Anmeldelse: Chroniques, Østre Gasværk Teater (Peeping Tom (København Danser))
Af Minna Højholt
Det prisbelønnede belgiske danseteaterkompagni Peeping Tom besøger igen i år Østre Gasværk Teater i anledning af København Danser. Denne gang præsenterer kompagniet en mørk og mareridtsagtig – men samtidig underfundig og nysgerrig – dans med dødeligheden i et surrealt og mystisk univers.
En kopimaskine falder ned fra loftet, og en gruppe munkelignende skikkelser iført bredskyggede hatte, der også ligner bækkener eller skjolde, forsamler sig. Som forestillingen skrider frem vender både munkene og kopimaskinen kortvarigt tilbage, men ellers bevæger Chroniques sig gennem en række scener tilsyneladende uden nærmere sammenhæng end den undersøgende optagethed af at dø.

Forestillingen er på én gang filmisk, narrativ og klar i sit sprog og samtidig gådefuld og uforståelig. Scenerne taler ind i gamle myter og fortællinger med visuelle referencer og en generel fornemmelse af noget okkult og ”ur-agtigt”. Fortid, nutid og fremtid blandes sammen i et drømmeagtigt univers, hvilket også tydeliggøres i de gennemførte kostumer, der spænder fra middelalderlige brynjehætter til 50’er jakkesæt.
Amber Vandenhoecks scenografi præsenterer os for et dragende og dystert univers mellem natur og kultur, hvor store stenblokke ligger rundt om antenner, trappestiger og hvad der ligner enderne af en udluftningskanal. Bag dem tårner gråmalede kulisser sig op, der indimellem åbner sig for at afsløre endnu et gigantisk bagtæppe med en hel verden dekoreret på sig, og man får følelsen af at blive suget ind i et gammelt maleri.

På gulvet står skitser og lærreder, og kunstnerisk skabelse bliver et tilbagevendende motiv med dryppende maling og stenhuggeri – hvor det hele tiden virker som om, at materien har mindst ligeså meget agens som mennesket. Såvel de mange sten som en pistol og en afhugget hånd animeres, så de forekommer fuldkomment autonome og uforudsigelige i interaktionen med danserne. Dette tages til yderste konsekvens nær slutningen, hvor primitive robotter ufortrødent spreder maling ud over gulvet, uanset hvad menneskene gør for at styre eller standse dem.
De fem virtuose dansere (Simon Bus, Seungwoo Park, Charlie Skuy, Boston Gallacher og Balder Hansen) springer, sitrer og vrider sig som besatte i en legesyg udforskning af død, skabelse og forfald. Det er utroligt, hvad de kan med deres kroppe, og sammen med Raphaëlle Latinis storladne lyddesign og den opfindsomme brug af rekvisitter skabes god gammeldags teatermagi. Forestillingen er generelt meget teatral og udtryksfuld, på en måde der dog også grænser lidt op til det distancerede.

Jeg savnede i hvert fald en eller anden form for følelsesmæssig forbindelse, særligt da den gentagne leg med dødeligheden begyndte at miste betydning, jo mere danserne dræbte hinanden for bare at rejse sig op igen. Generelt blev forestillingen for mit temperament af og til lidt gentagende, og dens udforskning af dødelighedens forskellige former føltes en anelse uvedkommende. Der er ingen tvivl om, at Gabriela Carizzos koreografi arbejder med utroligt spændende og udtryksfulde måder at bruge kroppen på, og at værket grundlæggende har en velfungerende form, dog uden at jeg helt kunne mærke, hvad det ville mig – ud over at lege og imponere.

Indimellem bliver der gjort brug af dialog på forskellige sprog som en komisk effekt, jeg i nogle scener snarere oplevede som distraherende. Derudover var der noget befriende over forestillingens kontrapunktiske brug af humor, og værket bar generelt præg af en skøn finurlighed og fantasi. Der skabes enormt interessante billeder, hvor dansernes kroppe, scenografien og Bram Geldhofs dramatiske og stemningsfulde lysdesign går op i en højere enhed. Som jeg oplevede forestillingen, virkede det som om dens fokus var på billeder snarere end betydninger, men der leverede den til gengæld også.
Alt i alt var Chroniques en dragende og imponerende oplevelse, der viste et spændende udsnit af dansens utrolige udtrykspotentialer og ikke mindst Peeping Toms tekniske overlegenhed, store idérigdom og gennemførte stil.
Peeping Tom (København Danser)
Østre Gasværk Teater, Morten Grunwalds Plads 1, 2100 København Ø
Spilleperiode: 21.-23. maj 2026
Set den 22. maj 2026
Fotos: Camille Leprince
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Simon Bus, Seungwoo Park, Charlie Skuy, Boston Gallacher og Balder Hansen
Koreograf: Gabriela Carizzo
Lyddesigner og mediscenesætter: Raphaëlle Latini
Scenograf: Amber Vandenhoeck
Lysdesigner: Bram Geldhof
Kostumedesignere: Jana Roos, Yi-Chun Liu og Boston Gallacher
Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod


