Anmeldelse: Forførerens dagbog, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Carina Blangsbøll

Forestillingen er bedst til dig, der er Kierkegaard-fan. Hvis du ikke er det i forvejen, er det ikke noget, som du bliver ved hjælp af denne forestilling. Når det er sagt gør de medvirkende et virkelig godt stykke arbejde med det udgangspunkt, som de nu har, og det er bestemt værd at se.

Det starter lidt tungt, da forestillingen tager hul på Søren Kierkegaard anno 1841. De fem medvirkende går på scenen og vi får flerstemmigt reciteret breve mellem Johannes og Victor; nogle gange samtidig, andre gange lidt forskudt. Og selvom udgangspunktet og teksten er den samme, er der så meget indlevelse fra alle fem sider, at det er svært at beslutte sig til, hvor ens fokus skal ligge, for selvfølgelig er der hele tiden noget forskelligt at bemærke ved disse flerstemmige sindsstemninger, og hvilke følelser skal man så finde frem, når det ikke er muligt at få det hele med?

Vi kommer lidt længere ind i forestillingen og her får vi lov til at rette fokus mod Kasper Leisner som forføreren Johannes, der stadig indimellem, via de resterende Johannes’er, som vi mødte ved forestillingsstart, repræsenterer flere sider af samme sind. De forskellige Johannes’er deltager alt afhængigt af, om han filosoferer over forførelse(n)s krig, om han er emotionelt i overtal, eller generelt har et grundlæggende behov for at fortælle os så mange af de ting, som Kierkegaard ”havde på hjertet” i sine tekster – nemlig at Johannes, uden hjælp fra sine mange sindelag, nødigt ville kunne nå at gøre det enstemmigt og i al sin enkelthed.

”Gift dig, du vil fortryde det. Gift dig ikke, du vil ogsaa fortryde det. Gift dig eller gift dig ikke, du vil fortryde begge dele.” fik vi da i hvert fald hørt.

Og det er Marie Bach Hansen, som Cordelia, der står i skudlinjen for Johannes forførelse, og det er nærmest helt rart, da Johannes efterhånden får åbnet lidt op for Cordelias indre, så vi ikke bare skal se hende suse rundt, tillukket og udenforstående, i denne krig, som Johannes opstiller i kampen, om at vinde hende helt og aldeles. Og vi får da også lov til at se Cordelias forvirrede tilstande, når hun uforstående bliver ramt af Johannes’ henholdsvis varme og kolde forførelser. Vi får set Cordelias spirende forelskelse, der i bogstaveligste forstand går mod en mur. Og til slut får vi endelig et glimt af hendes vrede, og gudskelov får hun da også lov til at smække døren i, efter Johannes’ forførelses succes, hvis man altså, som Johannes, skulle være af den skæve mening, at krigsførelse nogensinde kan skabe succes.

Herefter skal lyde en stor ros til alle medvirkende, der formår at ændre ”udseende” og sindsstemning så hurtigt, at de i teorien kunne have talt med sig selv, uden at vi ville have forundret os over det. Det gør, sammen med sangene, forestillingen ekstra interessant og det er virkelig en fryd at se de mange skift frem og tilbage mellem Johannes’er, Victor’er, Cordelia’er, fisende små piger, tanter og ikke mindst lidt scenefyld i form af stemningsskabende baggrundslyde. Jeg er særligt imponeret over Christine Albeck Børges virkelig charmerende indlevelse og hendes hurtige og markante skift frem og tilbage mellem diverse roller, og hendes mimik er simpelthen skøn og særligt fængende.

Alle medvirkende har samme kostumemæssige udseende, og det fungerer fint, at de gennem hele forestillingen kan skifte roller på scenen, indikeret af et hvidt tørklæde, en frakke, en hat og en nederdel.

Forestillingen er et gæstespil fra Mungo Park.

Spiller på Aveny-T, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C

Spiller indtil 23. maj 2015

Spilledato: 22. maj 2915

Fotos: Mikkel Russel

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.mungopark.dk/forfoererens-dagbog-aveny-t.html