Anmeldelse: EKKO, Aveny-T (OperArkitekterne i samarbejde med Teater Momentum og Den Fynske Opera)
Af Kristina McClelland Jacobsen
Det er en varm sommeraften, og folk strømmer mod Aveny-T’s store scene. Herinde skal der nemlig ske noget helt særligt, da en nyskrevet queer opera skal finde sted. Først er der en kort introduktion i foyeren, men allerede da publikum går ind i salen, er forestillingen i gang. Performerne bevæger sig rundt på scenen, og nogle varmer endda op ude i salen. Dørene lukkes, lyset dæmpes, og de første toner i operaen EKKO sættes an.
På Copenhagen Opera Festival præsenteres EKKO, et helt nyt værk af Josefine Opsahl og OperArkitekterne. Forestillingen tager udgangspunkt i myten om nymfen Ekko og Narcissus, men fortælles på en ny måde, hvor kærlighed, stemmer og kroppe ikke følger de klassiske operanormer. Narcissus tvivler på kærligheden mellem ham og Ekko, og tvivlen spejler sig i samfundets blik. Pludselig dukker gudinden Hera op og kaster en forbandelse: Ekko mister sin stemme, og Narcissus kan kun elske sit eget spejlbillede. De dømmes ude af fællesskabet og forvandles til sten og vand – en forvandling, der på én gang binder og frisætter dem fra samfundets forventninger.

Solister og vokalperformere bevæger sig frit mellem klassiske og mere eksperimenterende udtryk. Stemmerne er ikke bundet til de traditionelle roller, men skifter form og karakter, så man som publikum må holde øje med, hvem der synger hvad – og hvordan.
Særligt Steffen Jespersen løftede forestillingen med sin stærke vokale præstation, hvor stemmen bar både kraft og klarhed. Simon Sumal gav også en fin sanglig præstation med et udtryksfuldt skuespil, som gjorde karakteren levende. Danica Dimefox havde en central rolle, og formåede at binde helheden sammen på scenen.
Musikerne understøttede det hele med et varieret lydbillede, hvor strygere, slagtøj, klarinet og horn bevægede sig smukt mellem det stille og det voldsomme. Det havde en livlig effekt, at musikerne var på scenen under forestillingen under direktion af Rose Heiberg, som formåede at skabe dynamiske sammenhænge mellem musikerne og performerne.
Karaktererne fremstår i en åben og abstrakt fortolkning, hvor handlingen ikke drives frem af en lineær fortælling, men af stemninger og billeder. Det skaber en sanselig oplevelse, men det gjorde også, at det til tider var svært at følge med. Musikken kunne indimellem fremstå homogent, og performernes bevægelser – instrueret af Nasim Aghili – virkede nogle gange ensformige, hvilket gjorde fortællingen mindre tydelig. Her kunne det have været en fordel at have librettoen af Alvina Chamberland til at orientere sig i, eller at have overtekster under forestillingen, da dette kunne tydeliggøre operaens fortælling og budskab.
Scenisk bevægede forestillingen sig et sted mellem opera og performancekunst. Der var ikke store sceneskift eller tydelige kulisseelementer, men snarere en mere abstrakt iscenesættelse, som passede til musikken. Det kunne til tider gøre oplevelsen lidt stillestående, men samtidig var det en del af den stemning, værket ønskede at skabe. Tvivlen kan dog sættes ind ift. om de nåede helt i mål med dette. Scenografien af Maja Ziska blev understøttet af lysdesigneren Laura Edlefsen, som understregede de mere tydelige skift i operaen.
Operaen EKKO har dog et særligt budskab, netop at åbne op for flere stemmer og flere kroppe i både operaens verden, men også udover dette. Det queer perspektiv er ikke en tilføjelse, men selve kernen i værket. Operaen udfordrer både genrens faste rammer og publikums forventninger til, hvad en kærlighedshistorie er.
Som første del af en planlagt operacyklus, skabt af komponisten Josefine Opsahl og dirigenten Rose Heiberg, peger EKKO frem mod en ny retning for opera, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd. Forestillingen var den sidste under Copenhagen Opera Festival, men hvis du er nysgerrig på at opleve EKKO, kan du stadig opleves på flere scener rundt omkring i Danmark.
OperArkitekterne i samarbejde med Teater Momentum og Den Fynske Opera
Aveny-T, Store Scene, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C
Spilleperiode: 13.-18. august 2025
Forestillingen spiller også den 27. august-2. september 2025 på Teater Momentum og den 3.-4. september på Den Fynske Opera
Set den 18. august 2025
Foto: Rikke Hansen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Performere: Aaron Josi Sternbauer, Alexis Daumerie, Danica Dimefox, Joel Valois, Katinka Fogh Vindelev, Simon Sumal og Steffen Jespersen
Komponist: Josefine Opsahl
Librettist: Alvina Chamberland
Dirigent: Rose Heiberg
Instruktør: Nasim Aghili
Scenograf: Maja Ziska
Skrædder: Laura Hagested
Lysdesign: Laura Edlefsen
Koreograf: Beck Heiberg
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Operaen synges på engelsk
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod


