Anmeldelse: Don’t leave me alone, Dansk Danseteater

Anmeldelse: Don’t leave me alone, Dansk Danseteater

Af Ea Melissa Christiansen

 

Dansk Danseteater havde premiere lørdag d. 20. januar 2018 med opførelsen Don’t leave me alone. Det er en turnéforestilling bestående af tre mindre danseforestillinger, hvoraf den første havde sin urpremiere i Operaen, Takkelloftet.

Dontleavemealone-billede 0 [1600x1200]

Den første danseforestilling, ”Tales of a Nordic mind”, er en melankolsk historie om længsel, savn og kærlighed. Længslen efter et andet menneske og frygten for at lukke dem ind. På bagscenen står en række glaspartier, som danserne undervejs flytter rundt på, bl.a. til at agere spejlbillede med. Når man vælger at agere et spejlbillede, så skal timingen enten sidde lige i øjet, eller danserne skal have tydelige forsinkede bevægelser. Jeg sad desværre med fornemmelsen af, at afvigelserne ikke var planlagte.

Herudover savnede jeg ansigtsmimik hos danserne, som ellers udviste en imponerende kropsbevidsthed under deres dans. Slutningen derimod sad lige i øjet. Vi ser her to individer, der, ligesom i Pink Floyds ”The Wall”, kæmper en brav kamp om at bryde ud af ”muren” omkring dem. På scenen er Merete Hersvik og Csongor Szabó omringet af spejlene, og i en elegant duet danser de sig vej ud af dem.

Dontleavemealone-billede 1 [1600x1200]

Anden danseforestilling består af en fem minutter lang ”sideret”, bestående af blot to mænd og én kvinde i en tom blackbox. Koreografien på ”Lamento della ninfa” (”Nymfens sang”) blev oprindeligt lavet som en rekonstruktion fra Shropshores værk ”Cinematic” fra 2014.

”Lamento della ninfa” er et smukt øjebliksbillede, hvor vi oplever Jessica Lyall blive båret rundt af to mandlige dansere, som var hun en marionetdukke. Hendes krop og bevægelser er i fantastisk samspil med hinanden og hun bliver nærmest legemliggjort til alt fra bølgerne på havet til et skrøbeligt individ. Dette er første gang, at jeg oplever et snert af indlevelse, og heldigvis bliver det kun bedre herfra.

Dontleavemealone-billede 2 [1600x1200]

I sidste del af turnéforestillingen har vi ”Frame of view”, som havde premiere i New York tilbage i 2008. Jeg husker denne del bedst, da det er her vi for alvor mærker danserne give sig 100 %. Om det er fordi, de skulle ”danses varme”, eller om rækkefølgen af danseforestillinger burde byttes rundt på, ved jeg ikke.

”Frame of view” indeholdte mange nogle gengangere fra den moderne dans’ tidsånd: Hviske-kor, slowmotion arrangementer og absurde stemningsskift opvejet af humoristiske momenter. Denne forestilling afspejler de forskellige masker, som vi alle skifter imellem i sociale sammenhænge. Vi oplever bl.a. nogle kvinder føre sig an, i kampen om manden Alessandro, mens de står på en række og vrikker med hofterne. Efter kort tid falder den første om og kalder på ”Alessandro”, som straks kommer løbende ind på scenen. De andre aber efter og det bliver hurtigt til en parodi på en tøffelhelt. Sammen forsvinder de i én stor eufori og tilbage står den sidste kvinde. Ene og forladt.

Temaet ”ensomhed” går igen, men udvikler sig hurtigt til længsel og begær. Kvinden læner sig op ad en dør, som pludselig bliver levende, og vi oplever hende give sig hen i armene på en ukendt mand. Eller rettere sagt: I armen, der stikker ud igennem brevsprækken.

Dontleavemealone-billede 3 [1600x1200]

”Frame of view” er overordnet set et danseværk med en sammensmeltning af en masse finurlige og elegante øjebliksbilleder. Der mangler dog en rød tråd mellem danseforestillingerne, og jeg savner især ansigtsmimik i de første to af dem, for at kunne leve mig bedre ind i historierne. Skellet mellem de tre danseforestillinger i forhold til stemninger, dansernes energi og musik var så markant, at helhedsbilledet krakelerer. Det er en skam, for jeg er sikker på, at værkerne hver for sig, ville fungere bedre. Men er du til eksperimenterende dans, så er Don’t leave me alone værd at bruge en aften på.

Bemærk at der en gratis introduktion, som starter 30 minutter inden danseforestillingens start.

 

Dansk Danseteater

Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet

Spilleperiode: 20.-28. januar 2018

Herefter Danmarksturné i perioden 30. januar-23. marts 2018. Se spillesteder her: http://www.danskdanseteater.dk/forestillinger/dont-leave-me-alone-dk-turn%C3%A9

Set den 20. januar 2018

Foto: Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.danskdanseteater.dk/forestillinger/dont-leave-me-alone

Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere

Koreografi: Didy Veldman, Wubkje Kuindersma og Stephen Shropshire

Musik: Philip Feeney, Ali Zadeh, Franguiz, Jacques Brel, Nina Simone, Golijov, Kronos Quartet, Gaite Parisienne, Offenbach, Dean Martin, Anastaja, Kimmo Pohjonen og Jóhann Jóhannsson

Kostumer: Miriam Buether (Didy) og Bregje van Balen (Wubkje)

Scenografi: Miriam Buether (Didy)

Lysdesign: Ben Ormerod (Didy) og Adalsteinn Stefansson (Wubkje)

Designer: Signe Blicher

Varighed: Ca. 110 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *