Anmeldelse: Er jeg patienten?, Bådteatret (Friis & Winther)
Af Mathias Sauer
Hvis du leder efter et anderledes og underholdende foredrag om livet med diabetes, eller generelt har en større uvidenhed omkring emnet, så er Bådteatret den næste uges tid et passende sted at søge hen.
Man erfarer hurtigt, som publikum, at det ikke ligefrem er lutter lagkage, at blive diagnosticeret med diabetes og få fortalt, at man nok aldrig slipper af med det igen. En række scenarier fortæller om, hvordan det er at være en ung kvinde, som skal tackle et liv med sygdommen som følgesvend.
Ida, der spilles af Maria Winther Nørgaard, er gjort troværdig og skuespilleren formår, at håndtere, og balancere mellem, det humoristiske og dybt tragiske.
Forestillingen kan desværre hurtigt opfattes, som lidt af et selvmedlidenhedsshow, og det viser sig også, at der ikke rigtig er andet i dramaet, end at kampen mod diabetes er hård og uretfærdig, og at man oftest bliver mødt uden forståelse for, hvad det præcist er man går igennem. Da det jo er et teaterstykke, og ikke et foredrag, kan det derfor hurtigt føles lidt fladt og jeg bliver desværre aldrig rigtig følelsesmæssigt revet med eller ramt af Idas historie.
En meget simpel scenografi, en håndfuld rekvisitter og et par lamper står til rådighed for skuespilleren, i denne monologforestilling. Alt har sin funktion og bliver udnyttet, og forestillingen passer utroligt fint ind, på Bådteatrets intime scene. Dog udspilles flere sekvenser på det forreste stykke af scenen, hvilket gør det svært for alle andre, end de to forreste rækker, at se hvad skuespilleren foretager sig.
Det er meget modigt, at bygge en forestilling op omkring noget så sårbart, som fx en sygdom man har haft tæt inde på livet. Men desværre fungerer forestillingen bare ikke for mig, når den ikke rigtig har andet at læne sig op af.
Friis & Winther
Bådteatret, Nyhavn 16 Z, 1051 Kbh K
Spiller indtil 11. oktober 2015
Set søndag d. 4. oktober 2015
Foto: Lene Arngaard
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:
http://www.baadteatret.dk/er-jeg-patienten/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod
Anmelderen ved åbentbart ikke at diabetes type 1 er en kronisk sygdom, der ænder ens liv totalt. Det er ikke en sygdom man” har haft tæt inde på livet” – det er en sygdom man har for altid – og man bliver ikke rask…. Ærgerligt du ikke har sat dig bedre ind i det du anmelder.
Jo, det ved anmelderen godt.
Formuleringen, “…man har haft tæt inde på livet”, er ikke skrevet for at definere hvorvidt den ene eller anden type diabetes er en kronisk sygdom. Det er udelukkende fordi, at jeg ikke er i stand til at sige, om det er skuespillerens egne, eller en af hendes bekendtes, erfaringer, som stykket omhandler, da den information umiddelbart ikke er opgivet nogen steder.
Og hvis du forresten læser anmeldelsen igen, så vil du også se, at jeg påpeger oplysningen om, at det er en kronisk sygdom, fx “…at man nok aldrig slipper af med det igen” og “…et liv med sygdommen som følgesvend”.
Ærgerligt, at du ikke har sat dig bedre ind i, hvad du læser.
Min opgave, som anmelder, er at forholde mig kritisk overfor, hvad jeg ser udspillet på scenen. Derfor kritiserer jeg altså ikke diabetes eller personer, som måske er ramt af sygdommen, men den forestilling, som er bygget op omkring emnet. Jeg ville lige nævne det, i forhold til hvordan din kommentar kan tolkes.