Anmeldelse: Force Majeure, Aarhus Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Force Majeure er Tim Prices dramatisering af Ruben Östlunds film af samme navn. Tomas, hans kone, Ebba, og deres to børn er taget på skiferie på et luksusresort. Der skal nu være fokus på kvalitetstid og familiesamvær, men sådan kommer det – naturligvis, fristes man til at sige! – ikke til at gå.
Lavinen stopper langt fra familien, men det menneskelige reaktionsmønster er ikke nødvendigvis rationelt af den grund. Katastrofen er faretruende nær – eller er den…? Det moderne menneske udsættes nu for et dilemma. Det er sort – både humoristisk og tragisk. Tomas løber fra katastrofen og efterlader kone og børn, og bagefter vil han ikke indrømme det.
Men: Hvordan reagerer vi i den slags farlige situationer? Lader vi (ur)instinkterne råde – eller handler vi rationelt? Hvem er vi egentlig? Hvilken mennesketype er vi? Er vi villige bagefter til at indrømme, hvad vi gjorde? Og ikke mindst: Hvordan reagerer vi, hvis vi ikke vil indrømme reaktionen, men vi kun ser fornægtelsen i øjnene? Det, vi troede, vi ville gøre, gør vi ikke, og hele vores verdensbillede krakelerer. Kort sagt, så sidder følelserne nu uden på tøjet, og alle handler ikke lige forståeligt for de andre.
Dét er grundtemaerne i Force Majeure, hvilket forestillingens navn næsten også antyder, da begrebet jo dækker over ekstraordinære handlinger, som vi ikke selv har kontrol over. Spørgsmålet er så blot, om vi alligevel har lidt kontrol over handlingerne i forestillingen…! Vi må se, om parforholdet kan holde til det, og vi følger med i bearbejdelsen af det skete, så familien kan komme videre.
Forestillingen er en scenebearbejdelse af filmen. På scenen har vi ikke helt de samme muligheder for effekter, men den buldrende lavine skildres alligevel nærmest til perfektion, hvilket også næsten får publikum til at give et hop i teatersædet, når sneen er på vej mod i en faretruende fart. Mathilde Niemann Hyttels lysdesign og Kim Engelbredts lyddesign hjælper gevaldigt på den forestilling.
Kjartan Hansen og Mette Døssing er glimrende som ægteparret Tomas og Ebba. Deres sam- og ikke mindst modspil er skarpt og begavet, når de rigtige følelser får luft, og vi mærker deres desperation og vægelsind, da deres personlige holdninger kommer på en rigtig prøve. Hansens Tomas bliver her den svage, men alligevel sårbare part, som man på den ene side holder af, mens man på den anden side alligevel foragter ham og ikke mindst hans handling lidt. Døssings Ebba har tilsvarende styrken og gennemslagskraften. De lever i et velfungerende ægteskab – i hvert fald lige indtil lavinen buldrer mod dem. Herefter viser de deres sande jeg, og vi forsøger at udfinde sandheden. Deres to børn spilles ganske glimrende af de to børneskuespillere, som leverer imponerende præcise portrætter.
Men Tomas og Ebba får ikke megen fred til at komme sig ovenpå katastrofen. Tomas’ ven, Mats, spilles af Martin Bo Lindsten, og han er på samme skiresort med sin noget yngre kæreste, Jenny, som spilles af Carla Eleonora Feigenberg. Også de to prøver at analysere det skete, og uden at afløse for meget, er deres analyser og handlinger noget følelsesladede og heller ikke helt rationelle! Læg hertil Nanna Bøtcher, som ægtekvinden, der er alene afsted, mens hun tilpas nonchalant nyder drinks og unge fyre i en lind strøm – og noget mindre sneen – alt imens hun har sine egne klare holdninger til, hvordan problemerne bedst løses. Hun har travlt med så meget, så hendes fraværende holdninger er ikke til megen hjælp. De to skuespilstuderende Ida Mia Appel og Oskar Salvatore leverer en række fine biroller.
Tim Prices dramatisering af filmen føles ofte nærmest 1:1, hvilket er lidt synd, da mange af de menneskelige aspekter i handlingen lidt går tabt i filmforestillingen, så sceneversionen ikke står helt så sort og skarpt, som den kunne. Anastasia Holst Nørlunds oversættelse og iscenesættelse ændrer ikke på denne oplevelse.
Laura Löwe har stået for den hvide, næsten nøgne scenografi, hor den hvide sne – og problemerne – næsten skinner i øjnene. Det hele brydes dog af skihytten, som har en tilpas klaustrofobisk størrelse, og man aner, at de store følelser ikke kan få plads inde i den, så problemerne får aldrig rigtig luft.
Force Majeure rejser en række spørgsmål om den menneskelige natur, og de besvares ikke alle her, men forestillingen giver et interessant indblik i vores reaktioner i presserede situationer. De reaktioner og tankerne om han og hun og om ægteskab og familieværdier følger en ud fra teatersalen. Her indhenter virkeligheden hurtigt forestillingsevnen. Det hele leveres i en måske ikke helt skarp iscenesættelse, men fine skuespilpræstationer hele vejen rundt trækker både dramaet og farcen frem.
Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Århus C
Spilleperiode: 16. november-6. december 2023 og igen 4.-13. januar 2024
Set den 17. november 2023
Fotos: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/force-majeure/
Medvirkende: Kjartan Hansen, Mette Døssing, Carla Eleonora Feigenberg, Martin Bo Lindsten, Nanna Bøttcher, Ida Mia Appel*, Oskar Salvatore*, Malou Ambrosius Larsen/Karen Østergaard Wøldiche og Axel Nymark/Aleksander Zintchouk (* = studerende ved DDSKS, Skuespil, Århus)
Baseret på film af: Ruben Östlund
Bearbejdet til scenen af: Tim Price
Oversættelse og iscenesættelse: Anastasia Nørlund
Scenografi og kostumedesign: Laura Løwe
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
Lyddesign: Kim Engelbredt
Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod