Anmeldelse: Djævleprojektet, Husets Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Med Djævleprojektet prøver skuespiller Morten Burian på at finde skuespillerens magiske kraft i det gode teater. Han har igen og igen forsøgt at få ånden til at fare i sig selv, så magien kunne opnå – men det er ikke altid lykkedes. Men hvad skal der så til? Efter beskrivelsen af forestillingen skal vi nu have et indblik i ”skuespillerens værksted”.
Vi møder skuespilleren i skikkelse af Morten Burian i værkstedet. Her møder vi ham i endnu et forsøg på at skabe kunst, så han kan få sjælen og ånden til at indfinde sig – både i publikum, men også i ham selv. Bum. Ind træder Djævelen og kan tilbyde sin hjælp. Men som bekendt har det en pris at tage imod Djævelens hjælp. Og er skuespilleren klar til at betale den pris? Og ikke mindst: Kan Djævelen overhovedet hjælpe? Morten Burian under skriver en djævlekontrakt, og herefter kan alt ske i skuespillernes stræben efter anerkendelse.
Alt dette udforsker og udfordrer Morten Burian i Djævleprojektet. Han er dog ikke alene. Hver aften har han musikalsk støtte af musiker og komponist Michael Sunding. Sunding leverer et fint og tilpas skånsomt akkompagnement til forestillingen.
Men hver aften får han også besøg af Djævelen. Denne hjælp kommer i skikkelse af en ny skuespiller hver aften, så på de 12 aftener får vi altså besøg af 12 forskellige Djævle.
Hver aften er derfor unik, og det er ikke fast, hvordan aftenen udvikler sig, da der er plads til en vis portion improvisation alt efter den enkelte gæsteskuespillers luner. Det kan derfor være svært at anmelde forestillingen, da hver aften kan være væsensforskellige. Derfor er dette også mest en anmeldelse af konceptet og med enkelte nedslag på aftenens oplevelse.
Morten Burian er skuespilleren, der ikke kan finde magien. Han starter ud på en tom scene, inden han taler om Goethes ”Faust” og Shakespeares ”Hamlet”. De to skikkelser er en form for grundfigurer i skuespillet og i skuespillerens forvandling mod dem som mål for forvandlingen. Han spiller derfor uddrag af både ”Faust” og ”Hamlet”, alt imens Djævlen må se på.
Der er ingen tvivl om, at Morten Burian er en ganske habil skuespiller. Men konceptet leder op til, at det ikke – kun – er ham, der skal være i fokus. Dét sker bare i mindre – i hvert fald denne aften. På den anden side viser det måske derved netop en midaldrende skuespiller i krise. For Burian mangler den overbevisende magi, og hans skuespillerdele, som fylder lidt vel rigeligt denne eftermiddag, er lidt for selvforherligende. Det bliver derfor en lidt langtrukken affære, og fremførelsen og samspillet – eller måske nærmere det manglende ditto – med Djævlen bliver derfor lidt kluntet.
Denne aften er skuespiller Simon Bennebjerg forestillingens gæst, altså som Djævelen. Burian lægger ud med en kort samtale nærmest som i et talkshow, men den er ganske kort, men alligevel retningsgivende. Burian spørger om, hvornår man er en god skuespiller – underforstået, hvordan man finder ovennævnte magi. Samtalen er dog noget overfladisk, og Burian virker ikke rigtig interesseret i samtalen. Bennebjerg bliver mest af alt reduceret til en tilskuer til Burians portrætter og i hele passagen er han ikke på scenen.
Først til slut inddrages Bennebjergs Djævelen igen, selvom vi ikke rigtig forstår meningen med dette møde. Han giver her lidt af skuespillerens magi og et indblik i skuespillerens værksted, når han får lov at give en personlig indsigt i skuespillet og dets magi. Det ville have klædt forestillingen her med meget mere af det.
Idéen med Djævleprojektet forekommer egentlig ganske morsom, kløgtig og lærerig – både for skuespilleren, for Djævelen og for publikum. Det ville være interessant reelt at dykke dybere ned i, hvornår skuespillerens magi opstår, så vi får en forestilling om forestillingen(s væsen). Men forestillingen får desværre aldrig rigtig vinger, og vi tror ikke rigtig på hverken Burians krise, eller hans møde med Djævelen for at finde en vej ud af den krise. Og det er synd – for ud fra projektets beskrivelse kunne forestillingen faktisk have noget på hjerte.
Djævleprojektet bliver derfor lidt en underlig forestilling, som stritter lidt i forskellige retninger. Som eksperiment er det interessant, men det er som om, at eksperimentet ikke rigtigt bliver vellykket – i hvert fald ikke denne aften. Hvad vil forestillingen egentlig os? Selvom forestillingen ”kun” varer små 90 minutter, føles den væsentligt længere.
Husets Teater, Sort Sal, Halmtorvet 9B, 1700 København V
Spilleperiode: 30. oktober-22. november 2025
Set den 1. november 2025
Fotos: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Morten Burian og en ny medvirkende hver aften – denne aften var det Simon Bennebjerg
Musiker og komponist: Michael Sunding
Instruktør og idé Morten Burian
Tekst: Morten Burian & Trine Wisbech. Der bruges desuden uddrag af J. W. von Goethes ”Faust” i Jon Høyers oversættelse fra 2023 fra forlaget Gyldendal, samt uddrag af Shakespeares ”Hamlet” i Niels Brunses oversættelse.
Dramaturg: Trine Wisbech
Lysdesign: Christian Vest Berntsen
Lyddesign: Steen Askegaard
Instruktørassistent: Liv Tietge
Scenemester: Claus Arrildt
Kostumier: Hanne Mørup
Rekvisitør og forestillingsleder: Pernille Mikkelsen
Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod