Anmeldelse: Faldet, Teater Får302

Anmeldelse: Faldet, Teater Får302

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen

 

Forestillingen er for dig, der vil se en rigtig god monolog; dig, der nyder en forestilling båret på talen, men med dygtigt skuespil, spændende emner og proppet med filosofiske tanker. Forestillingen er rigtig god – den er spændende, udfordrende og taler direkte til publikum.

 

Foto: Karoline Lieberkind
Foto: Karoline Lieberkind

 

Du ledes op i det lille sorte lokale, hvor der på hvert unummereret plads ligger en vifte. Der bliver ikke specielt varmt i den lille sal, så vifterne bliver ikke brugt til at køle. Men vifterne ligger ikke stille, flere blandt publikum sidder undervejs og roder lidt ved viften, for det er svært at sidde stille. For selvom forestillingen er rigtig god, så sker der ikke meget, og jeg tror faktisk mit fokus blev skærpet ved at have noget i hænderne.

 

På scenen sidder en nydelig mand. Han taler direkte til publikum, og skaber først en ligeværdighed, en samtale, hvor det dog næsten hele tiden er ham, der taler. Men han taler til os, til publikum, ikke til en fremmed modtager. Og det virker. Han taler hele tiden, kun afbrudt af et par sekvenser, hvor klassisk musik overtager, og hvor han sidder helt roligt og laver enkle, naturlige handlinger.

 

Du behøver ikke kende til Albert Camus’ eksistensfilosofiske univers, for at finde denne forestilling interessant. Men vær indstillet på, at få et filosofisk måltid mad, hvor du får gransket både dit selvbillede og dit billede af andre. For skuespilleren Jacque Lauritsen leverer virkelig varen, og han sender tankerne så langt ind i publikum, at man lige må synke en ekstra gang for at fordøje ordene.

 

Forestilling er flot sat op, enkelt, men nydeligt. Og du får en kvalitetsforestilling i det lille rum. En time og 15 minutter går stærkt, men er meget passende. Havde forestillingen varet meget længere, ville jeg i hvert fald være stået af. Samtidig formåede holdet bag forestillingen at holde publikum til ilden. Hver gang jeg var ved at miste fokus, skete der en lille ændring på scenen; han rejse sig, satte sig, rykkede på stolen eller andet.

 

Foto: Henrik Ohsten
Foto: Henrik Ohsten

 

Så vil du have kvalitet, kan du lide en god og eksistentialistisk forestilling, og er du klar til at tage stilling til, hvordan du er som menneske, så kan du med fordel se denne rigtig gode forestilling! Jeg blev ikke skuffet, og det tror jeg heller ikke du bliver.

 

 

 

Gæstespil

Teater Får302, Toldbodgade 6-8, 1253 København K

 

Spiller indtil 17. oktober 2015

 

Spilledato: 29. september 2015

Fotos: Karoline Lieberkind og Henrik Ohsten

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.faar302.dk/side.asp?side=1&id=535

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

One thought on “Anmeldelse: Faldet, Teater Får302

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *