Anmeldelse: Jorden rundt i 80 dage, Teater V (Grønnegade Teater)

Anmeldelse: Jorden rundt i 80 dage, Teater V (Grønnegade Teater)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Grønnegade Teaters opsætning af ’Jorden rundt i 80 dage’ er en nutidig og – meget – frit fortolket og gendigtet udgave af Jules Vernes klassiker. Vi skal her Jorden rundt på én time for, at Phileas Fog kan vinde væddemålet om at nå rundt. Udover Phileas Fogg og hans nye hjælper, Passepartout, er vi også i selskab med supercomputeren FIX. I Jules Vernes fortælling er Fix en detektiv, som forsøger at lægge hindringer i vejen for rejsen.

 

JRi80D_LUI_2888

 

Supercomputeren FIX kan tænke og tale, og derudover besidder den mange af sit forlægs træk: Den lægger også hindringer i vejen for Fogg og Passepartout. Men kender man ikke historien på forhånd, kan denne ændring virke en smule underlig, da det aldrig bliver helt klart i selve forestillingen, hvorfor FIX lægger disse forhindringer. Når det så er sagt, er det en glimrende måde, her i nutidens teknologisamfund, at bringe forestillingen lidt up to date. Vi har fået ny teknologi, så verden er naturligt blevet mindre. Men herudover bringer denne forestilling nu ikke meget af nutidens verden og dens teknologi ind i historien.

 

Mona Møller Schmidt har stået for scenografien, som består af en drejescene, hvorpå der står en ”persienne-tæppe”, mens der bag drejescenen er en skærm i fuld længde. Drejescenen bruges flot, når der er bevægelse i rejsen. Temaet og indholdet på tæppet og skærmen skifter alt efter, hvor i verden vi er, og der er valgt nogle karakteristiske ”billeder”, så selv de mindste kan følge med i, hvor vi er. Sammen med nogle få, men velvalgte rekvisitter (man kan blandt andet nå langt med nogle flyttekasser…) passer det godt til historien.

 

JRi80D_LUI_3300

 

Desværre kæmper de to ellers glimrende skuespillere, Peter Holst som Fog og Jeanette Lindbæk Birk som Passepartout, med at vække teksten til live. Skuespillet og særligt scenografien og de forskellige gode rekvisitter kommer ikke helt til sin ret i Kristian Erhardsens tekst og Mia Lipschitz’ instruktion. Teksten mangler karakter og er en kende tam, og selvom man har fortolket Vernes tekst frit, savnede jeg lidt mere af hans oprindelige oplevelsesrige og ”vilde” tekst.

 

Idéen med at gøre teksten nutidig og blandt andet vise vores afhængighed af elektroniske hjælpemidler, og at vi styrter afsted, så vi ikke altid får det hele med, er sådan set fin. Men i og med at man komprimerer både rejsen og fortællingen, kommer vi aldrig ind til kernen i hverken fortællingen eller denne pointe. Vi skøjter lidt for hurtigt gennem det hele, hvorved det hele bare er på ”gennemrejse” uden egentlig at efterlade større indtryk.

 

LUI_3327_lilla

 

Der var ikke mange børn i salen denne eftermiddag. Et barn var uroligt, og et andet barn på samme række som jeg sov småsnorkende. Forestillingen fanger aldrig rigtig sit primære publikum: Børnene. Vi ender derfor totalt på en familieforestilling på det jævne.

 

Børnene vil formentlig få mere fornøjelse og sjov ud af at få ’Jorden rundt i 80 dage’ – eller andre af Jules Vernes glimrende bøger – højt eller selv læse dem, når den tid kommer. Da Fogg og Passepartout kommer hjem og mangler spænding på ny, giver de selv nogle af forslagene, f.eks. ’Rejsen til Jordens indre’ og ’En verdensomsejling under havet’.

 

 

 

Gæstespil af Grønnegade Teater, Næstved

Teater V i Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby

 

Spilledato: 5. juni 2016

Fotos: baesfoto.dk

 

Forestillingen er en familieforestilling på turné.

Spiller 19. september-4. oktober på Grønnegade Teater og 5.-12. oktober på ZeBU.

 

Læs mere på:

http://www.gronnegadeteater.dk/

 

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *