Anmeldelse: Diktatoren, Nørrebro Teater

Af Eva Gudmand

 

Charlie Chaplins film ’Diktatoren’ blev genfødt på Nørrebro Teater. Gemt bag de lårklaskende jokes ligger et alvorligt budskab, som er ligeså aktuelt i dag, som det var for 77 år siden.

Nørrebro Teater viser i disse dage deres fortolkning af Chaplins første talefilm fra 1940. Handlingen forløber som to parallelhistorier. Den ene omhandler den jødiske barber, der er vendt hjem fra krigen efter 20 år med hukommelsestab, hvor der i mellemtiden er ubrudt krig i verden. Den anden historie omhandler Hynkel, som en parodi på Hitler, der er en diktatorisk leder, der vil udrydde jøderne og overtage verden. Disse to historier føres sammen til sidst, da Barberen bliver forvekslet med Hynkel.

Begge roller spilles af Olaf Johannessen, som i den grad bærer stykket. Rollen indebærer en utrolig fysisk formåen, som Johannessen gør stilfuldt, hvor man tydeligt ser inspirationen fra Charlie Chaplin. Dette er specielt tydeligt i den klassiske scene, hvor Hynkel danser komisk rundt med en ballon-globus. Johannessen tydeliggør kontrasten mellem de to historier, hvor han elegant skifter mellem at spille den underlegne, barbar, til at være den overlegne, Hynkel.

Historien, karaktererne og scenerne er næsten taget direkte ud af originalen fra 1940. Jeg frygtede, at overførslen fra film til skuespil, ville ødelægge dets humor og dynamik, men dette var slet ikke tilfældet. Scenen skiftede hele tiden formationer, og jeg var ikke i tvivl om, hvor jeg var i historien.

Dette blev understøttet af Olivier Antunes, der spiller musik og laver lydeffekter. Han er placeret til højre for scenen, så publikum hele tiden kan følge med i, hvordan lyden laves. Disse lydeffekter er med til at give stykket dets humor og giver en filmisk drejning, hvilket bevarer filmens originalitet.

Skuespillernes overdrevne og karikerede skuespil gør, at man hele tiden sidder tilbage med et smil på læben, og ofte må man bryde ud i højlydt latter. Her kan man med fordel fremhæve Peter Zandersen, der med sin overdrevne råb og mimik rammer humoren i stykket. Julie Agnete Vang er ene kvinde i stykket, men sætter mændene på plads med sin stegepande i rollen som Hannah. Søren Pilmark kommer ind i 2. akt, hvor han spiller lederen Napolini. Denne rolle er som taget direkte fra en sketch fra Ørkenens Sønner, hvilket giver endnu et sjovt præg på historien. Generelt er det et stykke, som er spækket med flotte skuespilpræstationer, hvor sammenspillet med dem virker naturligt og sjovt, hvilket smitter af på publikum.

Nikolaj Cederholm har med dette stykke givet Chaplins ’Diktatoren’ et moderne udtryk, hvor både humor og alvor spiller sammen. Stykket ender som altid ud i en moralsk prædiken, hvor publikum sammenholder satiren med et kritisk syn på samfundet. Selvom det er en del af Chaplin, ødelægger det for mig en del af humoren i stykket, da dette bør udfyldes af publikum.

’Diktatoren’ henvender sig til alle, der vil have et godt grin og opleve et stykke, hvor humor, skuespil, musik og scenografi spiller perfekt sammen.

 

Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N

Spilleperiode: 21. september-29. oktober 2017

Set den: 21 september 2017

Fotos: Büro Jantzen

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.nbt.dk/forestillinger/diktatoren/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod