Anmeldelse: Don’t Touch Nefertiti, Crazy Christmas Cabaret, London Toast Theatre
Af Jonas Gudmand
Kærligheden strømmer nedover publikum, da Vivienne McKee byder publikum velkommen og fortæller om, hvilket eventyr vi nu skal ud på, som foregår i Ægypten, hvor de forskellige karakterer skal løse et mysterium.
Det er Vivienne McKee, der har skrevet og instrueret Crazy Christmas Cabaret (CCC) siden 1982, og det strømmer ud af hende, at hun elsker at være på scenen i dette set-up. Det smitter af på mig.
Historien i denne forestilling forvirrer mig til tider, og jeg kan nogen gange undre mig over, at der er en bestemt scene, der går i gang lige pludselig. For hvad havde den lige noget at gøre med?
Andrew Jeffers har f.eks. en scene, hvor han kommer ind som en kvinde, og hvor han skal sætte fut i os publikummer. Det virker som om, at han forventede, at vi alle ville elske ham, bare fordi han var ham. Men jeg som ikke har set CCC før, synes det virkede ucharmerende selvhøjtideligt.
Det ærgrer mig, at jeg ikke helt kan mærke, om CCC vil være en cabaret, en revy eller en musical. Svaret er nok, at den vil lidt af det hele.
Jeg er hægtet af. For jeg synes ikke det er særlig sjovt, det der sker på scenen – selv om at der er lyspunkter. F.eks. da en publikummer næsten ufrivilligt skal spille en slave under en scene med resten af skuespillerne oppe på scenen. CCC vil gerne underholde og være sjove inde for den historie, de har lavet. Men jeg fanges bare ikke af måden, de har lavet historien på og historien i det hele taget.
Jeg havde dog et personligt højdepunkt i starten af forestillingen, hvor nogle af skuespillerne gik blandt publikum eller var på scenen, før det hele rigtigt gik i gang. Udvalgte publikummer blev spurgt, om de ikke ville med op på scenen for at få et job. Bennet Thorpe gik langs publikum i længere tid og hilste på publikum, og da han kiggede på mig, så han meget begejstret ud, og spurgte om jeg ikke ville med op på scenen. Det boostede min selvforståelse voldsomt, fordi han kiggede så entusiastisk på mig. Så fik jeg lov til at flytte meget (!!!) tunge sten sammen med David Bateson oppe på scenen.
Det gav mig et rigtig godt indtryk, for jeg kunne mærke på skuespillerne, at de rigtigt gerne ville være i kontakt med publikum. Stor kredit for det.
I det hele taget gør skuespillerne et rigtig godt indtryk på mig, da de alle synger henrivende og generelt bare giver den gas med sprudlende energi. Især nød jeg at kigge på David Bateson, der er en meget maskulin mand, men han rummede en interessant selvironi og charme, der tiltrak mig.
Så meget desto mere undrer det mig og ærgrer det mig, at jeg ikke elsker, hvad jeg ser på scenen. Jeg kan godt lide sangene, fordi der bliver sunget så godt, og at tremandsbandet spiller sublimt. Utroligt at man med et trommesæt, et piano og en bas kan lyde så godt.
Og der er også sjove jokes, som bliver leveret godt. Jeg tror bare, det er den overordnede fortælling og måden, det bliver lavet på, der slet ikke fanger mig.
CCC har spillet uafbrudt siden 1984 (og spillede også i 1982), og har tilsyneladende opbygget sig en stor fanskare. Men jeg tror, at denne forestilling er for de indviede, altså dem der allerede har set den nogle gange og for dem over 40 år. Vi andre under 30 år må søge andre veje.
Jeg har stor respekt for skuespillerne, og jeg kan lide den gode energi, de sender ned over os publikummer. Jeg sidder desværre bare og keder mig for ofte.
Men Ungt Teaterblod kan anbefale dette underholdningsshow til det Ældre Teaterblod.
London Toast Theatre
Glassalen, Tivoli
Spiller til d. 9. januar 2016 i København og herefter i Musikhuset, Aarhus i perioden 14.-16. januar 2016
Set d. 30. november 2015
Fotos: Crazy Christmas Cabarets hjemmeside
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.tivoli.dk/da/teater/2015/crazy+christmas+cabaret+dont+touch+nefertiti
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod