Anmeldelse: Det fortrolige rum, Teatret Svalegangen (Off Off/Productions)
Af Anne Sophie Parsons
Offentlighedsloven er måske ikke den mest velkendte lov, som udgør det retslige fundament i Danmark, men ikke desto mindre har den indflydelse på transparens og demokratisk indflydelse i forhold til verserende sager og beslutningsgrundlag – herunder især § 24, som en snedig hæmsko I Teatret Svalegangens co-produktion med Off/Off Produktion, Det fortrolige rum, serveres en svimlende tour de force igennem denne specifikke lovs indvirkninger på ministres agens og magt igennem hårde fakta og et fremtidsscenarie, der med ironisk distance viser et nærmest 1984-univers af proportioner.
Forestillingen følger journalisten Frank Lewendowsky i et fremtidigt dystopisk Danmark anno 2068. Kinder-æg og Lego-koncernen har måttet lade livet grundet skadelige stoffer i materialerne, og den nye virus, Medusa, raser blandt befolkning. For at gøre tingene endnu mere mærkværdige, er Mette Frederiksen stadig statsminister, selvom ingen har set hende i 30 år. Da Frank får øjnene op for offentlighedsloven, finder han snart ud af, at han må begive sig igennem en labyrint af umulige krumspring, for at komme bagom paragrafferne, og her blotlægge en stor konspiration, der vil ændre Danmarks nedtrykte tilstand…
Idé og instruktion af Ina-Miriam Rosenbaum skildrer et dystert fremtidsdyk, hvor virus og mistro til staten gør sig gældende, som bringes til live af Kristian Halken. Manuskriptet er i det store hele litterært klar i spyttet, med en eller to måske misplacerede jokes, som ikke helt letter fra reden.
Scenografi og videodesign af Signe Krogh fungerer godt i forhold til forestillingens simple set-up, med en container-lignende futuristisk lejlighed; en roomba tager sig af støvsugningen, mens akvariet blinker rødt med bip-lyd, når der skal fodres, i en optimeret fremtid, hvor teknologien vægter endnu mere tungt i menneskets dagligdag.
Lysdesign af Henrik Sloth er med til at skabe stemningsskift ubemærket, mens lyddesign af Anton Bast ubesværet supplerer positivt. I selvisolationens boble, er det Skype-videoopkald, der udgør den interaktive skærm til omverden i lejligheden. Fra Franks velmenende, men sniksnakkende forældre, samt eks-konen Elisabeth, chefen på Dan/Nyt og den gamle ven, Volvo, der ulovligt opdrætter mink har filmklipper Nils Aasholm formået at skabe et virkelighedstro format i samarbejde med Jens Hansens videoteknik, der gengiver de (desværre) genkendelige corona-onlinemøder, som vi alle har været igennem over de seneste to år.
Castet på scenen består i sin enkelthed af Anders Budde Christensen i rollen som den fandenivoldske journalist Frank; Christensen rammer sømmet på hovedet med sin kropslige fremstilling af en mand, der har fået nok af tingenes tilstand – selve karakteren Frank er dog ultimativt en lettere irriterende, usympatisk type, som stirrer sig blind på at komme helt bag offentlighedslovens faldgruber, på bekostning af en ung datter, samt jokes på bekostning af andre. Igennem løbende video-opkald projiceret på en stor skærm i Franks lejlighed, udgør skuespiller Sofia Mehlum eks-konen Elisabeth, som må udstå journalistens lovbrud med opløftet pande, Søren Bang Jensen er Franks skrappe mediechef, mens Anna Ur Konoy er lægen, der dikterer pilleindtagelse med snørklede forklaringer. I rollerne som Franks forældre er Henrik Weel og Solbjørg Højfeldt tilpas komiske.
Men blikket rettes dog mod en måske mere uventet front i forlængelse af teaterstykket. Journalist Sofie Buch Hoyer fungerer som forestillingens formidlende instans, der tager publikum sikkert ved hånden og effektivt fører os igennem offentlighedslovens snubletråde og skæmmende ændringer fra 2013.
Vekselvirkningen imellem præsenteret fakta og fiktion spiller brugbart op imod hinanden – på sin vis, er det forestillingens funktionelle nerve. Summa summarum er det i hvert fald helt sikkert – man forlader salen med et klarere indblik i offentlighedsloven og hvad den kan have af konsekvenser.
Forestillingen Det fortrolige rum er en afbildning af en verden, som stadig er meget genkendelig. Virus hærger, regeringens udmeldinger omkring vaccinationer og mundbind finder stadig sted 46 år fra nu. Med offentlighedsloven, bliver mulighederne for at få aktindsigt stærk begrænset. Hvor åben er vores samfund egentlig? Får vi hele sandheden af politikerne? Hvad vi vælger at lære fra det og tager videre med os hver især, er så specifikt spørgsmålet, som lades tilbage ved tæppefald.
Co-produktion af Off/Off Produktion og Teatret Svalegangen
Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 22. januar 5. februar 2022
Herefter på turné rundt i Danmark i perioden 7. februar-12. marts 2022
Set den 28. januar 2022
Fotos: Montgomery Studio
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Anders Budde Christensen, Sofia Mehlum, Søren Bang Jensen, Anna Ur Konoy, Henrik Weel, Karin Bang Heinemeier, Kristian Halken, Andreas Jebro, Solbjørg Højfeldt og Ina-Miriam Rosenbaum
Den Virkelige Journalist: Sofie Buch Hoyer
Idé og instruktion: Ina-Miriam Rosenbaum
Tekst: Kristian Halken
Scenografi og videodesign: Signe Krogh
Lysdesign: Henrik Sloth
Lyddesign: Anton Bast
Filmklipper: Nils Aasholm
Videoteknik: Jens Hansen
Forestillingsleder: Ise Klysner Kjems
Varighed: Ca. 1 time og 20 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod