Anmeldelse: Den første sten, Teatret Svalegangen (Teatret Møllen)

Anmeldelse: Den første sten, Teatret Svalegangen (Teatret Møllen)

Af Anne Sophie Parsons

Krigen i Afghanistan har umiskendeligt resulteret i massive dødsfald og menneskelige tragedier, siden danske tropper har været tilstede i landet fra 2001. Igennem Teatret Møllens opsætning af forfatter Carsten Jensens roman Den første sten (2015), skildres den sammentømrede soldatergruppe, 3. deling fra det danske forsvar, i deres tid i Helmand-provinsen og i deres formålsløse kamp mod Taleban; det er dualiteternes modsætninger der fylder i teaterstykket, når venskaber opstår og forræderi smadrer liv til ukendelighed i samme åndedrag.

Opsætningen af romanen Den første sten er barske løjer. Igennem et mindre karakter-ensemble, bestående af bl.a. meningsleder og sprogofficer Schrøder, Ove Steffensen, øverstkommanderende med solide rødder i dansk demokrati og Hannah, den eneste kvindelige udstationerede i gruppen, bevæger handlingen sig igennem krigens umenneskelige handlinger – og lige så vigtigt, hvad disse gør ved et menneske. I anden akt introduceres publikum endvidere for Khaiber, en dansk efterretningsagent med afghanske rødder, der er på mission i forhold til at lokalisere 3. deling – med tragiske konsekvenser. Forestillingen tager tilskuerne igennem tre enakter, som behandler ansvar og afmagt i krigens rammesætning og hvor egentlige skurke og helte er udviskede i det stort anlagte politiske spil, som er krigsførelse.  

At sætte et drama op omkring Afghanistan-krigens forbrydelser kan synes dateret, set i lyset af, at Carsten Jensens udgivelse har syv år på bagen, men med desværre nye konflikter i den givende tid, har vist, at essensen af forestillingens skildring af uhyrligheder er skræmmende nærværende og aktuelle:

Teksten af Brian Wind-Hansen har skåret ind til benet, udvalgt og gennemarbejdet de passager, som viser krigen i sine mest ubarmhjertige skildringer og de psykiske konsekvenser til virkningsfuld effekt. Instruktion af Rasmus Ask har holdt sig til et lineært handlingsforløb, der forholder sig tro imod den oprindelige fiktionelle tekst, mens scenografi af Laura Rasmussen er nøgent og råt med store projektorlamper og beskidte feltmadrasser, der harmonerer direkte synergisk med narrativets hårde følelsesmæssige beskrivelser af soldaternes psykiske og kropsligt forfald.

Lysdesign af Súni Joensen fremhæver det katastrofeagtige mareridtsunivers, som soldaterne befinder sig i og understøttes af Johannes Smeds lyddesign, der ikke centrerer sig omkring et musikalske tapet, som sådan, men skaber underspillede momenter, der ligger som en faretruende strøm i løbet af handlingen.

Et virkningsfuldt tag på historien, har været i kraft af at have et fuldt kvindeligt skuespiller-ensemble på scenen, der agerer de forskellige roller. Ved at vende det kønslige aspekt på hovedet, skabes der et pointeret indbygget blik på hvorledes krig også er et kønnet overgreb på mennesker. I rollen som den rationelle Ove Steffensen er Maja Juhlin præcis i sin afbildning af en mand, der kæmper mod en verden, der falder sammen omkring ham, samt giver krop til de andre karakterer Michael, Lasse, Nikolaj, Lars, Thorkild og Gustav, mens Connie Tronbjerg er en observerende og frygtløs Khaiber, der tager til krigszonen for at lokalisere de overlevende danske soldater. Emma Silja Sångren er bl.a. antagonisten Schrøder, der ikke står tilbage fra at dræbe alle, der står i sin vej, mens Sara Line Møller Olsen Halim båder præsterer som Schrøders kolde tolk og den abelignende Mr. Timothy i en ren kropslig performance.

Iza Mortag Freund indtager rollerne som bl.a. den bryske Irak-Robert, Khaibers chef og den tilbageholdende soldaterkarakter kaldet Bipersonen og Anne Blomsgård agerer den eneste kvindelige soldat i stykket, Hannah, med indlevende fokus. Durita Dahl Andreasen er den bekymrede Roshaan og Feltpræsten, som forsøger at holde den danske delegation sammen følelsesmæssigt i et mareridtsscenarie. De vekslende karakterer præsenteres på indlevende vis, og er aspektet, hvor ensemblets sammensætning performativt skinner igennem.

Teatret Møllens fortolkning af romanen Den første sten er en længere opsætning, som potentielt kunne have nydt af et par redigeringsmomenter i løbet af handlingens længde. Men derudover står forestillingen stærkt i forhold til at kaste et dramatisk blik på krigens væsen og hvor meget man mister sig selv i de politiske og korrupte tilstande, der tillader grænseoverskridende uhyrligheder imod menneskeheden. Som den bibelske titel har som sit omdrejningspunkt, skal den uden skyld, kaste den første sten – og specifikt i krigens optik, er dette et uløseligt og problematisk felt, som understøttes igennem fortællingens tab.

Teatret Møllen

Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 15.-19. marts 2022

Spiller på Teatret Møllen den 12. marts og 22.-26. marts og på Teater V i Valby i perioden 30. marts – 10. april 2022

Set den 15. marts 2022

Fotos: Søren Hasselgaard Skaanning

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.svalegangen.dk/events/gaesteforestillinger/2021-2022/den-foerste-sten/

og

https://www.teatretmoellen.dk/forestillinger/den-foerste-sten/

Medvirkende: Connie Tronbjerg, Sara Line Møller Olsen, Maja Juhlin, Iza Mortag Freund, Anne Blomsgård, Durita Dahl Andreasen og Emma Silja Sångren   

Tekst: Brian Wind-Hansen baseret på Carsten Jensens roman

Instruktion: Rasmus Ask

Scenografi: Laura Rasmussen

Lysdesign: Michael Breiner

Lyddesign: Johannes Smed

Varighed: Ca. 3 timer og 50 minutter inkl. to pauser

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *