Anmeldelse: En mand der hedder Ove, Teater V (Teatret Møllen)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

De fleste af os kender formentlig en mand som Ove. Ove er 59 år gammel, og han er parcelhuskvarterets sure, gnavne mand, som holder sig for sig – og som har det bedst sådan. Han er kvarterets selvudnævnte opsynsmand, og han kontrollerer hver morgen, at alt er, som det skal være, og at samtlige regler bliver overholdt. Ove er en mand af en bestemt tid og støbning, og han mener, at nutidens mand er nogle vatnisser!

 

 

’En mand der hedder Ove’ bygger på Frederik Bachmans anmelderroste roman af samme navn, og Brian Wind-Hansen har dramatiseret den, mens Rasmus Ask Aagaard-Andresen har instrueret, hvilket de begge er sluppet ganske glimrende fra. Bachmans bog er bygget op, så man skiftevis følger Ove nu og herimellem får tilbageblik på Oves liv. Sådan er vi også i denne opsætning vidner til forskellige scener i Oves liv, inden alle livets brikker til slut giver ét samlet billede.

 

Ole Sørensen spiller den uundværlige titelhovedperson Ove. Men det er i lige så grad de øvrige medvirkende, skuespillerne Connie Tronbjerg, Klaus Andersen og Gry Guldager samt musikeren Lars Rødbroe, som alle 4 gør det godt, og de gør, at fortællingen kommer til at hænge sammen.

 

 

Det er fortællingen, der er det væsentligste. Fortællingen og skuespillet passer perfekt ind i Daniel Brevensees enkle, men fremragende scenografi. Der bruges alene få, men til gengæld meget virkningsfulde rekvisitter, så vi aldrig er i tvivl, om hvad der sker. Villakvarteret er effektivt afgrænset af stakittet, som i øvrigt rummer en række andre rekvisitter, bagerst på scenen, 4 lygtepæle og 4 postkasser. Godt gået!

 

’En mand der hedder Ove’ rører os, og de fleste af os kan relatere sig til en ”Ove”. Fortællingen glider let og direkte, og de godt 5 kvarter går hurtigt. Forestillingen er hverken en komedie eller en historie med en skjult dagsorden. Historien er nærværende og ærlig uden en masse udenoms dikkedarer, men alligevel er der rig mulighed for både eftertænksom og selvransagelse. Man får et knivskarpt billede af ”Ove”. Teatret selv kalder forestillingen for ”[e]n lille historie med et stort format”, hvilket er meget sigende.

 

 

’En mand der hedder Ove’ er på en gang en humoristisk fortælling om en mands liv – et liv, som de fleste kan sætte sig ind i – men samtidig også en mere alvorlig fortælling om, hvad der egentlig sker i vores liv, og hvilken betydning disse hændelser og den tid, som vi lever i, har. Hvorfor er Ove mon blevet, som han er? Og ender vi mon selv med at være sådan en dag?

 

 

Og sandheden er nok, at der findes lidt af ”Ove” i os alle… Men opdager også, at Ove alligevel ikke er så indelukket og negativ alligevel. Pointen er, at alle har et hjerte, men det skal bare findes, og nogen gange kan det være godt gemt. I ’Manden der hedder Ove’ hjælper både de nye naboer, deres børn, gamle naboer og ikke mindst den lille kattekilling godt til med at finde det. Ove vælger – heldigvis – at leve videre!

 

Som en anke over forestillingen kan dog anføres, at den aldrig rigtig kommer ned og behandler de mere eftertænksomme øjeblikke i forhold til livet, døden, ensomheden og ikke mindst spørgsmålet: ”Hvorfor?” Det havde ikke gjort noget, hvis forestillingen udover at være en humoristisk og nærværende fortælling også havde ramt os som publikum bare lidt dybere. Historiens ”store format” udnyttes desværre ikke helt til fulde. Når det er sagt, er det bestemt stadig en seværdig forestilling, hvorfor vi ender på 4 store bloddråber.

 

 

 

Gæstespil af Teatret Møllen, Haderslev

Teater V i Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby

 

Spilledato: 5. juni 2016

Fotos: Søren Hasselgaard Skaaning

 

Forestillingen er en turnéforestilling. Læs mere på:

http://www.teatretmoellen.dk/forestillinger/EnMandDerHedderOve

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod