Anmeldelse: Evita, MCH Herning Kongrescenter (MCH Musical)

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

I 1919 blev den folkekære Eva Perón født. Hun voksede op i fattige kår, men det skulle senere vise sig, at Eva Perón ville ende i overklassen hos sin elskede mand Juan Perón – Argentinas præsident. De tilbragte få år sammen, inden hun på tragisk vis døde af livmoderhalskræft som 33-årig.

At Eva Perón gik bort, var en tragedie for hele Argentina. Dette bliver også gengivet i starten af forestillingen. En flok argentinske borgere er i biografen for en hyggelig stund, hvor filmen pludseligt bliver afbrudt. Kort efter bliver den forfærdelig nyhed overbragt til tilskuerne i biografsalen: Deres elskede Eva Perón er ikke længere iblandt dem. Eva Perón efterlader Argentina i landesorg. Det er også til at mærke på scenen. Jeg sidder med gåsehud i lang tid, fordi jeg kan mærke den sorg, som de føler. Nogle kvinder løber grædende hen til Eva Peróns balsamerede lig, mens andre kvinder fryser, da det går op for dem, at det virkeligt er sandt, at Eva Perón er død.

Få momenter senere møder vi unge 15-årige Eva Perón. Hendes drøm er Buenos Aires, og denne drøm må siges at gå i opfyldelse. Nummeret ”Buenos Aires” tager mig med storm. Det er friskt, og det giver mig lyst til at springe op på scenen og være en del af deres glæde og fest. Det er et stort og velkoreograferet ensemblenummer, som der er flere af gennem forestillingen. Hver og en har et stort smil på læberne, og de overbeviser mig og Eva Perón om, at Buenos Aires er en vidunderlig by.

Eva Perón spilles i denne udgave af Evita af Annette Heick. Og hun skuffer ikke. Jo længere vi når ind i forestillingen, jo mere imponeret bliver jeg. Hun formår at få en tilpas mængde humor og følsomhed frem, som gør hende 100 % troværdig i rollen som Eva Perón. Især i nummeret ”Elsk mig nu” bliver jeg betaget, og jeg vil på ingen måde have, at dette nummer skal ende. Kombinationen af livmoderhalskræften der er blusset op, frygten for at miste sin elskede mand Juan Perón og frygten for at være sårbar, går rent ind. Nummeret er så sårbart og følsomt, og jeg mærker hvert et ord, talentfulde Annette Heick og Christian Berg synger i dette nummer.

Alle elementerne i forestillingen fungerer fantastisk sammen. Blandt andet er musikken vigtig i en forestilling som Evita. Da Evita er gennemkomponeret, er det vigtigt for mig, at musikken og skuespillerne har et godt sammenspil, og det må siges at passe i dette tilfælde. Det er som om, at skuespillerne og musikerne smelter sammen, og samlet udsender en ensartet og ren lyd. Der er ikke et tidspunkt, hvor jeg oplever noget, der ikke fungerer blandt skuespillerne og musikken, og det er med til at gøre forestillingen endnu bedre.

Evita er for mange bekendt ikke originalt skrevet på dansk, men oversættelsen af de kendte numre såsom ”Don’t cry for me Argentina”, som er oversat til ”Kald ikke mer’ Argentina”, fungerer perfekt. Jeg synes ikke at mangle dele, og Kenneth Thordals oversættelse virker blot helt naturlig. Jeg får det samme ud af numrene, som jeg gør, hvis jeg ser forestillingen på engelsk.

Scenografien er nøje og smart udtænkt. Mange af elementerne i scenografien kan genbruges i andre numre med en hel anden funktion. En af hovedelementerne, jeg lægger mærke til, er trapperne, der bruges undervejs i forestillingen. De er simple, og kan rokeres rundt i løbet af forestillingen, så man enten er til Eva Peróns begravelse eller i Buenos Aires hos den 15-årige Eva Perón. Skuespillerne har derfor også mulighed for, at lave sceneskift som ikke er voldsomme, og som dermed kan forstyrre publikum en smule, men det er ikke tilfældet her. Sceneskiftene er flydende, og ofte opdager jeg dem slet ikke.

Samtidigt er det især værd at nævne de smukke kostumer, de er med til at binde forestillingen sammen med de andre elementer. Nogle kostumer er afdæmpede, og andre er utrolige og ekstravagante. Hvert kostume er dermed med til at skabe en helhed, som er harmonisk og uforstyrret.

Hele castet på denne forestilling er fantastisk. De hjælper hinanden, til sammen at kunne udfylde scenen helt. I de store ensemblenumre er intet ladt til tilfældighederne, og det ses tydeligt, at skuespillerne hviler i sig selv, og fremviser forestillingen med den rette mængde selvtillid. De har alle et stort smil på læberne, og de får de komplicerede og spektakulære koreografier til at se lette ud. Dette er en kunst i sig selv, som alle skuespillerne alle besidder.

I år er det 100-året for Eva Peróns fødsel, og derfor er det især relevant at bringe denne sigende historie op igen. Eva Perón var elsket af underklassen og hadet af overklassen, men det gik hende ikke på. Hun ville hjælpe underklassen, hvor hun selv var opvokset, så meget som muligt. Det argentinske folk så hende som en helgen og døbte hende derfor Evita. Hun kæmpede for det hun troede på, og hun lod intet holde sig tilbage.

Undervejs glemte jeg tid og sted, fordi jeg bare kunne give mig hen til forestillingen, og den historie der blev skabt. Jeg er dybt imponeret, og jeg gik hjem med en ubeskrivelig følelse, der stammede fra, at der smukt var blevet afbilledet en folkekær Evita på godt og ondt.

MCH Musical

MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning

Spilleperiode: 4. april-27. april 2019

Spiller herefter den 16.-18. maj i Aalborghallen

Set den 4. april 2019

Foto: Mingo Photo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.mch.dk/oplevelser/teater-og-show/evita

Medvirkende: Annette Heick, Christian Berg, Kenny Duerlund, Mathias Myrthue Justesen, Katrine Nørgaard med flere

Komponist: Andrew Lloyd Webber

Forfatter: Tim Rice

Oversættelse: Kenneth Thordal

Instruktør: Jens Frausing

Kapelmester: Rasmus Steenberg

Koreograf: Susanne Nielsen

Kostumedesigner: Lotte Martine Blichfeldt

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Musicalen synges på dansk

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Arne går under, Bådteatret

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Dukketeater er ikke kun for børn. Det ...

Anmeldelse: Scener fra et ægteskab, Det Kongelige Teater

Af Diana Marckmann   ”Kunsten at feje ting ind under gulvtæppet” udtaler akademikerparret Marianne ...

Anmeldelse: Erhard mod monopolet, Mungo Park (i Gladsaxe)

Af Daniel Lassen ”Det har jeg aldrig sagt!” er sandsynligvis den afdøde politiker Erhard ...