Anmeldelse: Gabriels vinger, Vendsyssel Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Årets familie-/juleforestilling på Vendsyssel Teater er Gabriels vinger, hvor drømme og magi møder cirkusartisteri og humor.
Drengen Gabriel bør alene med sin mor i et fyrtårn på kanten af verden. Hans far er forsvundet, og alle skibene sejler jo bare forbi. Hver dag føles som den samme, og alle dage kører efter samme mønster. Imens lader Gabriel drømmene om en anderledes hverdag flyve. Gabriel står tit alene og fisker, og han fanger sjældent noget spændende.

Men en decembernat stjæler nissen månen, hvilket skaber store problemer i verden. Tidevandet fungerer ikke længere, og Gabriels mor er ikke sig selv, og hun går nu i søvne. Gabriel og Malaika må nu arbejde sammen for at få månen sat på plads igen. De finder mod, fantasi og mirakler, og alt ender – naturligvis – godt.
Michael Slebsagers Gabriel har en smuk følsomhed, men også et stort mod og et lige så stort hjerte, når der først åbnes hertil. Søren Hauch-Fausbølls Belial er både komisk og tilpas muggen og egoistisk, når han kun tænker på sig. Sunniva Byvards Mailaika er kæk, men kan også blive genert, og hun besidder en stor portion gåpåmod, hvilket nok også er nødvendigt, hvis man vil prøve at flyve. Anna Emilie Pedersens mor er kærlig og omsorgsfuld.

Gabriels vinger rammer både børn og voksne, og de fleste kan spejle sig i enten barndommens uskyld og leg, ungdommens længsel eller voksenlivets tristesse. Håb, kærlighed, længsel, venskab og drømme er universelle følelser, og selv når mørket føles allermest mørkt, åbenbarer sig et lyspunkt. Mirakler kan ske, når man mindst venter det, og nogle gange skal man turde springe ud i det hele og gøre noget for at forandre livet.
Langt hen ad vejen har Maria Kjærgaard-Sunesens tekst en smuk poesi, hvor vi drages af fortællingen. Men enkelte steder i anden akt bliver den lidt vel komisk og overdreven, så den mister lidt af sin poesi og magiske tiltrækningskraft.

Maria Kjærgaard-Sunesen har også instrueret, og hun formår dog at holde et fast greb i handlingen, så den ikke helt mister balancen mellem humor på den side og poesi og styrke på den anden side. Byvards cirkusmagi er fornemt overført til hele persongalleriet. Modsætningerne mødes i fuldt flor, når Gabriel og Malaika nærmer sig hinanden, inden de danner fælles kamp mod Belial.
Man kan også have en tanke om, om det er tilfældigt, at drengen her hedder Gabriel – som (ærke)englen, der var kendt som budbringer. Han er her måske budbringeren om det gode, der nu er på vej, hvis man – som han gør – tør bredde vingerne ud!

Simon Holk Witzanskys scenografi er overdådig, når der er plads til både et fyrtårn og havet omkring det, men også til den store måne på himlen højt oppe. Den er visuelt smuk og sanselig. Sunniva Byvards cirkuskunst og Sofie Tone Nielsens sange og lyddesign supplerer elegant fortællingen.
Selvom teksten ikke altid er helstøbt, vækker Gabriels vinger en række universelle følelser, som rækker langt ud over julens budskab. Den rummer en stor hjertevarme og følsomhed og en poetisk magi, når cirkuskunsten møder teatret i denne lidt anderledes, men alligevel ganske julede juleforestilling.
Vendsyssel Teater, Store Sal, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring
Spilleperiode: 22. november-19. december 2025
Set den 30. november 2025
Fotos: Tao Lytzen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Søren Hauch-Fausbøll, Sunniva Byvard, Michael Slebsager, Anna Emilie Pedersen og musiker Sofie Tone Nielsen
Instruktør og dramatiker: Maria Kjærgaard-Sunensen
Cirkusinstruktør: Sunniva Byvard
Scenograf: Simon Holk Witzansky
Musik og lyddesign: Sofie Tone Nielsen
Lysdesigner: Søren Lydersen
Lyddesigner: Kasper Neergaard
Varighed: Ca. 1 time og 45 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod



One thought on “Anmeldelse: Gabriels vinger, Vendsyssel Teater”