Anmeldelse: Elsker dig for evigt, Det Kongelige Teater (Black Box Dance Company og Musikhuset Aarhus)

Af Emil Samaras Eriksen

 

Med Elsker dig for evigt har Marie Brolin-Tani og Black Box Dance Company skabt en moderne teaterforestilling, som bringer følelserne frem i selv den mest hærdede teaterveteran eller unge dansekritiker. Forestillingen er baseret på filmen af samme navn af Susanne Bier, og stykket blev produceret i 2017 i samarbejde med Musikhuset Aarhus.

Historien er ligetil, og fremføres ret tydeligt af danserne, med kun minimal dialog. Cecillie og Joakim er et ungt, forelsket par, som rammes af tragedie, da Joakim bliver påkørt. Derefter følger en dramatisk følelsesrutsjebane igennem resten af stykket, idet Cecilie skal håndtere det mulige tab af sin elsker, mens Joakim er lam på et hospital. Samtidig udvikles et kærlighedsdrama, idet Cecilie bliver forelsket i lægen Niels, mens hun prøver at komme sig over ”tabet” af Joakim, hvilket påvirker Niels’ kæreste Marie (som for resten er skyldig i Joakims lammelse på grund af et biluheld, men dette er mindre væsentligt i plottet).

Historien har altså primært sin fremdrift via karakterernes følelsesmæssige udvikling og betragtning af verden, og dertil er dans en oplagt måde at udtrykke komplicerede følelser på, hvilket Elsker dig for evigt heldigvis mestrer. Introduktionen til stykket er vanvittigt flot, idet vi præsenteres til én af stykkets mange flotte pardanse. Her er det Joakim og Cecilie, danset af Lionel Ah-Sou og Paulína Smatláková, som på bare få minutter – med imponerende dansetrin – formår at overbevise publikum om deres store, intense kærlighed. Bevægelserne er lokkende, undvigende, men alligevel passionerede.

Signe Kroghs scenografi og videodesign er minimalistisk, men under pardansen spiller en video i baggrunden, bag scenetæppet, scener fra en trafikeret vej. Og pludselig ”rammes” Joakim af en bil, og scenetæppet falder. En lignende scene gentager sig i starten af 2. akt, og det er lige så flot anden gang.

Danserne brillerer, og fra pardansen i starten af forestillingen er kvaliteten fortsat høj igennem hele stykket. En dans mellem Paulína Smatláková og Joshua James Scott, der danser Niels, udfolder deres kommende kærlighedsforhold, og dansen er helt anderledes fra introduktionsdansen. Her udviser danserne nysgerrighed, spænding og optimisme, der giver dansen et helt andet udtryk end de andre i stykket, hvilket fremstår som et særligt højdepunkt.

De eneste scener, der ikke fangede mig personligt, var Joakims psykedeliske drømme, hvor læger med masker og diverse objekter blev symboler på hans kollapsende virkelighed. Jeg forstår pointen, og udførelsen er også ok – men det blegner i sammenligning med de stærke relationer, personerne i stykket har, til hinanden. Om det er kærlighed, jalousi, had eller savn. Især til sidst i stykket kommer der nogle stærke scener, hvor Cecilies kærlighed til Joakim igen manifesterer sig i fuld kraft. Lionel Ah-Sou, der danser Joakim, er for øvrigt placeret i kørestol igennem hele stykket, udover den første dans, og selvom han blot sidder i stolen, er han alligevel imponerende i sin performance. I nogle danse bliver han kastet rundt i stolen af de andre dansere, og det er et voldsomt og dramatisk syn.

Musikken har også en særlig rolle i stykket. Den er sunget live af Pernille Rosendahl, ud fra hendes eget sangkatalog. Rosendahl er iklædt skinnende rød, hvilket er et fantastisk match til Åsa Gjerstads mere neutrale kostumedesign, som de andre skuespillere bærer. Rosendahl kommer tit ind på scenen, og udgør en interessant visuel og symbolsk kontrast til de dygtige dansere. Hvor danserne er opslugt af deres passioner og sagn, er Rosendahl den varme, men udglattende stemme, som en fortæller på scenen, der beretter om disse figurer og deres forhold.

Generel fungerer Rosendahls sange godt som stemningssættere, men jeg må dog indrømme, at der var tidspunkter, hvor jeg følte, at de var en smule malplacerede. Når hun for eksempel synger ”I need shelter… shelter from you”, eller ”If you can set this heart on fire, you know, you know that there’s desire”. Det virker en smule for poppet til min smag – især fordi danserne er gode til at få vist deres sindstilstande bare ved hjælp af deres flotte dansetrin. Enkelte gange kommer der også noget baggrundsmusik fra en højtaler, hvilket fremgår en anelse syntetisk, som om Christian Tronhjems lyddesign ikke helt passer til lokalet. Jeg synes dog, at mange af lydene overordnet komplimenterede danserne godt. Ofte med lyde, som var man på et synkende skib, hvilket meget godt opsummerede karakterens pressede livssituationer.

For Elsker dig for evigt lever og hviler i sidste ende på skuldrene af de stærke oplevelser og refleksioner over livet, som danserne så flot får vist igennem dramatiske bevægelser og en sindssyg flot koreografi af Marie Brolin-Tani. Ikke alle scener har samme gennemslagskraft, og musikken er ikke altid i skabet, men langt det meste imponerer. Det må også fremhæves, at der er scener, hvor karakterer skriger og spytter, som var nogle af de mest dramatiske øjeblikke i hele stykket.

Jeg tror derfor roligt, man kan sige, at dette stykke kan anbefales til enhver, der vil slippe de store følelser løs her i december – uanset om man er den store danseentusiast eller ej, tror jeg ikke man går skuffet derfra. Det er en æstetisk og følelsesmæssig rejse gennem livet.

 

Black Box Dance Company og Musikhuset Aarhus

Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet

Spilleperiode: 9.-16. december 2018

Er i 2019 på turné rundt i Danmark

Set den 9. december 2018

Fotos: Kåre Viemose og Christian M. Andersen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/gastespil/elsker-dig-forevigt/

Medvirkende: Dansere: Lionel Ah-Sou, Paulína Smatláková, Joshua James Scott og Anna Stamp Møller m.fl. og Sangerinde: Pernille Rosendahl

Instruktion og koreografi: Marie Brolin-Tani

Arrangement, musik og instrumentel: Søren Vestergaard

Lyddesign og musik: Christian Tronhjem

Kostumer: Åsa Gjerstad

Scenograf og videodesign: Signe Krogh

Lysdesign: Kim Glud

Producer: David Cornelius Price

Varighed: Ca. 1 time og 50 minutter inkl. pause

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Samfundsfags-gymnasieelev, årgang 15'-18'. 20 år gammel, interesseret i retorik, filosofi, politik og mærkelig kunst. Er fan af teater, drama og alle andre former for (lokal)kultur.

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Hamlet, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm   William Shakespeares ’Hamlet’ er uden tvivl et af de mest ...

Anmeldelse: Narnia, Aarhus Teater

Af Signe Birk Backs   Aarhus Teater sætter denne gang ’Narnia’ op på de ...

Anmeldelse: Præsidentinderne, Det Kongelige Teater

Af Anne Sophie Thingsted   Præsidentinderne er et sort humoristisk skuespil om livsløgne, som ...

Anmeldelse: Aldriglandet, Teatret Møllen

Af Christian Skovgaard Hansen   Teatret Møllens familieforestilling ’Aldriglandet’ er deres egen bearbejdelse af ...