Anmeldelse: Fængselsdigte, Det Kongelige Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 3. februar 2022

Af Christian Skovgaard Hansen

Med forestillingen Fængselsdigte har skuespiller Karen-Lise Mynster skabt en lille perle. Forestillingen tager udgangspunkt i Mahvash Sabets digte skrevet i fængslet, hvor hun i næsten ti år sad indespærret.

Mahvash Sabet var medlem af det forbudte Bahá’í-trossamfund i Iran, og hun blev anklaget og dømt for at have stiftet ”en illegal organisation med det formål at undergrave statens sikkerhed”. Hun fik derfor tyve års fængsel, men blev løsladt i september 2017. I de ti års indespærring skrev hun digte om forholdene og livet i kvindefængslet. Det var digte om både torturen, men også om medmenneskelighed og frihed. Hendes digte blev smuglet ud af fængslet og offentliggjort i 2013.

Livet. Der er intet sted at leve det i fangenskabet. Eller er der? Der er tavshed, ydmygelser og indespærring. Dog er alt ikke mørkt, og håbet og glæden og ikke mindst længslen og det udenfor titter frem. Det ér en anden verden. Og man ved, at der er en anden verden på den anden side af fængselsporten, men man kan bare ikke lige komme ud til den.

Det er en ordtung forestilling – på den gode måde. Lyt derfor til ordene og bliv klogere. Det er ikke en let forestilling, men den er på forunderligvis livsbekræftende trods det, at den mest af alt handler om fangenskabet og mørket. Gå frisk ind til forestillingen og få alle nuancerne med i teksterne. Der ligger mere i dem end alene i det talte ord.

Karen-Lise Mynster bærer en stor del af årsagen til, at Fængselsdigte er så vellykket. Hun har en perfekt intonation og timing, der dels fanger de forskellige stemninger i fængslet, dels gør, at man som publikum lytter opmærksomt efter for ikke at miste nogen betydning. Det gælder uanset, om det er de talte digte, eller dem, som fornemt er fortolket som sange. Længslen og livet får et særligt liv i Karen-Lise Mynsters præstation. Bravo!

Komponist Henriette Groth lægger hertil en insisterende og dyster lydside, som dog også har visse lette lyspunkter. Sammen med Karen-Lise Mynsters fortolkning af Sabets ord rammer den os hårdt og eftertænksomt.

Mårten K. Axelssons scenografi og lysdesign er enkel og effektfuld. Hoved”scenen” er den sorte boks som cellen, hvori Karen-Lise Mynster er indespærret og går rundt i fra den ene ende til den anden. Det tager ikke mange skridt at skridte cellen af, men det giver dog en vis adspredelse, indtil hun en sjælden gang ser solen og lyset gennem sprækkerne på turene udenfor. Cellen ligger langt væk i en ørken af sand, men uden andre indtryk i nærheden. Scenografien er samtidig så ”ren”, at den giver plads til ordene.

Fængselsdigte er måske ikke en stor forestilling af størrelse. Men ordene i Mahvash Sabets digte og Karen-Lise Mynsters stærke fremførelse sidder i os. Indholdet og tankerne, som man har i hovedet, når man forlader teatersalens mørke, rækker meget længere. Forestillingen gør en af teatrets fornemmeste opgaver; det er ikke bare et flygtigt pust, men den rører os, og den giver os noget at tænke over med ud af salen.

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K

Spilleperiode: 26. januar-12. februar 2022

Set den 29. januar 2022

Fotos: Maria Albrechtsen Mortensen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20212022/skuespil/fangselsdigte

Medvirkende: Karen-Lise Mynster

Forfatter: Mahvash Sabet

Skabt af: Karen-Lise Mynster

Komponist: Henriette Groth

Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson

Kostumer: Jane Barlebo