Anmeldelse: Champions & Mass Effect, Bora Bora (Himherandit Productions og Bora Bora)

Af Anne Sophie Parsons

Udholdenhed, robusthed og overskridelse af egne grænser – ikke blot fysisk, men psykisk, er grundessensen i koreograf, performancekunstner og iscenesætter Andreas Constantinous to nye forestillinger Champions og Mass Effect. Igennem udforskningen af, hvad sindet og kroppen kan udstå af udfordringer, bliver publikum hevet igennem en psykologisk slagsmark til fælles fysisk udmattelse i en gruppeperformance i udfordringens tegn til standhaftig effekt.

Performer Andreas Constantinou træder stille ind på scenen; han forklarer, at den følgende forestilling består af lydfiler fra ham selv i dialog med sine forældre og sin psykolog. Ordene falder neutralt og opsummerende, før han med rolige hænder først trækker sine sokker af. Dernæst metodisk knapper han sin skjorte op. Bukser og undertøj følger, før han står nøgen i rummet. Han sætter sig i en cognac-farvede lænestol og trækker vejret dybt og meditativt.

Hvad der følger er en forestilling med video, lyd, installation og performance, som organisk bindes sammen til at portrættere det psykologiske minefelt, det kan være, at vokse op i en familie, som ikke accepterer ens homoseksualitet.

Scenografien er minimalistisk; en dagligstues indretning med retro-TV, grammofon og radio og en lænestol udgør inventaret. På gulvet ligger et cirkelformet tæppe, der gengiver en wrestlingsrings distinkte farver. Præcis placeringen af det visuelt iøjenfaldende tæppe bliver spørgsmålet omkring en indre mental kamp med dæmoner fra barndommen fremhævet indenfor de tilsyneladende idylliske fire vægge af hjemmets rammer.

Fra “Champions”

Igennem en vekselvirkning af dialogbidder fra udmattende samtaler og videoprojektioner af to mænd, der brydes i en ring, bliver forestillingen Champions fokus på psykologisk, fysisk vold og overmandelse understreget på en underspillet måde af  video-, lys- og lyddesign af Christoffer Brekne, samt installation design af Jeppe Cohrt. Familieudsagn og kropslig kamp sammensmeltes til ét hele. Fra TV’et kommer faderens sårende kommentarer om sin søns præference for ikke at lege med drengelegetøj som barn. På grammofonen hakker moderens forklarende ytringer om sin mands handlinger og igennem radioens kratten, kan høres terapisamtaler imellem Andreas Constantionou selv og psykolog Kristine Graugaard.

Brydning med problematisk minder materialiseres til fysiske størrelser i Champions; den projicerede video af to kæmpende mandekroppe, som i tæt omfavnelse forsøger at udviske skellet mellem stridighed og intim erotisk kontakt, vælter sig igennem forskellige baggrundsscenarier fra wrestlingring til f.eks. blomstermark og understreger derved den engelske titels leg med at være mester: Der kan ikke være vindere i traumernes regi.

Hvor Champions arbejder med et introspektivt ensomt syn på det psykologiske landskabs slåskampe – hvor publikum får lov til at komme med helt ind under den blottede hud – er den efterfølgende forestilling Mass Effect i dobbeltprogrammet fokuseret på, hvorledes forskelle udviskes i én samlet fælles indsats.

Vi forlader salen, og efter pausen vender publikum tilbage til et sceneskift, der tydeligt peger imod en anden stemning; en gruppe af syv  personer står med ryggen til os foran et hvidt gulv, alle iført sort-hvidt træningstøj. Med charmerende smil og en synkroniseret vuggen fra side til side, optrappes dansernes udskejelser til imponerende kraftpræstationer – Mass Effect skruer stille og roligt op for tempoet igennem forestillingens forløb af fysiske udøvelser, for tilsidst at ende i en svedglinsende kulmination, hvor både publikum og performere er overvældet over de voldsomme bevægelser og den sammensmeltede energiudladning, som dedikeres til perfomancen.  

Taktfaste, pivende stød fra sneakers, opråb af tal og vokaliserede lyde er alt som kommer fra danserne. Det er i gruppens synergi, koreograferede bevægelser, som én flydende enhed og efterstræbelsen efter udmattelsens tinde, hvor performerne Aris Papadoupoulos, Aline Sánchez, Kim Amankwaa, Björn Vårsjö, Théo Marion-Wuillemin, Paola Drera og Elise Ludinar alle skubber sig selv til det yderste til imponerende effekt. Med en stor gruppe statister, der støtter op i den afsluttende del af forestillingen med dansende skygger på det ophængte stoflærred, understreger Mass Effect præcis sit fokus på kraften af (menneske)massens samlede formåen og overskridelsen af jeg’et.

Fra “Mass Effects”

Mass Effects overbevisende og medrivende styrke som forestilling er præcis i den fysiske reaktion fra ikke kun performerne, men også fra publikum; når danserne tager små pauser – hvor det virker som naturlige sceneskift – kunne man blandt tilskuerne kropsligt fornemme, at publikum også tog et dybt åndedrag i fællesskab ved fremvisningen af den glinsende sved, de spændte muskler – hvis ikke i sympati, så i ren indlevelse af hvad der udfoldede sig foran deres øjne.

Forestilingerne Champions og Mass Effect borer ned i tankerne omkring den mentale og den fysiske formåen og hvad disse består i, hver på sin måde. I forestillingernes kontrastfyldte opsætning – fra lavmælt mental indadskuelse fra et individs synspunkt til eksplosiv dansedynamik i et fællesskab – er det spørgsmålene omkring hvad udmattelse, udholdenhed, styrke og overgivelse er, som rumsterer i det dramatiske DNA. Den pointerede sammensætning er værd at opleve, for alle som interesserer sig for hvad kroppes formåen og ageren, modstridende det normative, kan opnå i et iscenesat ydtryk. Dobbeltprogrammet spiller kun kort tid på Bora Bora – så skynd dig!

Himherandit Productions og Bora Bora

Bora Bora, Valdemarsgade 18000 Aarhus C

Spilleperiode: 4.-7.februar 2020

Set den 4. februar 2020

Fotos: Christoffer Brekne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

og

Champions:

Kunstnerisk koncept, Koreografi og Instruktion: Andreas Constantinou

Samarbejdende instruktør: Dagmara Bilon

Videodesigner og Lys- og Lyddesign: Christoffer Brekne

Installation Design, Lys- og Lyddesign: Jeppe Cohrt

Psykolog/Dramaturg: Kristine Graugaard

Dramaturg: Jeppe Hemdorff Nissen

Wrestling Træner: Mikkel Wind

Performer: Andreas Constantinou

Performer: Aris Papadoupoulos

Kunstnerisk Assistent: Rita Maria Farias Munoz

Kreativ Producer: Kirstine Marie Bauning

Varighed: Ca. 45 minutter

Mass & Effect:

Kunstnerisk koncept, Koreografi og Instruktion: Andreas Constantinou

Samarbejdende kunstner: Aris Papadoupoulos

Lys- og Lyddesign: Jeppe Cohrt

Performere: Aris Papadoupoulos, Aline Sánchez, Kim Amankwaa, Björn Vårsjö, Théo Marion-Wuillemin, Paola Drera og Elise Ludinar

Statister: Signe Wriedt Jakobsen, Laura Schou Abildgren, Henrik Viking Hansen, Oriana Vigl, Kathrine, Moryl Kristiansen, Guillermo Landalde, Brandon Tingley, Kenth M. Rose, Lasse Eldov, Gitta Catalina Møller og Ida Marie Haslev

Kunstnerisk Assistent og Performer: Rita Maria Farias Munoz

Kreativ Producer: Kirstine Marie Bauning

Varighed: Ca. 45 minutter

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (1)

  • Karolin

    Thank you for the review, love the work of Andreas.

    How much nudity in Mass Effect?

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Jeppe på Bjerget, Grønnegårds Teatret

Af Jonas Gudmand   Min krop sitrer stilfærdigt af spænding, fordi jeg endelig skal ...

Anmeldelse, Den dag en raket…, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm   På Aalborg Teaters Lille Scene slutter sæsonen af med stykket ...

Anmeldelse: Det der er tilbage, GLiMT

Af Rose Himmelstrup Hansen   Sorg er en af de svære størrelser at arbejde ...

Anmeldelse: Det mørke net, Det Kongelige Teater

Af Amalie Sloth de Fine Licht, gæsteanmelder Er du på jagt efter underholdning og ...