 1973. ”Punkt 1: Du skal ikke rejse alene”, og derfra bevæger vi os længere og længere ned, indtil vi når det sorteste dyb, hvor fortællingens morale er umulig at få øje på. Faktisk er der ingen. Og jo, det er stadig lige så forpulet aktuelt, som det var, da essayet blev udgivet!

Selv kan jeg ikke prale af noget indgående kendskab til Suzanne Brøggers forfatterskab og med det, vil jeg sige to ting. Ét, det er slet ikke nogen forudsætning for at slå vejen forbi Revolver på Republique. De udvalgte tekster udgør et hele i sig selv, og kredser nærmere om kvinden, end om Brøgger som person og kunstner. To, det vil der blive lavet om på! Jeanette Albeck og holdet bag scenen har skabt en forestilling, der minder os om, at menneskeracen er fuld af lidenskab, og de har givet mig en ustyrlig lyst til at kaste mig over Suzanne Brøggers forfatterskab.

Revolver på Republique, Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø

Spilleperiode: 5. september-27. oktober 2019

Set den 11. september 2019

Fotos: Sara Galbiati

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Jeanett Albeck

Instruktion: Liv Helm

Tekst: Suzanne Brøgger

Komponist, sangtekster og musikalsk produktion: Jeanett Albeck

Tekstbearbejdelse: Sanna Albjørk, Liv Helm og Jeanett Albeck

Scenografi og kostumedesign: Freya Sif Hestnes

Dramaturg: Sanna Albjørk

Lyddesign: Anders Munch Amdisen

Lysdesign: Christoffer Gulløv

Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Tribadernes nat, Grønnegårds Teatret

Af Christian Skovgaard Hansen Odd Fellow Palæets Have danner også i år rammen om ...

Anmeldelse: Apokalypse, Teater Momentum

Af Naja Matzen Hvordan ser verdens undergang ud? Det spørgsmål kan man lige nu ...

Anmeldelse: Klima Skrima!, Dramafronten

Af Line Weien Hoffmann Klima Skrima! Er en samling af fire korte stykker, der ...

Anmeldelse: Don’t Touch Nefertiti, Crazy Christmas Cabaret, London Toast Theatre

Af Jonas Gudmand   Kærligheden strømmer nedover publikum, da Vivienne McKee byder publikum velkommen ...

Anmeldelse: Øjnevidneberetninger, Koldinghus (Mungo Park Kolding)

Af Anne Lottrup Sørensen   ”Det var en kold og stormfuld nat” synger Kenneth ...

Anmeldelse: Metamorfoser, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Det Kongelige Teater genopsætter i denne sæson forestillingen ’Metamorfoser’ ...