Anmeldelse: De Frafaldne, Holbæk Teater
Af Jonathan Stahlschmidt
“… og når det ikke lykkes, så siger de jeg skal tage mig sammen og gøre det igen. Bare bedre …”
Ingen regner med dem. Ingen kommer dem til undsætning. Det er ikke fordi de er helt på bunden af samfundet, uden for pædagogisk rækkevidde og dømt til den skære ulykke. Der er bare ikke de store forventninger til dem, der falder fra en uddannelse og ikke kan komme i gang igen. De lever under det åg, det er, at blive konstant påmindet om, at ingen tror, man kommer til sådan rigtigt at betyde noget.
Netop disse unge handler det om, når Holbæk Teater inviterer indenfor i hjertevarmen til musikforestillingen ’De Frafaldne’, baseret på Ungdoms Bureauets bog af samme navn. Alle historier er taget herfra. Fra virkelige, danske unge med disse konstante udfordringer, der står i vejen for deres lykke og deres følelse af at være helstøbte og på rette vej.
Scenen er bred, bar og mørk. Der ligger en bunke dyner og en ramponeret lænestol. Sophie Marie Jeppesen og Henrik Blauner Clausen indtager scenen. Der er helt stille i salen, mens de to skuespillere på skift traver tavst over gulvet. Men der kommer hurtigt den her elektricitet i luften. Stemningen er sat. Stærk frustration. En balancerende skrøbelighed i en ung mand og ung kvindes energi.
Tre musikere dukker også frem. Kostumerne er passende syet – rå, ufuldendte og hæmmende.
En time sad vi i Holbæk Teater, dybt bevæget over to unge mennesker, der udfører en kraftpræstation af kaliber. At spille salen op alene, to mand høj, balancerende med en sårbarhed, der let kunne få hele forestillingen til at falde sammen. Dét er teater, så man mærker, at der er noget på spil. Scenografien og musikerne inddrages på kreativ og passende vis, og det giver en god og helstøbt fornemmelse. Det mærkes at teksterne er taget fra ægte unge hjerter, og bløder ind i publikums ditto. Emil Aarestrups ”Boblerne i Bækken” dukker også op og viser aktualiteten og tidløsheden i både et digt fra det 19. århundrede og moderne unge menneskers angst og depression.
Man er ikke nødvendigvis helt tryg. Hvis man ville gå efter en sure thing, hvad dans og sang angår, havde man måske castet fra Musicalakademiets rækker. I stedet er det Henrik og Sophie, begge relativt nyuddannede fra de danske scenekunstskoler. Og det, man får i bytte, er en blottet nerve i forestillingen. Råt, ufuldendt og hæmmet.
Ovenstående ment som en stor ros, for det virker for den største del til forestillingens fordel. Musikken er iørefaldende, energien er højt sat, og præstationen forbliver ærlig hele vejen igennem. Den formår at indgyde en opstemthed, som man aldrig havde forventet kunne komme fra det mørke dyb, som vi startede i. En sjældenhed i dansk teater. En opstemthed der føles fortjent, og som varer ved.
Så et besøg på Holbæk Teater er bestemt turen værd.
Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Spilleperiode: 11. februar-4. marts 2017
Set den 11. februar 2017
Foto: Mie Neel
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://het.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/59423
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod