Anmeldelse: Glemmer du, Venter På Far (Aveny-T)

Anmeldelse: Glemmer du, Venter På Far (Aveny-T)

Af Jacobe Orry

 

’Glemmer du – de sange der samlede Danmark’ af Venter På Far henvender sig til det publikum, der i forvejen kender Venter På Far, eller alternativt det publikum, som er glad for barbershop og kvindelige kvartetter.

Jeg er barn af 90’erne og opdraget med Venter På Far; for i stedet for at sætte TV2 og Shu-bi-dua på cd-afspilleren satte mine forældre Erykah Badu og Venter På Far på. Indrømmet forstod jeg ikke rigtigt det feministiske budskab i deres tekster og i forlængelse heraf, heller ikke den kæmpe ironi, der ligger bag musikken. I går oprendte dagen så, hvor jeg for første gang skulle opleve mine fire store idoler live.

Konceptet var således, at der i 1. akt skulle performes sange, som oprindeligt var sunget af stærke kvinder fra før kvindefrigørelsen; her var blikket rettet mod sange fra 1930-1945. Blandt andet sang Gitte Naur en hjerteskærende fortolkning af Elga Olgas ’Solitudevej’, og jeg må simpelthen bare bøje mig i støvet for, at hendes sprøde røst er sunget direkte fra hjertet med den meget klare hensigt at ramme direkte ind i sine publikummers hjerter. Jeg havde særligt følelsen af, at jeg for første gang rigtig lyttede til teksten, og den følelse blev jeg generelt ramt af hver gang Gitte Naur åbnede munden.

’Solitudevej’ blev så desværre efterfulgt af, ja man kunne fristes til at sige, en barbershop udgave af ’Man binder os på mund og hånd’. Jeg har et nært forhold til den tekst, og netop fordi jeg er barn af 90’erne, hvor den fik en revival, synes Venter På Fars barbershop fortolkning nærmest komisk, hvilket er synd, eftersom nummeret i al sin enkelthed lægger op til eftertænksomhed og eftertanke.

glemmer-du_1_foto-peter-ska%cc%8anstroem

Så blev der ringet til pause og jeg havde under 1. akt været rigtig fint underholdt. Alligevel fik jeg følelsen af, at det jeg havde overværet, var Venter På Far, der sang nogle forkerte sange. For deres lyd er ikke til at tage fejl af – alle sangene var blevet Venter På Far-iserede på bedste manér, dog var det bare ikke helt rigtigt.

Jeg havde af mit program læst mig til, at 2. akt primært ville bestå af Venter På Fars egne sange, som skulle repræsentere den udvikling, som kvindernes frigørelse var et resultat af. Så snart de begyndte at synge deres eget repertoire, forandredes energien i salen markant. Folk klappede med, grinede og græd og jo, jeg skrålede højlydt og fuld af iver med på både ’Handyman’, ’Det er da ikke noget at tale om’ og alle de andre gamle kendinge, hvilket var en virkelig, virkelig stor oplevelse. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg i dag har fundet alle mine gamle Venter På Far cd’er frem igen og danset rundt til dem hele morgenen.

I 2. akt fik Cæcilia Glode i øvrigt også lov til at shine, egentlig ikke fordi hun havde ret mange solopartier sammenlignet med de andre tre kvinder, og hun var i øvrigt den af dem, som trods sin marsaikvinde statur, fyldte mindst på scenen. Alligevel så kunne jeg ikke få øjnene fra hende. Hun har en fuldstændig formidabel komisk timing, som jeg er overbevist om ikke kan læres på nogen skole, og som man ikke kan beskrive med ord, men kun opleve. Så udover at synge med på hele 2. akt, gik det meste af min tid med at betragte og lade mig fascinere af Cæcilia Glode. Jeg vil i den forbindelse anbefale fremtidige publikummer at holde øje med hende, for hun er absolut guld værd i den forestilling.

glemmer-du_2_foto-peter-ska%cc%8anstroem

Når det så er sagt, synes jeg det er væsentligt at nævne deres koreografi eller manglen på samme. Jeg kan af mit tilsendte pressemateriale ikke læse mig til, hvorvidt der har været en egentlig koregraf tilknyttet, men såfremt der har, kunne det tages op til genovervejelse, hvorledes de skulle finde en anden til de kommende shows. Jeg fik indtrykket af, at der var et ønske om at være synkrone det meste af tiden, men problemet var bare, at det sjældent skete. Derudover var koreografien ikke i nærheden af at være noget, der var særligt interessant eller udfordrende at se på, hvilket er synd. For jeg er ikke i tvivl om, at de fire kvinder er talentfulde nok til at skabe et fysisk billede og udtryk, som kan meget mere end, hvad de viste i går! Desværre går dette altså lidt udover helhedsindtrykket, da man kunne fristes til at synes, at det hele godt kunne have trængt til en finpudsning.

Min indre fan, var meget begejstret for mit første møde med kvinderne fra Venter På Far, men min indre anmelder kunne godt have ønsket sig en forestilling, som var lidt mere klar i mælet med, hvad den ville. Vil den være en musikteaterforestilling, der laver fortolkninger af andres musik? Vil den positionere sin eget musik? Og var der overhoved tale om en egentlig forestilling? Eller var det i virkeligheden en koncert?

 

 

 

Venter På Far

Aveny T, Frederiksberg Allé 102, 1810 Frederiksberg C

Spilleperiode: 12.-18. september 2016; herefter turné fra den 6. oktober–11. november 2016

Set den: 12. september 2016

Fotos: Peter Skånstrøm

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.aveny-t.dk/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *