Anmeldelse: Tidens og Visdommens triumf, Det Kongelige Teater (Co-produktion med Malmø Opera)

Af Christian Skovgaard Hansen og Emil Møller Christensen

Händel var blot 22 år gammel, da han i 1707 skrev sit første oratorium Tidens og Visdommens triumf (”Il Trionfo del tempo e del Disinganno”), som findes i lidt forskellige versioner. Oratoriet opføres nu for første gang på Det Kongelige Teater i et samarbejde med Malmø Opera. Teatrene tager her udgangspunkt i Händels eget ungdomsværk.

Et oratorium er en musikalsk genre, normalt for solister, kor og orkester, og det er sædvanligvis skrevet til dramatiske tekster med religiøst islæt. I modsætning til en opera er der ikke større kulisser, kostumer og skuespil med. ”Messias” er nok Händels mest kendte oratorium, men han har skrevet en lang række mere.

Vi møder Skønheden, som er omgivet af tre personer: Nydelsen, Tiden og Visdommen, som alle forsøger at få hende til at følge deres overbevisninger om, hvordan livet skal leves. Nydelsen tilbyder et overfladisk liv i vellyst og sanselighed, som Skønheden lader sig friste af. Tiden og Visdommen arbejder derimod på, at få hende på ret køl igen og dermed få andre og mere åndelige tanker. Uden at afsløre for meget, kan vi sige, at det lykkedes – så Tiden og Visdommen får deres triumf.

Det er altså en rejse gennem livet med dens udfordringer, afviklinger, fristelser og tanker. Tiden sover ikke og står ikke stille. Livet er uundgåeligt, men vi kan gå forskellige veje gennem det. Hvordan lever vi livet? Og hvordan påvirkes vi af omgivelserne gennem livet? Vi gennemlever de tre tider: Fortiden, nutiden, som egentlig dør så snart den fødes – hvorefter den jo bliver til fortid – og endelig fremtiden, som netop er åben for håb og visdom.

Det hele foregår i Andrew Liebermans enkle, men alligevel sigende scenografi og lysdesign. Den er ofte mørk og dyster, undervejs tilrøget og med skyggevirkninger, men den har også lyspunkter og mere festlige indslag – ligesom livet er det foranderligt. Scenen domineres dog af én – føles det – uendelig lang sofa, som langsom skrider frem. Ligesom livet går den sin stille gang, som vi kan hoppe ind og ud, op og ned af – og som vi ikke altid mærker egentlig flytter sig.

Sofaen spiller også en rolle i den levende, omskiftelige koreografi, som Jannik Elkjær har skabt. Det er en koreografi, der understreger opsætningens flersidede elementer, som samtidig når dramatiske spændingspunkter, særligt i en længere danseseancer med erotiske undertoner – en scene, der dog trækkes noget i langdrag. Så vækker koreografien derimod på én og samme tid ens opmærksomhed og forundring, og den supplerer opsætningens tematik, om den splittelse, som på et tidspunkt pågår mellem Nydelse på den ene side og på den anden side Visdommen og Tiden.

Opsætningen lever i den stærke visuelle symbolik, som den formår at fremlægge. De visuelle nuancer fremdrages. Nydelsen præsenteres i en ikke undseelig guldkjole, mens Tiden og Visdommen bærer sort/hvide-jakkesæt. Det er stærkt set. Indtryk gør det også, når flere dansere kommer ind ansigtsløse, som marionetdukker i den verden, som Skønheden særligt i første akt arbejder frem imod at forstå.

Concerto Copenhagen under ledelse af dirigent Lars Ulrik Mortensen sidder i orkestergraven. Det er smukke toner! Når musikken står alene, er det netop denne rejse gennem livet, som vi oplever. Sangerne med Mary Bevan som Skønheden i spidsen lyder også smukt. Men her, hvor det er tilsat Kardinal Benedetto Pamphilis libretto bliver til på visse tidspunkter lidt for højstemt og prædiken om moral – fremfor egentlig at lade livet passerer, som det nu gør. Man får af og til fornemmelsen af, at librettoen strækkes lidt for meget ud i forhold til Händels musik, der ikke står til at ændre.

Det er en smuk aften, hvor særligt musikken fra orkestergraven og sangstemmerne rører en. Det er måske ikke verdens letteste musikværk at gå til, men er du til klassisk musik og tanker om livet, bør du alligevel smutte en tur omkring Gamle Scene.

Co-produktion med Malmø Opera

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K

Spilleperiode: 3.-14. april 2019

Spiller på Malmø Opera den 18. og 20. april 2019

Set den 3. april 2019

Fotos: Emilie Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/opera/trionfo-del-tempo-e-del-disinganno/?section=top

Medvirkende: Sangerne Mary Bevan, Caitlin Hulcup, Joshua Ellicott og Sonia Prina, Danserne: Alexia Nicolaou, Giorgia Reitani, Jeppe Kaas Vad og Jesper Hermansen samt Concerto Copenhagen

Scenisk oratorium af: Georg Friedrich Händel

Libretto af: Kardinal Benedetto Pamphili

Instruktør: Ted Huffman

Dirigent: Lars Ulrik Mortensen

Scenograf: Andrew Lieberman

Lysdesign: Andrew Lieberman

Kostumedesign: Doey Lüthi

Koreograf: Jannik Elkær
Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Synges på italiensk med danske overtekster

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod