Anmeldelse: Julen findes (ikke), Aarhus Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Ved første øjekast er der ikke meget jul over Aarhus Teaters familiejuleforestilling, som meget sigende har titlen Julen findes ikke. Forestillingen er en helt ny juleforestilling, og Heinrich Topp Christensen har fået skrevet teksten og iscenesat. Det er der kommet en anderledes forestilling ud af. Forestillingen er både julet og absolut ikke julet på samme tid, og den taler ind i samfundet, som det ser ud i dag.
Skærmtid, arbejdsliv, velfærd, ældrebyrde, dating, analogt vs. digitalt. Det er ikke just emner, som man normalt forbinder med jul – ej heller en familiejuleforestilling. Men det er emner, som vi præsenteres for her i en fremtid, som måske ikke er langt væk endda! Og det er lykkedes Heinrich Topp Christensen at kreere en både morsom, tænksom og moderne forestilling, der giver et par veltilrettelagte svirp mod det politisk samfund i vores samtid. Forestillingen starter allerede, inden den starter på scenen, når kontrollanterne går rundt og sørger for, at julen ikke indfinder sig – endnu.
Folk skal arbejde, arbejde og atter arbejde. De skal ikke holde fri, og for at holde børnene beskæftiget imens, udstyres de med ubegrænset skærmtid. Hvorfor? Det har Bestemmeminister Helga Antonsen bestemt, da det er nødvendigt for at sikre velfærden, når ældrebyrden vokser. Hun har derfor afskaffet ferie, helligdage og ikke mindst julen.
Der er derfor ingen, der rigtigt husker, hvad julen egentlig var – eller er! En dag bryder børnene Hannah og Laust dog fri af skærmtiden, og selvom øjenkontakten ved første øjekast er ret så ”klamt”, så finder de ud af, at det alligevel kan være ”nice”, så det kan noget. Den særlige underbo Karl Heinz viser sig også at være en ven, og hos ham finder de en hengemt kasse med julepynt. Fundet udløser en række forskruede juleminder i Heinz’ lige så hengemte hjerne.
Børnene går nu på jagt efter den bortcensurerede jul. Det ønsker Bestemmeministeren absolut ikke, så hun og hendes håndlangere gør alt for at soppe børnene i at genopdage julen. Ældrebyrdemonstret skal jo helst ikke fortære Ridder Velfærd. Så alt skal helst forblive, som Bestemmeministeren ønsker det. Men vil det mon lykkes at (gen)finde julen, så julemagien opstår? Naturligvis fristes man til at sige, men vejen dertil er ikke let. Til slut indser vi også, hvorfor Bestemmeministeren er blevet, som hun er, og dermed hvorfor hun har gjort, som hun har gjort.
Forestillingen italesætter tankevækkende, hvordan nogen lever (arbejds)livet i dag, hvor man altid er på arbejde, maden stammer fra mikrobølgeovnen, og hvor vi er dybt afhængige af skærmen. Udover svirpene til samfundet og samtiden, har Christensen formået at skabe en vellykket julestemning, hvor der er plads til varmen, fællesskabet og traditionerne. Der er samtidig humor og nærvær til både børn og voksne, og teksten og universet formår at tale til begge grupper. Og så er det faktisk rart, at det hele ikke går op i nisser og julemænd.
Hele skuespillerholdet yder gode præstationer. Clara Sophia Phillipson er kæk, tapper og urættelig som Hannah, mens Malte Conradsen er mere følsom, men også kreativ, når han nu pludselig får plads til at udfolde evnerne. Deres samspil fungerer perfekt. Samtidig ligner de ret så meget deres forældre, hvor Laura Kjær Jensen er Hannahs mor, og Rasmus Elbo er Lausts far. Pludselig fatter de to interesse for hinanden, og der gives et par fikse kommentar til voksenlivet og vores adfærd i datinglivet.
Mette Døssing er tilpas streng og ond som Bestemmeministeren, men hun er samtidig tilpas sårbar, når hendes juletraumer afsløres, så vi forstår, hvorfor hun har villet afskaffe julen. Anders Baggesen er skøn som den lune og farverige Karl Heinz, der ikke er helt så distræt og skør endda. Man kan kun holde af ham. Villads Bugge Bang er lige så skøn som den kreative lærer Asbjørn, som måske er Karl Heinz’ søn… De fire skuespilstuderende Hampus Egelund Ahlberg, Mads-Lucas Aagaard, Asta Brüel Kainz og Mollie Næss-Schmidt er gode i deres mange forskellige småroller.
Mie Riis’ scenografi passer godt til forestillingens mange forskellige scener, og dens to modsatrettede verdener mødes til slut. Titelnummeret skrevet af Andreas Odbjerg og den øvrige musik skrevet af Jonas Munch Madsen passer også godt til forestillingen, og musikken er fornemt med til at drive handlingen fremad.
Til slut indfinder julemagien i Julen findes ikke sig heldigvis, så julen igen findes. Lausts juletræ er måske nok mere alternativt og specielt end decideret kønt, men det indfanger stærkt forestillingens fokus, om at skabe varme og at skabe egne traditionerne, hvor ikke alt behøves være så konformt endda. Julen findes ikke kan sagtens gå hen og blive en ny juleklassiker.
Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Århus C
Spilleperiode: 15. november-20. december 2025
Set den 29. november 2025
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/julen-findes-ikke
Medvirkende: Clara Sophia Phillipson, Malte Conradsen, Mette Døssing, Laura Kjær Jensen, Anders Baggesen, Villads Bugge Bang, Rasmus Elbo, Hampus Egelund Ahlberg (studerende DDKSK Aarhus), Mads-Lucas Aagaard (studerende DDKSK Aarhus), Asta Brüel Kainz (studerende DDKSK Aarhus) og Mollie Næss-Schmidt (studerende ved DDSKS, København)
Manuskript og iscenesættelse: Heinrich Topp Christensen
Scenografi og kostumedesign: Mie Riis
Titelnummer: Andreas Ferguen Odbjerg
Kompositioner og musikalsk ansvarlig: Jonas Munck Hansen
Koreografi: Sofie Akerø
Lysdesign: Andreas Buhl
Lyddesign: Lars Gaarde
Varighed: Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod